Studentermedhjælper til SIRI Odense og Valby
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Har du lyst til at prøve kræfter med et område, der har stor politisk bevågenhed? Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger et antal studentermedhjælpere til vores Borgercenter i Odense og Valby.
Velkommen til Borgerservice
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) er en ung arbejdsplads med en seriøs tilgang til vores studentermedhjælpere. Vi beskæftiger os med et interessant arbejdsområde med storpolitisk bevågenhed, og du får kendskab til samspillet mellem offentlig administration og den politiske virkelighed.
I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje. Vi har et strategihus, som beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Læs mere om os, vores strategi og vores forskellige kontorer her. I SIRI er digitalisering desuden en vigtig del af vores hverdag. Vi arbejder med nye teknologiske muligheder, fx AI, for at styrke en effektiv og sikker opgaveløsning og skabe værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere.
Du kommer til at være en del af Borgerservice i SIRI, hvor du vil få lejlighed til at stifte bekendtskab med juraen i praksis. Her vil du indgå i et fællesskab med andre medarbejdere, som står i front og behandler sager i vores borgercentre i Odense og Valby. Vi har i alt fem borgercentre fordelt rundt om i landet.
Du får engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.
Dine arbejdsopgaver
I vores Borgercentre behandler vi EU-borgeres ansøgninger om opholdsret, vi optager biometri (foto og fingeraftryk) på udlændingeområdet og håndterer en række andre administrative opgaver. Du skal på lige fod med de ansatte i enheden bistå med skrankebetjening af borgere, der retter henvendelse vedrørende vores sager og med sagsbehandlingen af styrelsens sager.
Sammen med kontorets øvrige medarbejdere bliver du styrelsens ansigt udadtil. Du skal derfor motiveres af at yde en god service over for vores brugere både ansigt til ansigt og på skrift. Størstedelen af vores mundtlige kommunikation i hverdagen foregår desuden på engelsk.
Om dig
Vi forestiller os, at du læser en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. stud.jur. eller anden relevant uddannelse. Du har som minimum bestået 1. år og har mere end ét år tilbage af dit studie.
Derudover forventer vi, at du:
- er god til at kommunikere
- er fagligt dygtig, kvalitetsbevidst og har en fleksibel indstilling til dine arbejdsfunktioner
- vil prøve kræfter med juraen i praksis
- arbejder struktureret
- evner at lære fra dig og er i stand til at bevare roen i en travl hverdag
Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen til Borgercenteret, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jane Kærhus Nielsen på tlf. 72 14 21 63 eller på e-mail [email protected].
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning senest d. 6. september 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 37.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Adressen for arbejdsstedet i Odense er: Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C og adressen for arbejdsstedet i Valby er: Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.
Det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå et sikkerhedstjek gennemført af Politiets Efterretningstjeneste under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Ansøgningsfrist: d. 6. september 2026
Afdeling: Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby
Lokation: Valby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

