Alsidig pædagog til Smedetoften i Fritidscenter Bispebjerg Syd (32 timer om ugen)
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 28.08.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Ønsker du at være en del af et stærkt team i et UngeVærk med tæt tilknytning til et topmoderne makerspace og ungekulturhus, der skaber muligheder for unge i Nordvest, så se med her!
Vi søger en pædagog til ansættelse 32 timer om ugen i klubben. Ud over almindeligt klubarbejde skal du kunne se dig selv i en projektorienteret ramme, hvor ungeinddragelse, bæredygtighed, design og værkstedsaktiviteter er højt prioriteret.
Om Smedetoften
Smedetoften består af tre bygninger: en klub, et værksted med makerspace og et ungekulturhus, der er tæt forbundet i det daglige og i arbejdet omkring de unge. Du skal primært være tilknyttet klubben.
Klubben på Smedetoften rummer en samlingscafé med brætspil, fællesspisninger mv., et gamerrum med lænestole, PS5 og bordfodbold, et E-sportsrum, en lille sportshal, et roligt loungerum med bløde sofaer og mulighed for at lave egne, små projekter samt et kreativt værksted. Vi har en stor udendørs plads, Lysringen, der er blevet et ikon og samlingspunkt i NV og rummer boldbane og bålplads og anden udendørsaktivitet.
Klubben er åben fra kl. 14.00-21.00 alle hverdage. Vi har et ugentligt personalemøde fra kl. 12.00-14.00, og der er mulighed for forlænget åbningstid ved arrangementer. Derudover er der et par gange om året weekendarbejde i forbindelse med koloniture eller arrangementer. Dette skal du være indstillet på at deltage i.
Vi har et aktivt lokalt samarbejde med andre ungeaktører i området fx ungerådgivningen, Beboerprojekt Nordvest, foreninger og virksomheder. Smedetoften er et samlingspunkt for ungeaktiviteter i området, og der er mange initiativer og projekter. Som pædagog på Smedetoften kommer du til at have en værtsfunktion for mange af disse, og det vil sige, at du skal være indstillet på et bredt samarbejde med mange forskellige mennesker.
Om målgruppen
Vi har unge i aldersgruppen 13-17 år, og det er en blandet gruppe både i forhold til køn, identitet og interesser. Gruppen er mangfoldigt sammensat på mange parametre både i forhold til religion, kultur og social baggrund. Vores målsætning er, at der skal være plads til forskellighed, og at klubben skal være et trygt og rart sted for alle.
Vi har både unge, der kommer for at deltage i bestemte aktivitetstilbud, unge, som kommer og søger voksenkontakt, og unge, som bruger klubben som en platform til socialt samvær med jævnaldrende.
Det forventer vi af dig
Vi søger en kollega, der er god til relationsarbejde og har en anerkendende tilgang til de unge. Vi arbejder med unge både 1:1, men især også i gruppedynamikker, hvor du skal kunne afkode, hvad der er på spil, og sætte aktiviteter i gang, der tilgodeser den enkeltes og gruppens behov.
Vi har brug for, at du er en tydelig og omsorgsfuld voksen, der kan støtte de unge i konflikthåndtering, både internt i grupper og mellem individer i klubben.
I det daglige arbejde skal du kunne sætte grænser på en respektfuld og anerkendende måde.
Du skal evne at lave aktiviteter, som kan forene unge i lokalmiljøet på tværs af sociale skel. Vi har brug for en kollega, der både kan planlægge og udføre egne aktiviteter, men også kan se sig selv indgå i andres aktiviteter som understøttende eller ved fravær. Det er også vigtigt at kunne have et blik for, hvad der foregår i huset som helhed. Dette kræver et godt overblik.
De unge forventer, at de voksne i klubben både kan vejlede og give gode råd, men at de også kan være lyttende, nysgerrige og støttende, når ungdomslivet kradser.
Det kan du forvente af os
På Smedetoften har vi et sundt, aktivt og engageret arbejdsmiljø. Som del af et fritidscenter er der stærke faglige fællesskaber, der sikrer, at der altid er sparring om ens interesseområde med andre ligesindede kollegaer. Dette er med til at sikre en høj faglighed. Vi har et stærkt pædagogisk sparringsrum med masser af plads til dine ideer.
Vi har desuden et bredt samarbejde og et stort netværk af eksterne aktører og eksperter, hvilket skaber mange muligheder og tværfaglige sparringspartnere.
Vi har sat os for at være et nytænkende og udviklende miljø for pædagoger og unge. Vi er en arbejdsplads, der tager stilling og ikke er bange for at gå forrest og afprøve nye ideer. Vi vil gerne være first movers indenfor emner som bæredygtighed, ungedemokrati og ungekultur, og vi er ikke bange for at kaste os ud i nytænkende projekter – også af den større slags. Vi har erfaring med at lave samarbejdsprojekter med andre forvaltninger, foreninger og NGO’er for at skabe en spændende udvikling i de unges fritidsliv.
Som personalegruppe er vi omsorgsfulde overfor hinanden, vi kan godt lide, at arbejdspladsen også er et sted, hvor der bliver grint og hygget. Vi sætter pris på hinandens selskab også udenfor arbejdstid til fx sommerfester m.m.
Du kan forvente at indgå i en lille stærk personalegruppe med seks faste kollegaer i klubben og 10 faste kollegaer på Smedetoften. Du vil sammen med os blive en del af en ”stor og skør familie”, der består af andre klubber og samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er på 32 timer om ugen. Tiltrædelse den 15. september 2026 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Ayhan Demir på 26 20 55 10.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at hører fra dig!
Søg via linket senest fredag den 28. august 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

