Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Advokatfuldmægtig eller stud.jur. med interesse for ansættelsesret

DAHL Advokatpartnerselskab



Brænder du for ansættelsesret? Har du gå-på-mod, faglig nysgerrighed og lyst til at blive en del af en moderne advokatvirksomhed blandt landets største? Så er du måske vores nye kollega i afdelingen for ansættelsesret på vores kontor i Herning.

Bliv en del af HortenDahls afdeling for ansættelsesret
Som advokatfuldmægtig eller stud.jur. bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret team, der rådgiver danske og internationale virksomheder om en bred vifte af arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger.

Vi tilpasser naturligvis dine opgaver og dit ansvar til dit erfarings- og uddannelsesniveau. Fælles for begge profiler er, at du bliver tæt involveret i teamets arbejde og får mulighed for at omsætte din juridiske viden til praksis.

Som advokatfuldmægtig får du en spændende og alsidig fuldmægtiguddannelse med en stejl læringskurve, løbende sparring og mulighed for tidligt at tage ansvar. Gennem tæt samarbejde med erfarne kolleger får du mulighed for at opbygge stærke juridiske kompetencer, kommerciel forståelse og erfaring med den praktiske rådgivning af vores klienter.

Som stud.jur. får du mulighed for at prøve kræfter med ansættelsesretten i praksis og opbygge et stærkt juridisk fundament ved siden af dit studie. Du bliver en integreret del af teamet og får indblik i arbejdet på et større advokatkontor. Stillingen er på ca. 15 timer om ugen, og vi tilrettelægger arbejdstiden med respekt for dit studie og dine eksamensperioder.

Dine arbejdsopgaver kan – afhængigt af din profil og erfaring – blandt andet omfatte:

  • Juridiske undersøgelser inden for arbejds- og ansættelsesretten
  • Udarbejdelse af notater, juridiske vurderinger og udkast til rådgivning
  • Udarbejdelse og gennemgang af ansættelseskontrakter, direktørkontrakter, fratrædelsesaftaler og øvrige ansættelsesretlige dokumenter
  • Rådgivning om individuelle og kollektive ansættelsesretlige problemstillinger
  • Bistand i sager om blandt andet opsigelser, bortvisninger, omstruktureringer og andre personalejuridiske problemstillinger
  • Bistand i forbindelse med ansættelsesretlige tvister og forhandlinger
  • Løbende samarbejde med kolleger og – for fuldmægtige – stigende grad af selvstændig klientkontakt og ansvar for egne opgaver

En stilling med udvikling i fokus
Uanset om du bliver en del af teamet som advokatfuldmægtig eller stud.jur., lægger vi vægt på din faglige udvikling.

Du kommer tæt på den praktiske rådgivning og arbejder sammen med erfarne advokater og andre jurister, som prioriterer faglig sparring og videndeling. Fra start bliver du en aktiv del af teamets opgaveløsning, og du får mere ansvar i takt med din erfaring og faglige udvikling.

Som advokatfuldmægtig får du mulighed for at opbygge en stærk specialisering inden for ansættelsesretten og udvikle din forståelse for klienternes forretning og de kommercielle hensyn, der ligger bag den juridiske rådgivning.

Som stud.jur. får du et solidt indblik i ansættelsesretten som juridisk speciale og mulighed for at udvikle dine juridiske og metodiske kompetencer gennem konkrete sager og problemstillinger. For den rette kandidat kan stillingen samtidig være et godt afsæt for en videre karriere inden for advokatbranchen.

Hos HortenDahl lægger vi vægt på høj faglighed, personlighed og tilgængelighed samt på at skabe et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til forskellighed.

Du bliver desuden en del af et stærkt fællesskab på tværs af HortenDahls fem lokationer, hvor engagement, initiativ og godt kollegaskab bliver set og værdsat.

Din profil
Vi forestiller os, at du enten:

  • er cand.jur. og ønsker en stilling som advokatfuldmægtig. Du kan være nyuddannet eller allerede have erfaring som advokatfuldmægtig eller fra en anden juridisk stilling, eller
  • er jurastuderende og har lyst til at arbejde ca. 15 timer om ugen ved siden af dit studie og få praktisk erfaring med arbejds- og ansættelsesret.

Erfaring med ansættelsesret er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din faglige nysgerrighed, dit engagement og din lyst til at udvikle dig inden for området.

For begge profiler ser vi gerne, at du:

  • Har stor interesse for arbejds- og ansættelsesret
  • Er fagligt nysgerrig og motiveres af at sætte dig ind i nye og komplekse juridiske problemstillinger
  • Arbejder struktureret og ansvarsbevidst og har sans for detaljen
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Er samarbejdsorienteret og bidrager aktivt til teamets opgaveløsning og faglige sparring
  • Er positiv og energisk, har et naturligt drive og bidrager til udviklingen af HortenDahls kultur

Vi forventer naturligvis ikke det samme erfaringsniveau af en stud.jur. som af en advokatfuldmægtig. For os er potentiale, engagement og lysten til at lære mindst lige så vigtigt som erfaring.

Kultur og kolleger
Hos HortenDahl bliver du en del af opbygningen af en fælles kultur, hvor tillid, høj faglighed, store ambitioner og god energi er i centrum.

De omkring 400 engagerede kollegaer fordelt på vores fem lokationer i Danmark lægger vægt på, at det skal være både fagligt udviklende og sjovt at gå på arbejde – også gennem sociale arrangementer og fælles aktiviteter.

Du kan læse mere om HortenDahl på HortenDahl Advokatpartnerselskab.

Vi vil gerne høre fra dig
Send os hurtigst muligt din ansøgning, dit CV og dine karakterer online, hvis du kan se dig selv i stillingen. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansøgningsfristen er den 28. september.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Søren Ole Nielsen på telefon 3084 3514 eller e-mail [email protected] eller Partner Jonas Enkegaard på telefon 5234 4714 eller e-mail [email protected].

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Ansøgningsfrist:
28. september 2026

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DAHL Advokatpartnerselskab



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DAHL Advokatpartnerselskab

Hovedkontor: Hammerensgade 6, 3. sal, 1267 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3103615//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT