Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Content Creator til Tivoli-Garden

Tivoli A/S



Vil du være med til at fortælle historien om et af Danmarks mest traditionsrige ungdomsgarde gennem iøjnefaldende indhold på sociale medier?
Trives du med at omsætte oplevelser, koncerter og fællesskab til engagerende indhold, og motiveres du af at arbejde kreativt med foto, video og digital markedsføring - så er du måske Tivoli-Gardens nye Content Creator.

Som Content Creator i Tivoli-Garden får du ansvaret for at varetage og udvikle Tivoli-Gardens Instagram-profil. Du producerer visuelt indhold fra koncerter, arrangementer, rejser og øvrige aktiviteter, og du er med til at sikre, at Tivoli-Garden når ud til både nuværende og kommende gardere, forældre, publikum og samarbejdspartnere.

Du får stor frihed til at udvikle formater og idéer, samtidig med at du arbejder tæt sammen med Tivoli-Gardens ledelse og øvrige kolleger. Derudover bliver du ansvarlig for udvalgte annonceringsindsatser på Instagram og Google i forbindelse med blandt andet koncerter, billetsalg og optagelsesprøver.

Stillingen er på gennemsnitligt 10-12 timer om ugen. Der vil i perioder være behov for flere timer. Rollen kan besættes af en studentermedhjælper eller en kandidat med relevant erfaring uden studie ved siden af.

Dine primære opgaver

  • planlægge, producere og publicere indhold på Tivoli-Gardens Instagram-profil
  • producere opslag, stories og reels samt skrive korte og engagerende tekster
  • fotografere og optage video ved koncerter, arrangementer og øvrige aktiviteter
  • dække udvalgte begivenheder live på sociale medier
  • redigere og tilpasse billeder og video til forskellige digitale formater
  • udarbejde plakater, grafik, digitale annoncer og øvrigt markedsføringsmateriale
  • udvikle nye kreative formater og idéer med afsæt i aktuelle trends
  • planlægge og gennemføre betalte kampagner på Instagram og Google
  • følge op på resultater og løbende optimere både organisk og betalt indhold
  • bidrage med indsigter og anbefalinger til den fortsatte udvikling af Tivoli-Gardens digitale tilstedeværelse

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med indholdsproduktion og sociale medier, særligt Instagram
  • har erfaring med at arbejde visuelt og med både foto, video og redigering
  • kan producere grafisk materiale i eksempelvis Adobe Creative Cloud, Canva eller lignende værktøjer
  • kan skrive korte, præcise og engagerende tekster på dansk
  • arbejder på egen hånd, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • er nysgerrig på nye trends og digitale formater
  • trives med fleksible arbejdstider og kan arbejde ved udvalgte arrangementer om aftenen og i weekender
  • har erfaring med eller interesse for digital annoncering på Instagram og Google
  • har en grundlæggende forståelse for ophavsret, samtykke og korrekt anvendelse af billeder, musik og videomateriale.
  • erfaring med at arbejde med kulturinstitutioner, events, billetsalg eller lignende.

Til gengæld tilbyder vi

  • en deltidsstilling på gennemsnitligt 10-12 timer om ugen
  • mulighed for ansættelse som studentermedhjælper eller på timeløn efter erfaring og kvalifikationer
  • en kreativ stilling med gode rammer og stor handlefrihed
  • mulighed for at arbejde med et anerkendt brand og et særligt kulturmiljø
  • en hverdag fyldt med musik, oplevelser og mennesker
  • tæt samarbejde med engagerede kolleger i Tivoli-Garden og Tivoli
  • attraktive medarbejderfordele, herunder fri adgang til Tivoli og alle de ture i forlystelserne du orker med dine kollegaer eller din ledsager

Om os

I Tivoli er vi over 2.400 medarbejdere, som hver dag bidrager til unikke oplevelser for vores gæster.

Tivoli-Garden har siden 1844 været en af Tivolis mest ikoniske institutioner og er i dag et af Danmarks mest anerkendte ungdomsgarde. Hvert år optræder Tivoli-Garden ved koncerter, arrangementer og officielle begivenheder i Danmark og internationalt.

Hos os er det dine evner, dit engagement og dit samarbejde med andre, der er afgørende - uanset køn, alder, baggrund eller identitet.

Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist: 10. september 2026

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt gerne eksempler på tidligere arbejde i form af portfolio, sociale medieprofiler eller lignende.

Ansøgningsfrist: d. 10. september 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tivoli A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tivoli A/S

Hovedkontor: Vesterbrogade 3, 1620 København V

Velkommen til Tivoli I hjertet af København ligger Tivoli – verdens næstældste forlystelsespark. Siden 1843 har Tivoli tilbudt en verden af fantastiske oplevelser i den eventyrlige have. Glæd dig til 30 sjove forlystelser, tusindvis af farverige blomster, et væld af fede koncerter, betagende ballet- og teaterforestillinger, lækre madoplevelser på flere end 30 spisesteder og uforglemmelige minder for hele familien. Altid som aldrig før.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3102122//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT