Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Holmstrupgård søger medarbejdere til Ressourceteamet; et internt team bestående af faste fleksible medarbejdere, med start snarest muligt

Region Midtjylland



Er du uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, SOSU-assistent eller psykomotorisk terapeut, og har du lyst til at arbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder i en stor tværfaglig sammensat medarbejdergruppe på Holmstrupgård? Så er det måske lige netop dig, vi mangler.

Ressourceteamet – vores interne team med faste fleksible medarbejdere på Holmstrupgård – udvides, og vi søger derfor dygtige og engagerede medarbejdere til stillinger på deltid og fuld tid. Stillingerne omfatter primært dag- og aftenvagter og evt. vågne nattevagter. I Ressourceteamet arbejdes der hver anden weekend.

Om Ressourceteamet
På Holmstrupgård løses opgaven vedr. udækkede vagter på alle døgnafdelinger + udslusningsafdelingen via Ressourceteamet, hvor vi ansætter faste fleksible medarbejdere, som kan arbejde på tværs. Medarbejderne bliver tilknyttet og har vagter primært på 2-3 afdelinger, men skal kunne dække på alle afdelinger ved behov. Der gives et fleksibilitetstillæg herfor.

Vi tilbyder:

  • Et arbejde med en spændende målgruppe, som profiterer af struktur, stabilitet og autenticitet.
  • Samarbejde med en stor tværfaglig og engageret personalegruppe.
  • At du får en rolle i det pædagogiske arbejde tæt på de unge, hvor du ikke har det samme ansvar som faste medarbejdere på afdelingerne. Det betyder også, at planlægning og dokumentation fylder mindre.
  • Personalemøde hver 4. uge med indlagt undervisning og supervision (når man er ansat på 15 timer eller derover)
  • En årlig pædagogisk dag og en årlig personaledag.
  • Fleksibilitet og indflydelse mht. arbejdsplan, hvor du som minimum kender dine beskyttede fridøgn fire uger frem.
  • Faglig udvikling i en stor og spændende organisation.

Vi ansætter dig, som:

  • Er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse, og som formår at omsætte viden om målgruppen til praksis.
  • Trives særligt med at arbejde "på gulvet" med de unge.
  • Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som eksempelvis svær selvskade.
  • Er loyal over for den aftalte struktur og faglige praksis på den enkelte døgn- og udslusningsafdeling.
  • Er fleksibel og stabil og også har lyst til at byde ind ved akut opstået behov.
  • Har lyst til at være en del af et team, der ikke ser hinanden hver dag, men alligevel har en stor fællesskabsfølelse.
  • Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv.
  • Anser dokumentation som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde.
  • Er struktureret og kan planlægge din tid i en travl hverdag.
  • Har motivation til at være en vedholdende støtte for de unge.
  • Bidrager til et trygt og positivt miljø.
  • Arbejder professionelt og autentisk.
  • Har kørekort til personbil.

Dine opgaver inkluderer bl.a.:

  • Relations- og tryghedsskabende arbejde.
  • Deltagelse i den daglige struktur og behandlingsarbejdet på afdelingerne samt deltagelse i Ressourceteamets mødestruktur.
  • Praktisk arbejde i afdelingen som en del af den miljøterapeutiske indsats.

Om Holmstrupgård
Vi er et socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud for unge i alderen 8-23 med mulighed for forlængelse op til det 30. år med psykiatriske vanskeligheder. Vi tilbyder helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på fem døgnafdelinger samt i undervisnings-, beskæftigelses- og udslusningstilbud.
Trivsel for både unge og medarbejdere bygger på høj faglighed og stærke relationer. Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang, hvor struktur og relationer balanceres.

Læs mere om Holmstrupgård og vores afdelinger på: www.holmstrupgaard.rm.dk.

Vi forventer, at du har gjort dig bekendt med vores pædagogiske og miljøterapeutiske tilgang.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Ressourceteamet Birte Bloch Jørgensen på mail: [email protected] eller telefon: 30531860

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest

Notér venligst i ansøgningen, om du har interesse for alle typer vagter, dag-/aftenvagter eller vågne nattevagter samt ønsket timetal.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 1. september 2026 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag d. 8. september
Ansættelsesdato: Efter aftale

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Holmstrupgård Ressourcteam

Ansøgningsfrist: 01 September 2026

Placering: Holmstrupgårdvej, 39, 8220, Brabrand, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3100755//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT