Pædagoger til Krudthuset, Hotherskolens SFO1-tilbud
Stevns Kommune
Har du mod til at tage legen alvorligt?
Vi søger to pædagoger på 32 timer ugentligt til Krudthuset, Hotherskolens SFO1.
To af vores dygtige kolleger er kommet videre til nye udfordringer, og derfor står vi med en mulighed, som vi gerne vil bruge til at styrke og udvikle vores fritidspædagogiske praksis.
Vi leder efter pædagoger, der aktivt vælger fritidspædagogikken til. Pædagoger, der er optagede af leg, fællesskaber og børns deltagelsesmuligheder. Som ser SFO'en som mere end et sted, børn opholder sig efter skoletid, og som har lyst til at være med til at sætte retning på, hvad god fritidspædagogik kan og skal være.
På Hotherskolen arbejder vi ud fra kerneopgaven:
"At skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i meningsfulde læringsfællesskaber, hvor faglig, social og personlig udvikling sker samtidig."
I SFO'en er vi særligt optagede af, hvordan børn får mulighed for at indgå i fællesskaber gennem leg, relationer, interesser og meningsfulde aktiviteter. Vi tror på, at børn udvikler sig, når de oplever at høre til, bidrage og have betydning for fællesskabet.
Derfor søger vi pædagoger, der tager børns leg alvorligt.
Ikke fordi legen skal bruges til noget andet, men fordi legen i sig selv er vigtig.
Vi håber, du ser dig selv som en voksen, der kan understøtte, inspirere og facilitere legende fællesskaber. En pædagog, der ved, hvornår du skal gå foran, ved siden af eller træde et skridt tilbage. En pædagog, der er nysgerrig på børnenes perspektiver og har blik for de børn, der endnu ikke har fundet deres plads i fællesskabet.
Vi står et spændende sted som SFO og ønsker i fællesskab at udvikle og tydeliggøre vores fritidspædagogiske profil. Derfor søger vi pædagoger, der har lyst til at sætte deres faglighed i spil og være med til at definere, hvad stærk fritidspædagogik skal være hos os.
Vi er nysgerrige på vores egen praksis og optagede af at udvikle den. Derfor søger vi ikke færdige svar, men kolleger, der har lyst til at undersøge, reflektere og kvalificere vores fritidspædagogiske arbejde sammen med os. Vi tror på, at den bedste SFO skabes i fællesskab af engagerede medarbejdere, der tør bringe deres faglighed i spil.
Som pædagog hos os bliver du også en vigtig del af vores Spireforløb. Hvert år tager vi fra 1. april imod kommende skolebørn i Forårs-SFO, og her spiller pædagogerne en central rolle i at skabe tryghed, relationer og de første erfaringer med at være en del af et nyt fællesskab.
Hotherskolens fritidstilbud består af to afdelinger: Krudthuset (SFO1) og Fritidsgården (SFO2). De ledige stillinger er med primær tilknytning til Krudthuset, hvor vi arbejder med børnene i indskolingsalderen. Vi søger derfor pædagoger, der har lyst til og interesse for netop denne aldersgruppe. Samtidig ser vi os som én samlet SFO, og du skal derfor være indstillet på at samarbejde på tværs og bidrage til fællesskabet omkring alle vores børn.
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet pædagog
- er optaget af fritidspædagogik som et fagområde i sin egen ret
- ser leg som en væsentlig del af børns trivsel, udvikling og dannelse
- kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
- er stærk i relationsarbejdet og har blik for fællesskaber
- bidrager aktivt til faglige refleksioner og udvikling af praksis
- trives i et tæt samarbejde med kolleger og forældre
- møder børn med nysgerrighed, varme og tydelighed
Hos os møder du engagerede kolleger, en nærværende ledelse og en hverdag, hvor der er plads til både faglige ambitioner, grin, spontane idéer og udvikling. Vi ønsker en SFO, hvor både børn og voksne oplever, at det giver mening at være.
Hvis du kan se dig selv i det, vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om vores SFO, er du velkommen til at kontakte medarbejder i SFO'en Nicoline på telefon 23 41 50 90 eller afdelingsleder Liselotte på telefon 24 61 71 81.
Praktiske oplysninger
Stillingerne er på 32 timer ugentligt og planlægges efter årsnorm.
Tiltrædelse sker hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.
Ansøgningsfristen er den 23. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 27. august 2026.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Afdeling: SFO1 Krudthuset
Ansøgningsfrist: 23 August 2026
Placering: Faxevej, 4, 4652, Hårlev, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

