Praktikanter til Bilka Trade & Instore Marketing
Bilka
Vil du arbejde med marketing, kampagner og kundeorienteret kommunikation i en af Danmarks største retailkæder? Som praktikant i Bilka Trade & Instore Marketing bliver du en del af den daglige planlægning og eksekvering på tværs af digitale kanaler, tilbudsaviser og varehuse.
Du bliver en del af et erfarent og samarbejdende marketingmiljø, der arbejder med blandt andet kampagner, tilbudsaviser, nyhedsmails, tv og radio, grafisk materiale og instore marketing. Teamet er vant til at have praktikanter og giver dig gradvist mere ansvar, i takt med at du bliver fortrolig med opgaverne.
Arbejdsopgaver
Du bliver en aktiv del af teamets arbejde og får opgaver, der giver dig praktisk erfaring med fagområdet og den daglige forretning.
Du vil få konkret erfaring med
• Koordinere og kvalitetssikre indhold til tilbudsaviser, kataloger og onlineaviser
• Udarbejde briefs og korrekturlæse materiale til digitale kanaler og nyhedsmails
• Planlægge og publicere indhold i relevante digitale systemer
• Bidrage til Bilka Plus-aktiviteter, konkurrencer og kundekommunikation
• Koordinere instore-materialer med grafikere, varehuse og øvrige samarbejdspartnere
• Udvælge, planlægge og koordinere trade-aktivitet i varehusene
• Sikrer kampagneeksekvering og være bindeleddet mellem hovedkontor og butikker
• Deltage i marketingprojekter på tværs af indkøb, bureauer og marketing
• Følge op på kampagner og hjælpe med den praktiske eksekvering
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
• Læser en relevant uddannelse inden for eksempelvis marketing, kommunikation eller erhvervsøkonomi
• Har interesse for marketing, kunder, retail og/eller loyalitet
• Skriver grammatisk korrekt dansk og er omhyggelig med korrektur
• Kan arbejde selvstændigt og følge opgaver til dørs
• Trives med koordinering, deadlines og mange kontaktflader
• Har lyst til at lære og bidrage aktivt til teamet
Hvem er vi, og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med butikker i både Danmark, Tyskland, Polen og de Baltiske lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder.
En praktikplads hos Salling Group giver dig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og få erfaring med konkrete opgaver, hvor dit arbejde kan få betydning hele vejen ud i organisationen.
Vi tilbyder dig
• Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
• Mulighed for at omsætte teori til praksis
• En stejl læringskurve - både personligt og fagligt
• Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
• Gratis kantineordning på hovedkontoret
• 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
• Startskuddet til en mulig fremtidig karriere i Salling Group
Spørgsmål
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bilka Trade og Instore Marketing: Bitten Laumark-Møller på 30490582 eller Martin Frandsen på 22166655 for yderligere information.
Vil du være en del af holdet?
Send dit CV og din ansøgning senest den 21. september 2026.
Samtalerne afholdes i forbindelse med vores fælles rekrutteringsevent på Salling Groups hovedkontor i Aarhus den 6. oktober 2026 mellem kl. 15.00 og 18.00. Hvis du bliver inviteret, modtager du nærmere information om samtaletidspunkt og dagens program mellem den 25. og 29. september.
Som en del af rekrutteringsprocessen gennemfører du en personlighedsprofil og en kognitiv test inden eventet. På dagen får du mulighed for at få feedback på din profil og dine testresultater, som du efterfølgende kan tage med dig videre.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Placering
Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand
Startdato
2027-01-04
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

