Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

EU-praktikanter til Bruxelles-kontor

FTF



FH søger EU-praktikanter til Bruxelles-kontor
Vil du arbejde midt i EU-boblen i Bruxelles? Vil du arbejde med arbejdsmarkedspolitik? Og mener du også, at vi skal gøre mere for at sikre europæiske lønmodtagere ordentlige arbejdsvilkår?

Så har du chancen for at blive en del af Fagbevægelsens Hovedorganisations EU-arbejde i Bruxelles. Vi søger to stagiaires – én til forårssemestret fra 1. februar 2027 til medio juli 2027 og én til efterårssemestret fra 1. september 2027 til ultimo januar 2028.

Du vil blive en del af FH’s EU-kontor i Bruxelles. Du vil indgå i kontorets arbejde med politisk interessevaretagelse i forhold til EU-institutionerne, og du vil få lov til at arbejde selvstændigt med et bredt spektrum af faglige informations- og analyseopgaver. Kontoret er en del af FH’s afdeling for Arbejdsliv, EU & International i København.

På EU-kontoret arbejder vi med mange forskellige politikområder - fx. anvendelse af kunstig intelligens og algoritmeledelse på arbejdspladsen, uddannelse og konkurrenceevne, arbejdsmarkedskriminalitet og fri og fair bevægelighed samt arbejdsmiljø og ligestilling.

Vi lægger stor vægt på, at du bliver inddraget og får en spændende, lærerig og personlig udviklende tid hos FH. Som praktikant får du reelle ansvarsopgaver, og du er med til at få kontorets politiske arbejde til at hænge sammen.

2027 bliver et spændende år, hvor EU-forhandlingerne om vigtige sager for lønmodtagerne for alvor tager fart. Det drejer sig for eksempel om revisionen af EU’s udbudsdirektiver, Quality Jobs Act og Fair Labour Mobility Package. De store globale dagsordner om konkurrenceevne og sikkerhedspolitik vil fortsat være blandt EU’s topprioriteter, og FH arbejder målrettet for, at lønmodtagernes rettigheder og vilkår bliver tilgodeset også i disse dagsordener.

Om jobbet og dig
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:

  • Overvågning af det politiske arbejde i EU inden for beskæftigelse, økonomiske og sociale anliggender samt den grønne og digitale omstilling.
  • Research og udarbejdelse af baggrundsnotater og analyser til brug for FH’s politiske interessevaretagelse.
  • Ansvarlig for udarbejdelse af FH’s EU-nyhedsbrev.
  • Deltagelse i internationale konferencer, udvalgsmøder i Europa-Parlamentet og arbejdsgrupper i den europæiske fagbevægelse, tænketanke mv.

Vi forventer, at du er godt i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse samt har interesse for det europæiske samarbejde.

Du skal være ambitiøs, nysgerrig og åben. Du skal også være parat til at tilpasse dig den politiske dagsorden og dermed være åben over for varierende arbejdsopgaver. Kendskab til fagbevægelsen vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Du skal have gode skriftlige formulerings- og formidlingsevner på dansk og engelsk samt en sund analytisk sans. Det er en forudsætning, at opholdet er meritgivende og kan indgå som led i din videregående uddannelse. Vi yder godtgørelse af bolig- og transportudgifter i Bruxelles som supplement til din SU. Der er mulighed for at opnå en erkendtlighed i forbindelse med opholdet. Opholdet bliver indledt med intro-dag i København.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Dorthe Andersen på +32 4 7777 8353 eller +45 2829 1617.

Ansøgning
Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH og send den sammen med dit CV, eksamensbeviser og aktuelle anbefalinger via siden her senest den 21. september 2026.

Angiv i din ansøgning, om du er interesseret i et praktikophold i foråret 2027 eller efteråret 2027.

Samtaler forventes at finde sted i København slut september.

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet.

Om FH
I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.

På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.

Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos FTF



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


FTF

Hovedkontor: Postboks 1169, Niels Hemmingsens Gade 12, 1010 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3095700//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT