Studentermedhjælper til pension og udviklingsprojekter
LÆGERNES PENSION - pensionskassen for læger
(med mulighed for praktik i efteråret 2027)
I Lægernes Pension & Bank søger vi en studentermedhjælper til vores Pensionsafdeling, hvor du får mulighed for at blive en del af den daglige drift og samtidig deltage i spændende udviklingsprojekter.
Vi står midt i et større udviklingsprojekt, og som studentermedhjælper får du mulighed for aktivt at bidrage – samtidig med at du opbygger viden og erfaring frem mod et muligt praktikforløb. Vi rekrutterer i god tid, da vi ønsker at give de rette kandidater de bedste forudsætninger for at lære vores forretning og systemer at kende inden praktik.
Stillingen
Som studentermedhjælper bliver du en del af et team bestående af erfarne medarbejdere, studentermedhjælpere og projektdeltagere. Du vil få en grundig introduktion til arbejdsområdet og løbende faglig sparring.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Test af vores kernesystemer
- Deltagelse i implementering og videreudvikling af projekter
- Bidrag til arbejdet med omvalg til markedsrente
- Kvalitetssikring og forbedring af arbejdsgange
- Administrative opgaver i Pensionsafdelingen
- Besvare telefoniske og skriftlige henvendelser fra medlemmer
Du vil gradvist få mere ansvar i takt med, at du opbygger erfaring og indsigt.
Kvalifikationer
Vi søger en finansbachelorstuderende med interesse for pension, projektarbejde og finansielle produkter.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Har en analytisk tilgang
- Er nysgerrig og motiveret for at omsætte teori til praksis
- Trives med både driftsopgaver og mere komplekse problemstillinger
- Indgår godt i samarbejde med kolleger
- Er tryg ved telefonisk kontakt med medlemmer og hjælpe dem med deres henvendelser
Du behøver ikke have erfaring med pension i forvejen – det lærer du hos os.
Vi tilbyder
- Et relevant studiejob med mulighed for praktik i efteråret 2027
- En god og tryg overgang til praktik, hvor du allerede kender opgaver og systemer
- Fleksible arbejdstider (typisk 15–20 timer om ugen)
- Let adgang til offentlig transport samt kantine- og massageordning
- Et stærkt socialt fællesskab med fredagsbarer, firmafodbold og løbende sociale arrangementer på tværs af huset
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos LÆGERNES PENSION - pensionskassen for læger

