Studentermedhjælper til kontrakter, licensstyring og administrative opgaver
Undervisningsministeriet
Har du erfaring med offentligt indkøb og kontraktstyring i en it-mæssig kontekst eller synes du, området lyder spændende? Trives du med en blandet opgaveportefølje med både administrative ad hoc-opgaver, it-support, licensstyring og indkøb af it-udstyr? Så er det måske dig, vi søger, som vores nye studentermedhjælper i Styrelsen for It og Læring (STIL).
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af team Indkøb og Fælles Drift som har en bred opgaveportefølje og hvor vi arbejder med bl.a. it-support, asset management, husdrift, indkøb, udbud, kontrakter og licensstyring.
Som studentermedhjælper er dine opgaver overordnet set at bidrage til effektiv og god opgaveløsning på tværs i centeret og i STIL. Opgaverne er alsidige, materien er it-drift og it-support bredt set. Dine opgaver er primært relateret til licensstyring, behandling af fakturaer og kontrakthåndtering i Statens Digitale Indkøb (SDI), samt indkøb af mindre it-udstyr.
Du vil også spille en vigtig rolle i andre opgaver, som f.eks. håndtering af mobiltelefoni, abonnementer, software og kontraktstyring, samt diverse administrative opgaver. Vi sammensætter dine konkrete opgaver på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Du vil få ansvar for egne opgaver, men også bistå med opgaver hos dine kolleger, herunder:
- journalisering af kontrakter og sagsdannende materiale
- analyse af indkøbsdata, herunder udarbejdelse af compliancerapporter
- bidrage til administrative ad hoc-opgaver, sager og bestillinger i kontoret og huset
Din rolle vil være tværgående med stor grad af selvstændighed. Du får mulighed for at præge dine egne opgaver, men vi har også fokus på, at vi løfter hele teamets opgaver i flok.
Vi søger
Vi forestiller os, at du:
- er i gang med et studie, der relaterer sig til opgaverne, f.eks. jura, erhvervsjura eller en nærliggende bacheloruddannelse
- har erfaring fra en styrelse, et departement eller anden offentlig myndighed og har kendskab til offentlig administration
- er proaktiv, god til at tage initiativ til nye opgaver - og de bliver løst hos dig
- er systemstærk og har gerne erfaring med P360, SDI, ServiceNow, som vi bruger i alle vores opgaver i teamet
- har evt. kendskab til udbudslovgivning og kontraktstyring
- kan formidle resultater klart skriftligt og mundtligt for at understøtte beslutningstagning
Vi tilbyder
- en selvstændig rolle med mulighed for fagligt ansvar
- et stærkt fagligt og socialt fællesskab med engagerede kolleger og samarbejdspartnere
- et uformelt arbejdsmiljø med fokus på faglighed, fleksibilitet og samarbejde
Om os
I teamet løser vi opgaver for Styrelsen for It og Læring (STIL), men også opgaver på tværs af hele Undervisningsministeriets ministerområde. Teamet er placeret i et driftscenter, Center for Drift, Infrastruktur og Operationel Sikkerhed, som varetager it-tekniske opgaver for at understøtte en sikker og stabil drift af ministeriets mange it-systemer som fx Unilogin.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende og relevant overenskomst i staten. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og eksamener.
Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Arbejdsstedet er primært Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, men der må også forventes rejseaktivitet til Kalvebod Brygge 47, 1560 København V, hvor størstedelen af teamet er lokaliseret.
Stillingen ønskes besat senest fra 1. oktober 2026.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV og bekræftelse på studieaktivitet senest 7. september via linket i opslaget. Samtaler forventes gennemført løbende og senest i uge 38. Du kan du blive bedt om at løse en case.
Har du spørgsmål?
Kontakt teamleder Lotte Bak på telefon 2437 9354 eller mail [email protected] eller kontorchef Signe Rosenkilde Immersen på telefon 2046 0545 eller mail [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: d. 7. september 2026
Afdeling: Kalvebod Brygge 47 1560 København V
Lokation: Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

