Fysioterapeut til hospice
Ok-fonden
Ønsker du at gøre en forskel for mennesker i den sidste fase af livet, så er det måske netop dig vi søger som fysioterapeut på Hospice Søndergård
Stillingen vil være delt med funktion både på sengeafsnittet og i det udekørende team.
Som fysioterapeut på Hospice Søndergård, bliver du en vigtig del af patienternes lindrende forløb. Du vil arbejde tæt sammen med fysioterapeut, sygeplejersker, læger samt øvrige faggrupper og være med til at skabe fokus på velvære, tryghed og bedst mulig livskvalitet.
På Hospice Søndergård tager vi altid udgangspunkt i patientens ønsker, og vi gør os umage hver eneste gang. Patienterne har meget forskellige plagsomheder, som vi i fællesskab gør alt, hvad vi kan for at afhjælpe. Det kræver et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi observerer, undrer os, er kreative og nysgerrige sammen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Lindrende behandling af patienter med livstruende sygdomme gennem berøring, afspænding, mobilisering eller blid fysioterapeutisk intervention, på både sengeafsnittet og patienter i eget hjem
- Støtte patienterne i at finde ro, lindre symptomer og styrke kropslig tryghed
- Individuelle forløb tilpasset patientens ønsker, ressourcer og dagsform
- Samarbejde i tværfaglige konferencer og planlægning af patientforløb
- Undervisning og/eller sparring med personale
Vi søger dig, der:
- Er uddannet fysioterapeut
- Har interesse for – eller erfaring med – palliation, kropsbevidsthed, smerteforståelse eller lindrende behandling
- Møder mennesker med ro, nærvær, empati og respekt
- Trives i et miljø med tværfaglighed og fordybelse
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til hele teamets opgaver
- Har kendskab til hjælpemidler og lysten/evnen til at være ressourceperson inden for dette
- Har lyst til at indgå i en værdibaseret organisation, hvor tiden bruges på det, der betyder noget
- Har kørekort til almindelig bil
Vores arbejdsplads
Du får rig mulighed for at bruge og udvikle din faglighed. Vi tilbyder en arbejdsplads, med højt til loftet og mulighed for at levere god kvalitativ pleje og behandling.
Du bliver del af et ansvarligt team, hvor vi passer godt på hinanden. Vi er en tværfaglig gruppe bestående af: sygeplejersker, klinisk sygeplejespecialist, læger, socialrådgiver, sekretærer, kostfaglige, pedel, frivillige og dig som terapeut. Du vil opleve et stort overskud hos alle til at hjælpe og vejlede.
Tværfaglige konferencer, supervision, undervisning og personalemøder er en del af vores hverdag – som vi forventer at du vil indgå aktivt i.
Stillingen er på 24 timer om ugen og er uden weekend- og helligdage.
OK-Fonden Hospice Søndergård tilbyder desuden:
- Sundhedsforsikring
- Madordning hele døgnet til en favorabel pris
- Firmatilbud, blandt andet fitness, hotelkæder, zoo m.m.
Vores omgivelser
Hospice Søndergård ligger naturskønt, og husets 16 patientstuer har alle udsigt til et smukt søområde. Hos os er der plads til både privathed og fællesskab for patienterne og deres pårørende, og vi sætter en ære i at gøre huset så hjemligt som muligt, hvor alle skal føle sig velkomne.
Vi oplever, at musik skaber stor værdi, og vi har derfor ofte musikere på besøg. Husets harpeterapeut kommer desuden på besøg hver uge.
Foruden de 16 patientstuer på hospice har vi også tilknyttet et udekørende team, som leverer en specialiseret palliativ indsats til ca. 35 samtidige borgerforløb i eget hjem.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Fysioterapeut Jan Adam tlf.: 29 63 74 72 eller hospicechef Maria Balle på mobil 23 27 44 98. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg, så du kan se huset.
Ansøgningsfristen er den 25. september 2026
Ansættelsesstart pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Ansættelsessamtale vil afholdes mandag den 28. september 2026.
Afdeling: Hospice Søndergård
Ansøgningsfrist: 25 September 2026
Placering: Hospice Søndergård / Tueholmen, 6, 2760, Måløv, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

