Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Laborantpraktikant til kemisk fødevareanalyse - DTU Fødevareinstituttet

Danmarks Tekniske Universitet



Vil du arbejde med avanceret kemisk analyse i et moderne laboratoriemiljø – og samtidig være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab? Så er du måske vores nye laborantpraktikant.

Vi søger en praktikant til Forskningsgruppen for kemisk fødevareanalyse med opstart 1. februar 2027.

Om jobbet
Som laborantpraktikant bliver du en del af et spændende arbejdsmiljø med skiftende laboratorieopgaver inden for gruppens områder.

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Planlægning og gennemførelse af laboratorieopgaver i gruppens forskningsprojekter i samarbejde med forskningsgruppens andre laboranter og forskere.
  • Prøveforbehandling, prøveoprensning og slutbestemmelse på moderne analyseudstyr
  • Databehandling og dokumentation
  • Kvalitetssikring i et akkrediteret miljø
  • Drift og vedligeholdelse af laboratorieudstyr.
  • Vejledning/undervisning af studerende, kollegaer og gæster i brug af udstyr og laboratorieprocesser.

Du vil få en grundig oplæring og løbende støtte fra erfarne kollegaer.

Om os
Forskningsgruppen for kemisk fødevareanalyse er en del af DTU Fødevareinstituttet. Vi er en gruppe på ca. 40 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og nationaliteter.

I laboratoriet bliver du en del af et team med 11 engagerede laboranter, som vægter både faglighed, samarbejde og en god stemning højt.

Vi arbejder primært med analyser af uønskede kemiske stoffer i vores fødevarer og anvender resultaterne til at vurdere fødevaresikkerheden. Analyserne inkluderer blandt andet:

  • Miljøforureninger (bl.a. PFAS og metaller)
  • Procesforureninger (bl.a. akrylamid, furan, mineralske olier)
  • Pesticid- og veterinære lægemiddelrester
  • Kemi i fødevareemballage (bl.a. bisphenoler, phtalater)
  • Og en masse andre kemiske forbindelser i fødevarer, foder og andre prøvetyper

Vores laboratorium er moderne og veludstyret med ca. 20 massespektrometre (LC-MS, GC-MS og ICP-MS). Vores opgaver er varierede fra forskellige forskningsprojekter, referencelaboratorieopgaver og undervisning. Desuden er laboratoriet akkrediteret efter ISO 17025 og ISO 17043, og dokumentation af analysekvalitet er en central del af vores arbejde.

Din profil
Vi søger en praktikant, som:

  • Er i gang med laborantuddannelsen
  • Har interesse for kemisk analyse og laboratoriearbejde
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • Er ansvarsbevidst og engageret
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams

Du må gerne være tidligt i din karriere, men vi lægger vægt på modenhed og lyst til at lære.

Vi tilbyder

  • Et spændende og lærerigt praktikforløb i et internationalt forskningsmiljø
  • Erfaring med avancerede analyseteknikker
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Gode kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere samt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer.

Arbejdssted er Fødevareinstituttet på DTU Lyngby Campus.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 og ansættelsesperioden er 11 måneder.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 16. september 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte laborant Leise Kjelmann på mail: [email protected] eller tlf.: +45 20786971

Læs mere om forskningsgruppen her DTU Kemisk Fødevareanalyse.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Fødevareinstituttet
DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler gennem rådgivning, innovation og undervisning bæredygtige og værdiskabende løsninger indenfor fødevarer og sundhed til gavn for samfundet. Visionen er at gøre en forskel ved at skabe fremtidens velfærd gennem forskning i fødevarer og sundhed. Instituttet forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger, herunder biosolutions. Instituttets opgaver bliver løftet i et tværfagligt samarbejde indenfor bl.a. ernæring, kemi, toksikologi, mikrobiologi, epidemiologi, modellering og teknologi. Det sker gennem et stærkt akademisk miljø af international topklasse med tilsvarende dygtige forskere og medarbejdere. Instituttet har ca. 390 ansatte.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Location
Kgs. Lyngby, Denmark

Apply Before
2026-09-16T21:59:00+00:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet

Hovedkontor: Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Vi er Danmarks største ingeniøruddannelsessted, og vi arbejder hver dag med uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til vækst og velfærd.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3101481//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT