Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv ungementor på Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands hospital

Region Hovedstaden



Bliv ungementor på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællandshospital
Er du mellem 18 og 22 år, lever du selv med en kronisk sygdom, og har du lyst til at gøre en forskel for andre unge? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger to ungementorer der skal være med helt fra begyndelsen i etablering og implementering af ungementorfunktionen på Børne- og ungeafdelingen på Nordsjællandshospital.

Som ungementor bliver du en vigtig støtte for unge, der lige har fået en diagnose eller er i et sygdomsforløb, hvor de har brug for ekstra opbakning. Du vil møde unge, som forsøger at navigere i ungdomslivet hvor det kan være svært både at være ung og samtidig være syg.

Du ved selv, hvordan det kan føles. Og netop derfor kan du gøre en forskel.

Du bliver en del af et team – du står ikke alene
Som ungementor bliver du en del af et lille team med en anden ungementor, hvor I kan sparre med hinanden og dele erfaringer. Derudover vil du arbejde tæt sammen med personalet på de forskellige afsnit,

så du altid har nogen at gå til, hvis du har brug for sparring eller støtte.

Du vil desuden få en grundig introduktion, så du føler dig tryg og godt klædt på til rollen.

Hvad går jobbet som ungementor ud på?
Som ungementor skal du blandt andet:

● Være en, de unge kan tale med – uden at være fagperson eller familie

● Lytte, støtte og dele relevante erfaringer fra dit eget liv

● Hjælpe unge med at finde deres egen vej i hverdagen med sygdom

● Være med til at skabe trygge samtaler og forløb om f.eks. ungdomsliv og mestring

● Bidrage til udvikling af tilbud til de unge patienter

Vi leder efter dig, som:
● Har egne erfaringer med kronisk sygdom – og kan bruge dem på en god og reflekteret måde

● Er god til at møde andre med åbenhed, respekt og forståelse

● Kan skabe trygge samtaler og være nærværende

● Har lyst til både at arbejde selvstændigt og være en del af et team

● Har mod på at lære og udvikle dig i rollen

● Har masser af gå på mod, så vi sammen kan få ungementorfunktionen ”løbet godt i gang”

Vi kan tilbyde:
● Et meningsfuldt job, hvor du kan gøre en reel forskel for andre unge

● Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø

● Grundig oplæring og løbende sparring. Der er planlagt et ungementorkursus den 28/10 hvor du vil møde andre ungementorer fra andre hospitaler i Region Hovedstaden

● Fleksible arbejdstider – 5-10 timer om ugen

● Et fællesskab med andre ungementorer, samt medarbejdere på Børne- og Ungeafdelingen

● Mulighed for at være med til at udvikle og forme funktionen som ungementor

Hvem er vi?
Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital er en afdeling, der arbejder med børn og unge med mange forskellige behov. Vi har både akutte og planlagte patientforløb og lægger vægt på at skabe de bedste forløb for vores patienter og deres familier.

Arbejdssted: Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød.

Praktisk information
Arbejdstid: 5-10 timer om ugen – du er selv med til at planlægge din arbejdstid

Ansættelse: 1/10-26

Ansøgningsfrist: 6/9-26

Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16/9 -26

Det er en forudsætning at du kan deltage i uddannelsesdag for ungementorer
på Herlev hospital den 28/10-26 formentlig fra kl. 9-15
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Sygeplejerske og kontaktperson for ungementorerne Maja Aagaard Brohuus

Mail: [email protected]

Oversygeplejerske Gitte Majlund Seeberg

Mail: [email protected]

Har du lyst til at gøre en forskel?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 6. september 2026

Lokation: Nordsjællands Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3104099//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT