Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Psykiatrifaglige medarbejdere til Bostedet Welschsvej, Center Psykiatr

Holstebro Kommune



Social og Sundhed

Vil du være med til at skabe trygge rammer og meningsfulde hverdage for mennesker med psykisk sårbarhed?
Center for Psykiatri – bostedet Welschsvej søger social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller socialpædagog til faste stillinger på 32 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2026.
Arbejdstid

  • Dag- og aftenvagter (i gennemsnit 2 aftenvagter pr. uge).
  • Arbejde hver 3. weekend.
  • Ønskes fuldtidsansættelse, vil der være arbejde hver 2. weekend.

Hos os bliver du en del af et fællesskab med fagligt dygtige medarbejdere, hvor relationer, nærvær og recovery er fundamentet i arbejdet med borgerne.
Hvem er vi?
Bostedet Welschsvej består af et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 med 10 ABL-boliger, et midlertidigt botilbud med 9 værelser efter servicelovens §107, samt Det sociale Akuttilbud med 2 pladser. Vi er beliggende centralt i Holstebro. Botilbuddet hører under Socialafdelingen i Holstebro Kommune.

Vi støtter mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Vores arbejde tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og mål, fordi vi tror på, at alle mennesker kan udvikle sig og finde meningsfuldhed i hverdagen)

Vi arbejder Recovery-orienteret og anvender blandt andet:

  • KRAP
  • Værdsættende Samtale
  • LA2

På Bostedet Welschsvej tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem trygge relationer, høj faglighed og humor. Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe som hjælper hinanden og fejrer de små succeser – både med borgerne og hinanden.
Din hverdag hos os
Du bliver en del af en engageret personalegruppe på 27 medarbejdere, som arbejder tæt sammen i 3 mindre teams omkring borgerne.
Som kontaktperson er du med til at skabe struktur, tryghed og udvikling i borgernes hverdag. Du samarbejder med borgere, kolleger, sagsbehandlere og øvrige samarbejdspartnere om at omsætte individuelle mål til handling.

Vi lægger vægt på:

  • Et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Høj faglig kvalitet.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Humor og hjælpsomhed i hverdagen.

Vi håber, at du

  • Er uddannet pædagog, sygeplejerske eller social og sundhedsassistent.
  • Gerne har erfaring fra socialpsykiatrien eller arbejde med mennesker med psykiske lidelser.
  • Arbejder anerkendende, relationelt og Recovery-orienteret.
  • Kan skabe struktur, overblik og ro – også når hverdagen ændrer sig.
  • Trives med både selvstændigt - og tværfagligt samarbejde.
  • Dokumenterer dit arbejde fagligt og systematisk.
  • Har kørekort (kategori B) og kan køre i forbindelse med aktiviteter og ledsagelse.
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø med engagement og arbejdsglæde.
  • Kan se dig selv arbejde ud fra Center for Psykiatris mål og værdigrundlag.
  • Møder stabilt og udviser ansvarlighed, fleksibilitet og ordentlighed.

Hos os får du

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker hver dag.
  • Engagerede kolleger med høj faglighed og fokus på et godt fællesskab.
  • En kultur med sparring, humor og plads til refleksion.
  • Mulighed for at præge den faglige indsats omkring den enkelte borger.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Mulighed for faglig udvikling og ansvar.
  • Fleksibel vagtplanlægning.
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og ordentlighed.
  • Teammøder hver 3. uge, personalemøde og supervision hver 6. uge.

Vi tror på, at medarbejdere udvikler sig bedst, når de får ansvar, opbakning og mulighed for at bringe deres egne kompetencer i spil.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. september 2026.
Borgerinddragelse er en vigtig del af vores kultur. Derfor deltager borgere fra botilbuddet også i ansættelsessamtalerne.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte:

Funktionsleder
Ninna Foldager
telefon 22 13 76 52

Koordinerende medarbejder
Conny Thusholt
telefon 96 11 47 13
Bliv en del af Bostedet Welschsvej
Har du lyst til at være med til at skabe trygge rammer, stærke relationer og meningsfulde hverdage sammen med borgere og kollegaer?
Så send din ansøgning senest fredag den 17. september 2026 kl. 08.00.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Deadline for ansøgning
17. september 2026 08:00

Medarbejder i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holstebro Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holstebro Kommune

Hovedkontor: Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

I Holstebro Kommune er du tæt på det meste. Vi tror nemlig, at jo kortere afstandene er mellem mennesker, desto mere åbner det op for. Vi bygger bro mellem det nære og alverdens kreative impulser. Mellem uddannelse og erhverv. Mellem arbejdsliv, familieliv, byliv og livet i en enestående natur mellem Limfjorden og Vesterhavet. Det er noget, du mærker i vores kommune. Uanset hvor du er. Her har vi kulturen til forskel.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3095548//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT