Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at give unge en stærk start mod uddannelse og job?

Ringkøbing-Skjern Kommune



KompetenceCenter Ringkøbing-Skjern søger en engageret og udviklingsorienteret medarbejder til vores ungeforløb ”Platform” og ”Målet er job” for fleksjobsøgende.
Vil du være med til at hjælpe unge med at finde retning, tro på egne muligheder og tage de første skridt mod uddannelse eller job? Så er det måske dig, vi søger.

Om Platform:
Platform er et 4-ugers introduktionsforløb med løbende optag for unge tilknyttet Ungecenter Ringkøbing-Skjern.

Forløbet tager udgangspunkt i den enkelte unges situation og giver de unge mulighed for at:

  • få større indsigt i egne ressourcer og muligheder
  • arbejde med temaer, der knytter sig til det at være ung i dag
  • styrke motivation, trivsel og handlekompetence
  • arbejde med et jobrettet perspektiv gennem CV og jobsøgning
  • udarbejde en realistisk plan mod uddannelse eller beskæftigelse
  • arbejde med delmål, der understøtter deres videre udvikling

Som medarbejder bliver du en central del af de unges første møde med Ungecenteret.

Om Målet er job:
Målet er job er et tilbud til borgere, der er visiteret til fleksjob. Forløbet har fokus på at styrke deltagernes muligheder for at opnå beskæftigelse gennem målrettet arbejde med et professionelt CV, en stærk ansøgning og forberedelse til jobsamtaler. Derudover arbejdes der med at synliggøre og omsætte den enkelte borgers kompetencer til konkrete jobmuligheder på arbejdsmarkedet.

Som medarbejder er dine opgaver at understøtte udarbejdelsen af CV og ansøgning via platformen Candeno samt yde sparring om konkrete jobmuligheder og jobsøgning.

Dine opgaver:
Du bliver primært tilknyttet Platform, hvor du planlægger og gennemfører forløb for unge. Derudover bliver du en del af KompetenceCenterets fælles opgaveløsning, hvor du bidrager på tværs af vores tilbud. Der er ikke myndighedsopgaver i stillingen men almindelig notatpligt.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • planlægge og gennemføre undervisning og gruppeforløb på Platform
  • understøtte de unges udvikling og progression samt udarbejde notater i Fasit
  • skabe motiverende læringsmiljøer, hvor den enkelte oplever succes og udvikling
  • samarbejde tæt med jobrådgivere, uddannelsesvejledere og øvrige samarbejdspartnere
  • undervise og indgå i Målet er Job, som er et beskæftigelsesrettet tilbud for borgere, der søger fleksjob
  • bidrage til udvikling af eksisterende tilbud og være med til at udvikle nye indsatser i KompetenceCenteret
  • indgå aktivt i den tværgående opgaveløsning, hvor vi hjælper hinanden på tværs af målgrupper og tilbud

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • trives med at arbejde med forskellige målgrupper – både unge og voksne
  • kan tilpasse din undervisning og formidling til forskellige deltagere og behov
  • er en dygtig relationsskaber med en anerkendende og motiverende tilgang
  • kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel i en hverdag med varierede opgaver
  • ser værdien i at samarbejde på tværs og bidrager aktivt til et stærkt fagligt fællesskab
  • kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag

Vi søger en kollega, som:

  • har en relevant social-, pædagogisk eller beskæftigelsesfaglig uddannelse
  • har erfaring med unge – gerne unge i udsatte positioner
  • er dygtig til at skabe relationer og motivere mennesker
  • kan facilitere grupper og skabe engagement
  • arbejder struktureret og kan omsætte mål til konkrete handlinger
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • trives med både selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde
  • ser muligheder frem for begrænsninger og møder de unge med respekt, nysgerrighed og tydelighed
  • har gode IT-kompetencer

Vi tilbyder:
Hos KompetenceCenter Ringkøbing-Skjern bliver du en del af et engageret fagligt miljø, hvor vi tror på, at udvikling sker gennem samarbejde, faglighed og tillid.

Vi tilbyder:

  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for unge og voksne
  • engagerede og hjælpsomme kolleger
  • stor mulighed for brug af egne idéer til udvikling af indsatserne
  • relevant oplæring og løbende sparring
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og høj faglighed

Vil du være med til at skabe de bedste muligheder for unge og voksne? - Så glæder vi os til at høre fra dig.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Lene Graven tlf. 2924 3217 eller Teamleder Helle Egholm på tlf. 2447 0410.

Ansættelse snarest mulig eller senest pr. 1. oktober 2026.
Stillingen er midlertidig frem til 30. juni 2027 med mulighed for forlængelse afhængig af reformens udformning i Ringkøbing-Skjern Kommune i den kommende periode.

Jobbet kræver fysisk fremmøde dagligt med mødetid mandag til torsdag ca. kl. 7.45 – 15.15 og fridag fredag.

Den ugentlige arbejdstid er 30-32 timer efter nærmere aftale. Løn efter overenskomst mellem HK og KL.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026 og vi forventer at holde samtaler den 25. august 2026.

Hvis du bliver inviteret til samtale, vil du få fremsendt en case, som du skal præsentere til samtalen.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Kompetencecenter Skjern

Ansøgningsfrist: 23 August 2026

Placering: Svinget 3, 6900, Skjern

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringkøbing-Skjern Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringkøbing-Skjern Kommune

Hovedkontor: Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks arealmæssigt største kommune og ligger på den jyske vestkyst med en stærk kombination af natur, erhvervsliv og lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og vækst i et område præget af nærhed, handlekraft og stærke lokale fællesskaber.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 100 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3094320//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT