Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Entrepriselederpraktikant til Aarsleff Rail foråret 2027

Aarsleff Rail



Er du bygningskonstruktør-, bygningsingeniør-, byggekoordinatorstuderende eller har du en lignende uddannelsesbaggrund? Og har du lyst til at prøve kræfter med entrepriseledelse i en virksomhed, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at komme helt tæt på projekterne? Så er en praktikplads som entrepriselederpraktikant i Aarsleff Rail måske noget for dig.

Hos Aarsleff Rail bliver du en del af en travl og projektorienteret organisation, hvor samarbejde, kvalitet og sikkerhed er i fokus. Du får mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og får et indblik i, hvad det vil sige at drive en entreprise fra byggepladsen. Vi forestiller os at praktikperioden løber fra januar 2027.

Bliv en del af entrepriseledelsen
Som entrepriselederpraktikant bliver du en del af projektorganisationen og får en hverdag, hvor du både arbejder på byggepladsen og samarbejder med projektledere, formænd, andre kolleger og underentreprenører.

Vi tror på, at man lærer bedst ved at få ansvar og prøve tingene af i praksis. Derfor får du mulighed for at tage del i de daglige opgaver og gradvist få mere ansvar i takt med dine kompetencer.

Dine opgaver kan blandt andet være:

  • At assistere med den daglige planlægning og koordinering af arbejdet på byggepladsen
  • At bidrage til styring og koordinering af mandskab, maskiner og materialer
  • At medvirke til styring og opfølgning på underentreprenører
  • At følge op på tidsplaner og fremdrift
  • At deltage i byggemøder, sikkerhedsrunderinger og andre møder på projektet
  • At bidrage til kvalitetssikring og dokumentation
  • At understøtte entrepriselederen og projektledelsen i den daglige drift
  • At få indblik i økonomi, indkøb og kontraktstyring

Vi tilpasser praktikforløbet til dig, så du får mulighed for at arbejde med de områder, der matcher din uddannelse, dine interesser og dit faglige niveau.

Hos os er ingen dage ens
Som entrepriselederpraktikant kommer du til at veksle mellem kontorarbejde og en hverdag ude på vores byggepladser. Du kommer tæt på produktionen og får mulighed for at se, hvordan planlægning og beslutninger omsættes til konkret arbejde i marken.

Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne sammen. Du får en bred kontaktflade og kommer til at samarbejde med både kolleger, underentreprenører og andre samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du får et praktikforløb, hvor du både udvikler dig fagligt og personligt – og hvor du samtidig bliver en del af fællesskabet i Aarsleff Rail.

Du får også de nødvendige kurser og introduktioner, så du kan færdes sikkert og arbejde på vores projekter.

Vi leder efter dig, som

  • Er i gang med en uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør, byggekoordinator eller lignende
  • Har interesse for bygge- og anlægsprojekter og gerne vil arbejde tæt på produktionen
  • Har lyst til at tage ansvar og lære gennem praktisk erfaring
  • Er struktureret og har blik for både detaljer og helheden
  • Trives med at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Har mod på en hverdag, hvor ikke alle dage ligner hinanden

Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele på forhånd. Vi forventer, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære.

Lyder det som det rette praktikforløb for dig?
Klik på ”Send ansøgning” for at søge praktikplads hos Aarsleff Rail.

Skriv gerne i din ansøgning, hvor i landet du søger praktikplads.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningsfrist: d. 30. november 2026

Afdeling: Hasselager Allé 5 8260 Viby J

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarsleff Rail



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarsleff Rail

Hovedkontor: Hasselager Allé 5, 8260 Viby J

I Aarsleff Rail har vi specialiseret os i infrastrukturprojekter på og omkring jernbanen. Vi har mange års erfaring med alle typer af banearbejder og arbejde omkring jernbanespor. Vores udførelsesmetoder og materiel er tilpasset og udviklet, så vi bedst muligt imødekommer vores kunders ønsker til kvalitet og lønsomhed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3102675//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT