Studentermedhjælper til statistik på socialområdet
Danmarks Statistik
Har du interesse for statistik, data og formidling, og har du lyst til at få praktisk erfaring med udvikling og produktion af statistik? Så har Danmarks Statistik en spændende stilling som studentermedhjælper, der måske er noget for dig.
Om jobbet
Som studentermedhjælper bliver du en del af arbejdet med udvikling, produktion og formidling af statistikkerne på socialområdet. Du får en central rolle i dataindsamlingen til statistikkerne, hvor du vil være i dialog med indberettere, vejlede om indberetningsprocessen og bidrage til at løse de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med dataindsamlingen.
Dine opgaver vil desuden omfatte databehandling, validering og kvalitetssikring af data samt produktion og formidling af statistikkerne. Du vil få indsigt i hele statistikproduktionen, fra indsamling og bearbejdning af data til de færdige statistikker, og blive en del af et fagligt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og løbende udvikling.
Vi søger dig, der:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx økonomi, sociologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab el. lign.
- Har interesse for kvantitativ metode og programmering
- Er god til skriftlig formidling og har lyst til at gå i dialog med eksterne samarbejdspartnere
- Erfaring med databehandling i et kodningsprogram såsom SAS, Python, R el. lign. eller interesse for at lære det
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer i henhold til den relevante overenskomst. Der kan evt. forhandles kvalifikationstillæg til stillingen.
Ansættelsen finder som udgangspunkt sted efter den gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten indgået mellem Finansministeriet og HK Stat samt gældende fællesoverenskomst indgået mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område.
Det er en betingelse, at du er studieaktiv på en videregående uddannelse under hele ansættelsen.
Ansættelsen vil være på 15 timer og med ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest herefter. Der vil være mulighed for fleksibilitet i arbejdstiden i forbindelse med eksamensperioder.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Sille Amalie Aagaard Kristensen på [email protected] / 20 11 52 16 eller fuldmægtig Silas Turner på [email protected] / 21 54 42 57.
Send os din ansøgning, CV, eksamenspapirer, indskrivningsbevis mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
Ansøgningsfristen er søndag den 6. september 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 38.
Danmarks Statistik ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Danmarks Statistik lever op til EU-direktivet om løngennemsigtighed, herunder kravene om en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Du kan læse mere om rekrutteringsprocessen via nedenstående link, som også henviser til startlønninger: Klik her
Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. I Danmarks Statistik arbejder vi for at være samfundets nationale leverandør af uafhængig statistik og data. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk
Ansøgningsfrist: d. 6. september 2026
Afdeling: Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

