Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

PPR søger en psykolog til et barselsvikariat

Lejre Kommune



Center for Børn & Læring, Kvalitet i Vejledning og Rådgivning
Leder du efter en arbejdsplads, hvor tværfaglighed, fællesskab og helhedsorienterede indsatser er bærende værdier – og hvor du samtidig bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på faglig udvikling, sparring og et trygt arbejdsmiljø? Så er PPR Lejre måske noget for dig.

I Lejre Kommune arbejder vi med afsæt i et fælles børnesyn og en ambition om, at alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af betydningsfulde fællesskaber tæt på deres hverdagsliv. I PPR er vi optagede af at omsætte denne ambition til praksis gennem tæt samarbejde med dagtilbud, skoler og familier. Det gør vi bl.a. ved at gå sammen med vores kollegaer i skoler og dagtilbud om at styrke de didaktiske og pædagogiske læringsmiljøer, så alle børn og unge kan trives, lære og udvikle sig. Vi tror på, at den mindste enhed altid er relationen, og vi gør os umage med at stille os sammen i lokale arbejdsfællesskaber med målet om at skabe og understøtte stærke børnefællesskaber, relationskompetente voksne og engagerende undervisning i trygge og inkluderende miljøer. Det kan kalde på ’skæve’ ideer og at træde nye stier sammen. Vi er spændte på at høre, hvilke velkendte og nye stier, du vil gå med os i arbejdet med betydningsfulde fællesskaber.

Lidt om os: PPR er en afdeling i Center for Børn og Læring. Vi samarbejder med kollegaer i skoler og dagtilbud samt specialtilbud for børn og unge i alderen 0-18 år. Vi har desuden et tæt samarbejde med Sundhedsplejen, familieafdelingen og børn- og ungerådgivningen, som er kendetegnet ved tæt koordinering af tværfaglige indsatser og sparring på tværs af centre og afdelinger.

Du bliver en del af et tværfagligt og engageret PPR med følgende faggrupper: psykologer, talehørekonsulenter, ergoterapeuter og pædagogiske konsulenter. Faggrupperne supplerer og udvikler hinanden på forskellig vis, og vi arbejder tæt sammen med dagtilbud og skoler om kerneopgaven.

PPR bor i en skøn villa i fantastiske omgivelser, hvor åbne vidder og naturen sætter rammen for gåture med sparring og kollegialt samvær. Vi er et lille hus med stort hjerterum, der mærkes i gode kollegaskaber, faglige ambitioner, omsorg for hinanden og lysten til at være sammen – både i opgaveløsningen og ved sociale arrangementer.

Lidt om, hvad vi tilbyder: Du bliver en del af en psykologgruppe med fagligt engagerede kollegaer, der står klar med kollegial støtte, sparring og supervision. Psykologgruppen består af 12 psykologer med overvejende længere erfaring, og vi vægter både det monofaglige fællesskab og det tværfaglige samarbejde højt.

Som nyansat kan du forvente et grundigt introduktionsforløb til både organisationen og dine arbejdsopgaver. Du får tilknyttet en mentor, bliver en del af en supervisionsgruppe og får mulighed for tæt sparring i både dit monofaglige og tværfaglige team.

Lidt om psykologernes arbejdsopgaver: Som PPR-psykologer er vi optagede af at sætte vores faglighed i spil på måder, der understøtter, at alle børn og unge kan være en del af stærke fællesskaber. Det kalder på, at vi ofte varetager flere og varierende opgaver i samarbejdet, herunder:

  • Rådgivning, vejledning og supervision til forældre og fagprofesisonelle i dagtilbud og skoler
  • Yde ledelsessparring på skoler og dagtilbud
  • Afdækkende samtaler med børn, unge og deres forældre
  • Observation, undersøgelse og vurdering med afsæt i test, spørgeskemaer og praksisnære perspektiver
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af praksisforløb i skoler og dagtilbud i samarbejde med fagprofesisonelle og tværfaglige kollegaer i PPR
  • Deltagelse i tværfaglige makkerskaber og lokale arbejdsfællesskaber omkring børn og unge
  • Udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV) samt henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.

Lidt om dig: Vi søger dig, der kan genkende dig selv i flere af nedenstående punkter:

  • Er uddannet cand.psych. og gerne autoriseret
  • Har erfaring fra PPR og motiveres af det pædagogisk-psykologisk arbejdsområde
  • Har lyst til at indgå i et læringsfællesskab, hvor vi sammen udvikler vores psykologiske praksis, blandt andet gennem specialiseringsmodulet i pædagogisk psykologi
  • Arbejder ud fra et systemisk, ressource- og relationsorienteret perspektiv og insisterer på, at indsatser skal have en stærk kobling til barnets eller den unges fællesskaber
  • Formår at omsætte og formidle psykologfaglig viden til praksis – både gennem rådgivning, vejledning, supervision og deltagelse i praksisforløb
  • Har overblik og kan tilrettelægge og udføre arbejdsopgaver selvstændigt med blik for både faglig kvalitet og samarbejde
  • Ser værdien i tværfaglig opgaveløsning og bidrager aktivt til makkerskaber på tværs af fagligheder

Løn og ansættelse: Stillingen er et barselsvikariat på 25 timer frem til maj 2027 med mulighed for forlængelse. Du vil blive ansat efter gældende overenskomstprincipper i Ny Løn. I PPR arbejder medarbejderne på normtid, hvilket betyder, at PPR har lukket i alle skolernes ferier.

Det er en fordel, hvis du har kørekort og bil, da dine arbejdsopgaver kan være i hele kommunen.

Ansøgningsfristen er den 13. september og der afholdes ansættelsessamtaler løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Nanna Selvager på mobil 2142 1667.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Ansættelsesform
Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder

Arbejdstid
Deltid

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
25

By
Kirke Såby

Land
Danmark

Referencenummer
2026/137

Kontakt

  • Nanna Selvager, Souschef, 21421667

Publiceret
07.08.2026

Sidste ansøgningsdag
13.09.2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Hovedkontor: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune ligger på Midtsjælland mellem Roskilde, Holbæk og Ringsted og er kendt for sine mange landsbyer, naturskønne omgivelser og stærke lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber og lægger vægt på nærhed, samarbejde og bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3094641//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT