Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Porteføljeleder til komplekse anlægsprojekter i BIOFOS

BIOFOS



Porteføljeleder til komplekse anlægsprojekter i BIOFOS

Er du født med et struktur-gen og kan du se dig selv styre og koordinere en portefølje med komplekse projekter på Danmarks tre største renseanlæg?

I BIOFOS vil du indgå i et stærkt samarbejde med anlægschefen for at sikre en professionel porteføljeledelse, hvor der arbejdes med projektmodel, styring af tid, økonomi og kvalitet samt afrapportering og overblik. Så hvis du vil være med til at sætte dit præg på udviklingen af porteføljearbejdet, så kom og bliv en del af BIOFOS som porteføljeleder med personaleansvar for dokumentation, arbejdsmiljøkoordinering og studentermedhjælpere.

Hos os får du:
I BIOFOS får du mulighed for at sikre til den daglige styring af anlægsporteføljen på tværs af en bred vifte af projekter inden for spildevandsområdet, herunder vandbehandling, slambehandling og energiproduktion. I rollen bringer du både din faglige indsigt i bygge- og anlægsregler samt projektarbejde i spil og anvender din evne til at skabe overblik, sikre fremdrift og understøtte projektlederne, så projekterne realiseres på en struktureret og sikker måde – fra idé til virkelighed.
Derudover vil du:

  • Skulle bruge dit struktur-gen, til at sikre dokumentation, rapportering og overblik med god brug af diverse støttesystemer herunder projektstyringsværktøj i afdelingen.
  • Lede et team af medarbejdere indenfor dokumentation og arbejdsmiljø ift. projekterne. Du bliver også personaleleder for studentermedhjælpere.
  • Samarbejde med anlægschefen sikre den strategiske udvikling af afdelingen herunder bl.a. arbejde med projektledelse og -model, arbejdsgange på tværs af alle opgaver og digitalisering.

BIOFOS står overfor nogle spændende projekter, og du vil skulle deltage i spændende samarbejder og koordinering på tværs af hele organisationen med et klart mål om at understøtte den fortsatte udvikling og vedligehold af renseanlæggene. En af dine kerneopgaver bliver derfor også at opbygge stærke relationer til både interne og eksterne interessenterne og samarbejdspartnere.

Her er rart at være
Som porteføljeleder i BIOFOS får du under stor frihed og selvstændighed mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for porteføljeledelse.

Du bliver en del af et godt team og en organisation med et godt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt til hjælp, sparring eller vidensdeling over en kop kaffe.

Du bliver en del af anlægsafdelingen, hvor vi er ti projektledere, to tekniske assistenter, to arbejdsmiljøkoordinatorer, to studentermedhjælpere, en porteføljeleder og en projekt- og anlægschef.

Afdelingen er præget af, at vi har et tæt sammenhold, hvor vi lægger vægt på, at det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde. Trods vores forskellige baggrunde prioriterer vi sparring på tværs af projekterne.

Vi leder efter dig som:
Du har en relevant faglig uddannelse, eksempelvis som ingeniør eller tilsvarende, inden for bygge-, anlægs- eller spildevandsområdet. Du bruger din erfaring med porteføljeledelse til at skabe fremdrift, sikre overblik og levere tydelig rapportering. Samtidig bidrager du med solid erfaring fra bygge- eller anlægsprojekter – gerne inden for spildevand, proces eller infrastruktur – og du er tryg ved at håndtere konflikter, tvister og styring efter AB- og ABR-reglerne.
Derudover er det en fordel hvis du:

  • Har erfaring med personaleledelse
  • Har et skarpt øje for struktur, detaljer og tidsstyring
  • Er strategisk tænkende og er god til at skabe overblik
  • Motiveres af at være en stærk kommunikator og teamspiller, der trives på en interaktiv og dynamisk arbejdsplads
  • Har fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø

Det er et krav, at du taler og skriver dansk.

Bliv en del af BIOFOS og få
Vi ved, at du brænder for at komme rigtig i gang med opgaverne, men i de første par uger vil du, igennem et grundigt oplæringsforløb, få en introduktion til BIOFOS både på organisationsniveau og ift. medarbejderne. Herefter vil du blive sluppet løs til at drive projekter med støtte fra både kollegaer og rådgivere.
Du vil starte på en arbejdsplads med fleksible arbejdstider og muligheden for hjemmearbejde. Du får også en arbejdsplads med høj faglighed og personalegoder som bl.a.:

  • Løn efter gældende overenskomst.
  • En arbejdsplads hvor du kan udvikle dig.
  • Sundhedsforsikring og træningsfaciliteter.
  • Frokost- og massageordning.
  • En personaleforening som afholder forskelligartede arrangementer.

Din arbejdstid fordeles mellem vores tre anlæg, men din primære arbejdsplads er på Renseanlæg Lynetten.

BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø. Det betyder bl.a., at det er en forudsætning, at du er vaccineret under ansættelsen. Det drejer sig om følgende vacciner: Polio, stivkrampe samt hepatitis A og B. BIOFOS betaler udgifterne til vaccinationerne.

Der vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive rekvireret privat straffeattest samt indhentet reference fra tidligere ansættelse. Ansættelse er betinget af, at man kan fremvise en straffeattest, som BIOFOS kan godkende.

Interesseret?
Har du lyst til at blive en del af BIOFOS, så send dit CV og uddannelsesbevis via vores elektroniske rekrutteringssystem hurtigst muligt og senest søndag den 6. september 2026. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig om at svare på 7 spørgsmål i forbindelse med, at du søger stillingen.

Der afholdes løbende samtaler og der vil blive anvendt personlighedstest i forbindelse med en eventuel 2. samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 6. september 2026

Afdeling: Refshalevej 250 1432 København K

Lokation: Renseanlæg Lynetten

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BIOFOS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BIOFOS

Hovedkontor: Refshalevej 250, 1432 København

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser vandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsynings-nettet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3099287//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT