Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingstandlæge til Behandlingsplanlægningsenheden

Aarhus Universitet (AU)



Ansøgningsfrist 27. aug. 23:59 CEST

Forventet start 1. okt.

  • Institut for Odontologi og Oral Sundhed Vennelyst Boulevard 9 8000 Aarhus C
  • Tidsbegrænset deltidsstilling 1. okt. 2026 - 30. sep. 2029 20 timer pr. uge ID: 166964

Søg stillingen

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger en afdelingstandlæge til behandlingsplanlægningsenheden pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 3 år med 20 timer pr. uge.

Som afdelingstandlæge på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. Vores forsknings- og undervisningsaktiviteter fokuserer på orofacial sundhed som en integreret del af den generelle sundhed. Samarbejde er centralt i vores arbejde og afspejler vores værdier om respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver
Som afdelingstandlæge er dine primære opgaver undervisning og undervisningsplanlægning på behandlingsplanlægningsenheden, samt koordineringsopgaver med fagmiljøerne, de kliniske undervisere tilknyttet behandlingsplanlægningen, tandlæge-, tandplejer- og klinisk tandteknikeruddannelserne samt øvrige samarbejdspartnere på instituttet. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområder gennem undervisning og forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.

Dine opgaver vil primært varetage klinisk og teoretisk undervisning og evaluering af tandlægestuderende i kurserne Helhedsorienteret behandlingsplanlægning I og II i det sidste år på kandidatdelen af tandlægeuddannelsen.

Stillingen omfatter desuden følgende opgaver:

  • Koordinator for Helhedsorienteret behandlingsplanlægning og sikring af alignment hen over ugens dage med forskellige kliniske undervisere.
  • Tage del i det faglige ansvar for undervisning i Helhedsorienteret behandlingsplanlægning i samarbejde med fagansvarlige og kursusansvarlige.
  • Medvirke til udvikling af undervisningsmateriale og afholde seminarundervisning selvstændigt og i samarbejde med videnskabelige kolleger fra fagmiljøerne.
  • Koordination af tandlæge-, tandplejer- og klinisk tandteknikeruddannelserne i forhold til samundervisning i undersøgelse, diagnostik og behandlingsplanlægning.
  • Tovholder for patientcases fra kurserne Odontologisk klinik I-III, som skal anvendes til eksamen i Helhedsorienteret behandlingsplanlægning II.
  • Fremstilling af nye patientcases til eksamination i Helhedsorienteret behandlingsplanlægning II.
  • Assistere klinikleder i forhold til det elektroniske patientjournalsystem.

Du refererer til uddannelsesleder for klinisk undervisning på tandlægeuddannelsen.

Dine kompetencer
Du er uddannet tandlæge med dansk autorisation og ret til selvstændigt virke og har bred erfaring inden for odontologien. Du skal have erfaring med undervisning af tandlægestuderende på kandidatuddannelsesniveau, herunder i behandlingsplanlægning, samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med klinikledelse.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Shortlisting vil blive anvendt.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder for klinisk undervisning på tandlægeuddannelsen Caroline Bindslev Hørsted tlf.: +45 2326 6321.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler midt september.

Ansættelsesperiode
Afdelingstandlæger ansættes for en periode på 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.

Ansættelsesgrundlag

  • Ansættelse som afdelingstandlæge forudsætter odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.
  • Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten - Bilag 6.
  • Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
  • Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Eksamensbevis
  • Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger
  • Dokumentation for dansk autorisation som tandlæge og specialtandlæge, uploades under feltet ’Ekstra dokumenter’
  • Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
  • Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen ?
Caroline Bindslev Hørsted Viceinstitutleder for uddannelse, Institut for Odontologi og Oral Sundhed - Institutledelsen, Odontologi og Oral Sundhed +4523266321 e-mail

Spørgsmål til ansøgning og proces ?
Administrationscenter Health - Health HR +4520951816 e-mail

Søg stillingen Ansøgningsfrist: torsdag den 27. aug. 2026 kl. 23:59 CEST

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med højeste kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen. Nysgerrighed er vores drivkraft og har været det siden Aarhus Universitets grundlæggelse i 1928. Fra de studerende på læsesalen til forskerne ved arbejdsbordet, laboratoriet og klinikken: Alle er vi drevet af trangen til at søge i dybet, skabe i nuet og virke for samfundet.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3097792//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT