Praktikant til Cybersecurity i Tech Security
Salling Group A/S
Vil du omsætte din interesse for cybersecurity til konkrete opgaver inden for governance, risiko, compliance og teknisk sikkerhed? Som praktikant i Tech Security bliver du en del af et fagligt miljø, der arbejder med IT sikkerhed på tværs af Salling Group.
Tech Security samarbejder med interessenter på tværs af forretningen om sikkerhedsløsninger, der balancerer risici, compliance og forretningsmæssige behov. Dine konkrete arbejdsområder fastlægges i fællesskab ud fra dine interesser og faglige kompetencer.
Arbejdsopgaver
Du bliver en aktiv del af teamets arbejde og får opgaver, der giver dig praktisk erfaring med fagområdet og den daglige forretning.
Du vil få konkret erfaring med
• Understøtte governance-, risk- og complianceaktiviteter
• Bidrage til løbende opfølgning på organisationens sikkerhedsmodenhed
• Dele viden om udvalgte sikkerhedsemner på tværs af organisationen
• Bidrage til tekniske sikkerhedsinitiativer
• Understøtte arbejdet med business continuity, disaster recovery og beredskabsplanlægning
• Samarbejde med relevante interessenter i Tech og den øvrige forretning
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
• Læser en relevant uddannelse eksempelvis professionsbachelor i cybersikkerhed
• Har interesse for cybersecurity fra både et teknisk og et governance-orienteret perspektiv
• Har lyst til at lære og samarbejde med forskellige faggrupper
• Kan omsætte teoretisk viden til praktiske opgaver
• Trives i en dynamisk organisation med forskellige sikkerhedsmæssige udfordringer
• Kan begå dig på dansk eller engelsk i det daglige arbejde
Hvem er vi, og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med butikker i både Danmark, Tyskland, Polen og de Baltiske lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder.
En praktikplads hos Salling Group giver dig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og få erfaring med konkrete opgaver, hvor dit arbejde kan få betydning hele vejen ud i organisationen.
Vi tilbyder dig
• Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
• Mulighed for at omsætte teori til praksis
• En stejl læringskurve - både personligt og fagligt
• Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
• Gratis kantineordning på hovedkontoret
• 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
• Startskuddet til en mulig fremtidig karriere i Salling Group
Spørgsmål
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mille Kirt Jørgensen på 6165 9951 for yderligere information.
Vil du være en del af holdet?
Send dit CV og din ansøgning senest den 21. september 2026.
Samtalerne afholdes i forbindelse med vores fælles rekrutteringsevent på Salling Groups hovedkontor i Aarhus den 6. oktober 2026 mellem kl. 15.00 og 18.00. Hvis du bliver inviteret, modtager du nærmere information om samtaletidspunkt og dagens program mellem den 25. og 29. september.
Som en del af rekrutteringsprocessen gennemfører du en personlighedsprofil og en kognitiv test inden eventet. På dagen får du mulighed for at få feedback på din profil og dine testresultater, som du efterfølgende kan tage med dig videre.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Placering
Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand
Startdato
2027-01-04
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

