Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til bred opgaveportefølje søges til enhed for forebyggelse af ludomani

KFUM´s Sociale Arbejde



Er du klar til et år med spændende muligheder og meningsfuldt arbejde?

Center for Ludomani søger netop nu en barselsvikar (11 måneder med mulighed for forlængelse), der har lyst til at bidrage aktivt til en vigtig samfundsdagsorden; forebyggelse af ludomani.

Om os
Center for Ludomani er Nordens største organisation inden for behandling og forebyggelse af ludomani. Hvert år hjælper vi omkring 600 mennesker med ludomani samt deres pårørende i vores afdelinger i Odense, København, Esbjerg og Aarhus.

I enheden “Forebyggelse og Kommunikation” arbejder vi målrettet for, at færre unge og voksne udvikler problemer med pengespil. Enheden består i dag af to studentermedhjælpere, en deltids vidensmedarbejder samt to fuldtidsmedarbejdere, hvoraf den ene nu går på barsel.

Vores projekter spænder bredt og omfatter i det kommende år bl.a.:

  • Et landsdækkende oplægskorps
  • Nationale oplysningskampagner
  • Produktion og lancering af podcastserie
  • Videreudvikling af e-læringsplatform og kommunesamarbejder
  • ... Og meget mere

Dine primære opgaver:
Som projektleder får du en central rolle i at sikre fremdrift og udvikling i vores forebyggende indsatser. Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Lede indsatsen med det landsdækkende oplægskorps i samarbejde med koordinerende studentermedhjælper
  • Videreudvikle vores partnerskabskoncepter, her særligt partnerskaber med kommuner.
  • Facilitere indholdsudviklingen til vores nye vidensplatform i samarbejde med relevante kolleger
  • Medansvar for budget, såvel som den generelle hverdag i enheden, herunder indsatsoverblik, opfølgning og møder med ledelse, økonomiafdeling og kollegaer i Forebyggelse & Kommunikation
  • Ansvar for at planlægge og afvikle Center for Ludomanis deltagelse på Ungdommens Folkemøde
  • Bidrage til arbejdet med fondsansøgninger og indtægtsindbringende virksomhed.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse og/eller stærk erfaring med projektledelse og forebyggelsesarbejde - gerne indenfor det sociale område
  • Har min. 5 års relevant erfaring, fx fra en NGO, hvor du har arbejdet med projektledelse eller projektudvikling.
  • Trives i en travl, men sjov hverdag, arbejder selvstændigt og har blik for struktur, prioritering og fremdrift.
  • Er fleksibel og kan deltage i aktiviteter uden for København, herunder særligt i Odense og andre gange i Jylland.
  • Har erfaring med fundraising eller fondsansøgninger (ikke et krav).

Hvad vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag på vores kontor centralt på Nørregade i København K
  • Et tæt samarbejde i en engageret medarbejdergruppe bestående af både “Forebyggelse og Kommunikations”- og behandlingsfaglige kolleger
  • Fleksible rammer med mulighed for flex og hjemmearbejde.
  • En omskiftelig hverdag med flad struktur og god plads til både teamarbejde og selvledelse.
  • En bred sundhedsforsikring, god pensionsordning m.m

Vi er en lille NGO og er dermed ikke lønførende, men du får en arbejdsplads der følger KL’s overenskomst, fleksibel arbejdsdag osv. Vi er et lille, hjertevarmt og hyggeligt kontor på 10 personer, der holder af fælles grin og faglig sparring.

Sådan ansøger du
Søg via "Søg stilling"

Ansøgningsfrist: tirsdag den 8. september kl. 12.00

Samtaler afholdes: 14. september i Center for Ludomani - København

Forventet tiltrædelse: 2. november 2026
Vi forventer som udgangspunkt at afholde én samtalerunde i alt, men en anden samtalerunde kan komme på tale, hvis nødvendigt og vil blive meldt ud.

Har du spørgsmål?Kontakt: Chani Yavin, senior projektleder: 40 14 34 05 - [email protected]

Du kan læse mere om os her:
Om Forebyggelse & Kommunikation

Om Center for Ludomani

Ansøgningsfrist: d. 8. september 2026

Afdeling: Østergade 42 5000 Odense C

Lokation: Region Sjælland

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KFUM´s Sociale Arbejde



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KFUM´s Sociale Arbejde

Hovedkontor: Højskolevej 3, Strib, 5500 Middelfart

KFUM's Sociale Arbejde er en landsdækkende organisation med hovedkontor i Middelfart. Vores formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3101003//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT