Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren eller nyuddannet Sygeplejerske til Kardiologisk afdeling B71, SUH Roskilde

Region Sjælland



Har du lyst til at arbejde sammen med engagerede, fagligt dygtige kollegaer der værner om deres fælles arbejdsmiljø? Så søg en stilling her hos os.
Vi har en alsidig og fagligt spændende hverdag, hvor vi sammen med lægerne behandler, passer og plejer patienter med kardiologiske sygdomme. Ingen dage er ens. Vi har en uformel omgangstone og humor har en stor plads i hverdagen. Vi arbejder med faglig udvikling og prioriterer uddannelse af personalet højt.

Vi har regionsfunktion i undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) og ballonudvidelse med stentbehandling (PCI), og modtager patienterne før og efter procedure i Kardiologisk Laboratorium. Samtidig har vi regionsfunktion for patienter med endokardit, hvor vi også varetager den ambulante sygepleje-opfølgning kort efter udskrivelse. Derudover modtager vi også patienter med andre kardiologiske problemstillinger. Indlæggelsesforløbene spænder derfor fra korte indlæggelser på 1 døgn og længere indlæggelser på nogle uger.

Vi lægger vægt på en høj kvalitet i pleje og omsorg til den enkelte patient og dennes pårørende. Vi arbejder på at være fagligt opdaterede i kardiologisk sygepleje, undersøgelses – og behandlingsprincipper.

Sygeplejeopgaverne er vekslende fra akut sygepleje, information og vejledning samt pleje af kronisk syge hjertepatienter og terminale forløb.

Personalegruppen består af 4 social- og sundhedsassistenter og 30 sygeplejersker, hvoraf der er en souschef, to kliniske specialister og en oversygeplejerske. Vi er en velfungerende, dynamisk og engageret gruppe, der brænder for sygeplejen til netop de patienter, der indlægges hos os og vi har et godt samarbejde og socialt sammenhold.

Vi har en bred aldersfordeling fra 25 til 65 år, og er en god blanding af erfarne og mindre erfarne sygeplejersker. Alle hjælper hinanden, så du står aldrig alene i en akut situation og der er altid en sygeplejerske på arbejde med kardiologisk efteruddannelse.

Har du erfaring med kardiologisk sygepleje, er det dejligt, og ellers lærer du det hos os. Vi har gode erfaringer med at ansætte og introducere nyuddannede sygeplejersker, så det skræmmer os ikke hvis du kommer direkte fra skolebænken.

Du får struktureret introduktion når du starter, hvor du som minimum de første 8 uger er udenfor normering og har en mentor som følger dig i introduktionsperioden. Vi har et godt læringsmiljø i afsnittet og tilbyder blandt andet:

  • 3 dages Kardiologisk basisuddannelse i løbet af det første år
  • Kardiologisk efteruddannelse efter 2-3 år
  • Årlig deltagelse i Skills-station, som er kompetenceudvikling i udvalgte sygeplejeområder
  • Simulationstræning
  • Daglige 5 faglige minutter, hvor vi deler viden og erfaringer med hinanden

Vi søger sygeplejersker

  • Med interesse i og villighed til at lære nyt og et ønske om at deltage i afsnittets videre udvikling
  • Med gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Som kan lide at agere i en til tider travl hverdag med mange bolde i luften og hvor forandringer og nye tiltag bliver oplevet som noget positivt
  • Med en empatisk og imødekommende fremtoning

I januar 2028 flytter vi ind i helt nye rammer på det nye Sjællands Universitetshospital i Køge.

Du kan arbejde fuldtid eller deltid og hver 3. weekend. Du har indflydelse på egen vagtplan og der tages hensyn til familie og fritidsinteresser. Du er meget velkommen til at komme forbi og se afsnittet og få en kop kaffe.

Har dette vakt din interesse, så kontakt oversygeplejerske Lene Arnesen eller souschef Mette Busk Hansen på tlf. 47 32 23 28.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 24. august 2026.

Ansættelse fra 1. oktober 2026 eller efter aftale

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Lene Arnesen

Email
[email protected]

Stilling
Afdelingssygeplejerske

Telefon
47322328

Navn
Mette Busk Hansen

Email
[email protected]

Stilling
Sygeplejerske

Telefon
47322328

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
054316

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
11. august 2026

ANSØGNINGSFRIST
24. august 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3096274//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT