Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kostfaglig eneansvarlig til Kulturbørnehaven Gades Gård

Fredericia Kommune



Drømmer du om at lave mad til børn?
Er du kostfaglig skarp og klar til ansvar?

Vi søger pr. 1. september en kostfaglig eneansvarlig til 27 + 2,5 ugentlige mellemkosttimer, som har lyst og mod på at blive en del af vores ambitiøse power-team.

Om Gades Gård
Vi er en tre-gruppers institution inde i midtbyen med børn i alderen 0-6 år.
Vi er normeret til 69 børn, men børn under tre år tæller for to hoveder.

Vores køkken er centralt placeret i huset, og det er i åben forbindelse med et alrum og de ældstes grupperum. Det betyder, at du ofte vil være den første person, som både børn, forældre og andre besøgende møder, når de kommer i Gades Gård.
Det er derfor vigtigt, at du er en udadvendt, smilende og imødekommende person, der varmt kan sige goddag / velkommen.

Vi forventer
Du skal besidde et godt humør og kunne agere i et aktivt miljø med mange børn og voksne omkring dig - og selvfølgelig være glad for at være sammen med børn. Vi forventer også, at du i varierende omfang har lyst og mod på at inddrage børn og personale i madlavningen fx ved temadage m.m.

Det er vigtigt, at du kender og kan arbejde ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger. Derudover forventer vi, at du præsenterer maden indbydende for børnene, så vi sammen kan danne rammen for en god måltidskultur.

Det er også vigtigt for os, at du ligeledes har lyst og evne til at samarbejde med det øvrige pædagogiske personale og kunne indgå som en del af en engageret personalegruppe.

For at komme i betragtning til stillingen skal du have følgende kvalifikationer

  • en relevant uddannelse inden for ernæring
  • kunne sammensætte en spændende og varieret kostplan, der lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for det sunde frokostmåltid i daginstitutioner
  • erfaring eller nysgerrighed i inddragelse af børn og personale i madlavningen og arbejdet med børns mad-mod
  • har erfaring med madlavning og bagning til mange, men fokus på økologi og minimering af madspild
  • kan foretage egenkontrol og rengøring af køkkenet samt administrere madbudgettet
  • er mødestabil, omstillingsparat og glad for børnespørgsmål, mens du arbejder
  • kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge egen arbejdsdag og -uge
  • kendskab til IT på brugerniveau, da indkøb skal foretages via e-handel, og madplanen bliver kommunikeret ud til forældrene gennem Aula. Vi bruger Tellis som indkøbsportal.

Vi tilbyder

  • en arbejdsdag i et livligt miljø med masser af skønne børn
  • mulighed for at sætte dit eget præg på ”livet” i køkkenet
  • indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsdagen og -ugen
  • mulighed for at være nytænkende og kreativ, hvad angår madlavning til børn
  • mulighed for at indgå i fagligt samarbejde med det pædagogiske personale
  • en engageret og imødekommende forældregruppe.

Du indgår i et arbejdsmiljø præget af stort engagement, faglig stolthed, glæde, nærvær, humor og masser af smil.

Din arbejdstid vil blive fastsat i samarbejde med dig, men som udgangspunkt er arbejdstiden mellem kl. ca. 07.00 – 14.00 mandag-fredag.

Du deltager i et netværk med de øvrige kostfaglige på daginstitutionsområdet i Fredericia Kommune.

Skriv gerne i din ansøgning hvordan du bl.a. foretager egenkontrol, inddrager børn/personale i madlavningen, administrerer madbudgettet, og hvordan du arbejder med at sammensætte en spændende og varieret kostplan.

Du bedes vedhæfte en 14 dages frokost-menuplan for børn 0-6 år.

Vil du vide mere
Kontaktpædagogisk leder Dorthe Andresen på 72106510 eller på mobil 25431037.

Du kan læse mere om Gades Gård på Fredericia Kommunes hjemmeside.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en stilling på 27 timer ugentligt + 2,5 til mellemkost.

Tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest herefter.

Ansættelsessamtaler
27. august 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
24. august 2026 kl. 12.00.

Afdeling: Kulturbørnehaven Gades Gård

Ansøgningsfrist: 24 August 2026

Placering: Kongensgade 9 A, 7000, Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredericia Kommune

Hovedkontor: Gothersgade 20, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3095774//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT