Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv vært for genbrug og fællesskaber på Århusgade Nærgenbrugsstation

Københavns Kommune



Kan du se muligheder, hvor andre ser affald? Vil du være med til at skabe aktiviteter, fællesskaber og grøn omstilling på Østerbro?
Så er du måske en af vores nye kultur- og genbrugsvejledere.

Nærgenbrugsstationen er meget mere end et sted, hvor ting skifter hænder. Det er et lokalt samlingspunkt, hvor genbrug, bæredygtighed, fællesskaber og kultur mødes. Her arbejder vi hver dag for at give ressourcer længere liv, skabe engagement omkring den grønne omstilling og udvikle aktiviteter, der bringer mennesker sammen.

Vi søger to kultur- og genbrugsvejledere og en studentermedhjælper/weekendmedarbejder til weekenddrift og aktiviteter.

Du skal være med til at

  • skabe et levende mødested for genbrug og fællesskaber
  • udvikle aktiviteter, workshops og events
  • engagere borgere, frivillige og lokale samarbejdspartnere
  • gøre bæredygtighed konkret og nærværende på Østerbro
  • sikre en velfungerende og indbydende nærgenbrugsstation

Om jobbet
Som kultur- og genbrugsvejleder er du med til at skabe et levende mødested. Du sikrer både den daglige drift af nærgenbrugsstationen og udvikler aktiviteter, der engagerer borgere, frivillige og lokale samarbejdspartnere i den grønne omstilling. Du bliver en del af et lille team med store ambitioner om at gøre genbrug til en aktiv del af bydelens kultur- og fritidsliv. Du får en alsidig hverdag med stor selvstændighed og mange samarbejdsflader.

Dine driftsopgaver

  • sikre, at hverdagen på nærgenbrugsstationen fungerer, og løse både små og store praktiske opgaver
  • sørge for, at bytterummet er indbydende, inspirerende og velfungerende for brugerne
  • bidrage til vedligeholdelse og udvikling af pladsen
  • være en synlig og imødekommende vært, der skaber gode oplevelser og dialog med borgerne

Dine udviklingsopgaver

  • udvikle og afvikle aktiviteter på nærgenbrugsstationen
  • skabe samarbejder med lokale aktører, foreninger, frivillige og øvrige samarbejdspartnere
  • planlægge og gennemføre små og større arrangementer og events i samarbejde med blandt andre Østerbrohuset, Kultur og Fritid Østerbro og Enhed for Genbrug og Partnerskaber i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
  • engagere, motivere og understøtte de frivillige omkring nærgenbrugsstationen
  • bidrage til at gøre nærgenbrugsstationen til et levende samlingspunkt i bydelen

Du har lyst at sikre vores samarbejde med lommepengejobbere, seniorjobbere og medarbejdere med socialt frikort. Derudover vil der være opgaver inden for kommunikation, formidling, PR, indkøb og budgetopfølgning.

Vi tilpasser opgavefordelingen efter kompetencer og interesser. Derfor må du gerne beskrive i din ansøgning, hvilke områder du har erfaring med, hvilke opgaver der motiverer dig mest, og hvordan du ser dig selv bidrage til udviklingen af nærgenbrugsstationen.

Studentermedhjælper/weekendmedarbejder
Dine opgaver vil primært bestå i at sikre driften af nærgenbrugsstationen to weekender om måneden. Herudover får du mulighed for at bidrage til at afvikle aktiviteter og arrangementer.

Vi søger dig, der

  • brænder for genbrug, bæredygtighed og grøn omstilling
  • motiveres af at skabe fællesskaber og aktiviteter sammen med andre
  • tager ansvar og trives med stor selvstændighed i hverdagen
  • er god til at samarbejde og skabe relationer til mange forskellige mennesker
  • har erfaring med eller lyst til at udvikle og afvikle aktiviteter og events
  • finder det naturligt at inddrage kolleger, frivillige og samarbejdspartnere i dit arbejde
  • er serviceminded og møder borgere med åbenhed og nysgerrighed
  • er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat
  • kan involvere unge og udsatte borgere i meningsfulde fællesskaber
  • kan kommunikere både mundtligt og skriftligt og begå dig i Microsoft Office og lignende programmer
  • er indstillet på weekendarbejde

Om Århusgade Nærgenbrugsstation
Nærgenbrugsstationen ved Østerbrohuset har faciliteter til affaldssortering, et populært bytterum og et mindre værksted med plads til workshops og aktiviteter. Stationen har åbent seks timer dagligt alle ugens dage undtagen onsdag.

Du bliver ansat ved Nærgenbrugsstationen under Kultur og Fritid Østerbro i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Samtidig bliver du en del af et tæt samarbejde med Team Genbrugsaktiviteter i Klima- Miljø- og Teknikforvaltningen, som sammen udvikler Københavns nærgenbrugsstationer.

Du bliver en del af et team på tre-fire medarbejdere og får samtidig et tæt samarbejde med Østerbrohusets øvrige medarbejdere.

Om Kultur og Fritid Østerbro
Kultur og Fritid Østerbro driver idrætsanlæg, kulturhuse og biblioteker på Østerbro. Vi arbejder for at skabe stærke fællesskaber, aktive kultur- og fritidstilbud og attraktive mødesteder for byens borgere.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er tidsbegrænsede og løber frem til den 31. december 2030. Arbejdstiden er 28,5 timer om ugen med weekendvagt én weekend om måneden for stillingerne som kultur- og genbrugsvejledere. Arbejdstiden for studentermedhjælper/weekendmedarbejder er 2 x 6 timer fordelt på hver 2. weekend. Som studentermedhjælper skal du dokumentere, at du er studieaktiv. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Vi ønsker stillingerne besat den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi indhenter børneattest og referencer i forbindelse med ansættelserne.

Har vi fanget din interesse?
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte bydelsleder Alexander Karl Lehmann på 21 99 37 17 på hverdage fra den 5. august 2026 og frem. Send venligst en SMS og du vil blive ringet op.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi holder samtaler fredag den 21. august eller mandag den 24. august.

Kultur-,

Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Ansøgningsfrist: d. 16. august 2026

Afdeling: Jagtvej 227 2100 København Ø

Lokation: Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (16.08.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3097223//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT