Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant SoMe & Content

Albatros Travel



Praktikant SoMe & Content

Praktikant til SoMe & Content – vær med til at skabe Tribe by Albatros’ rejseunivers
Elsker du at skabe video, der får dig til at stoppe midt i et scroll?
Har du blik for billeder, reels og de små detaljer i en redigering, der får content til at spille? Og følger du naturligt med i, hvad der rører sig på TikTok og Instagram?

Så er du måske vores nye praktikant i Tribe by Albatros i foråret 2027.

Tribe by Albatros er vores rejseunivers for unge mellem 18 og 25 år. Vi skaber længere grupperejser ud i verden med store oplevelser, lokale møder og et stærkt fællesskab, og vi leder efter en kreativ praktikant, der har lyst til at være med til at fortælle historierne visuelt.

Din rolle
Video og SoMe bliver en stor del af din hverdag. Du kommer både til at skabe nyt content og arbejde med materiale fra vores rejser – og får masser af plads til at komme med dine egne idéer til, hvordan Tribe skal se ud og leve på sociale medier.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Produktion og redigering af video til TikTok, Instagram og andre digitale kanaler
  • Idéudvikling og udvikling af nye SoMe-formater
  • Grafisk content og kreativt arbejde primært i Canva
  • Bearbejdning af foto- og videomateriale fra hele verden
  • Contentplanlægning og kampagner
  • Trends, hooks og nye måder at engagere målgruppen på
  • Sparring med teamet om content, visuel stil og nye idéer

Vi er et mindre team og et nyt subbrand under Albatros, så der er ikke langt fra “Hvad nu hvis vi prøvede…” til, at idéen faktisk bliver ført ud i livet. Du får derfor reel mulighed for at sætte dit eget kreative aftryk på Tribe.

Hvem er du?
Du er sandsynligvis i gang med en uddannelse inden for fx kommunikation, marketing, multimediedesign, digital konceptudvikling eller noget helt femte.

Din præcise studieretning er ikke det vigtigste. Det er dit kreative blik til gengæld.

Vi håber, at du:

  • har erfaring med at filme og redigere video
  • er hjemmevant på TikTok og Instagram og forstår deres visuelle sprog
  • kan arbejde i Canva – og måske også andre grafiske eller videoværktøjer
  • har sans for billeder, storytelling og godt content
  • følger med i trends og digitale formater
  • er fuld af idéer og har lyst til at prøve dem af
  • tør sætte dit eget præg på et brand, der udvikler sig hver dag

Du behøver ikke kunne det hele. Men vi håber, at du allerede elsker at skabe og har lyst til at blive endnu dygtigere sammen med os.

Hvem er vi?
Tribe by Albatros er Albatros' rejseunivers for 18–25-årige.

Hos os handler rejsen ikke kun om, hvor langt ud i verden man kommer. Den handler også om de mennesker, man møder, de ting, man tør for første gang, og det fællesskab, der opstår undervejs.

Du bliver en del af et mindre team med højt til loftet, masser af idéer og stor mulighed for at påvirke et rejseunivers, vi stadig er i fuld gang med at udvikle.

Og ja – verdens måske bedste visuelle legeplads følger med

Praktisk
Lokation: Tøndergade 16, Vesterbro, København
Praktikperiode: Forår 2027
Praktikken er ulønnet og skal være en del af dit studie.

Har du lyst til at være med?
Send dit CV og en kort ansøgning til os.

Vi vil også meget gerne se noget, du har skabt. Det kan være en video, reel, TikTok, grafisk arbejde eller noget helt andet, der viser os dit kreative blik. Det behøver hverken være lavet professionelt eller til en virksomhed.

Fortæl os gerne lidt om, hvad du elsker at skabe, hvad der inspirerer dig på SoMe, og hvorfor du har lyst til at sætte dit aftryk på Tribe.

Vi glæder os til at se, hvad du kan. Videoerne m.m. kan eventuelt sendes direkte til os på Instagram - Tribe by Albatros.

Ansøgningsfrist: d. 30. september 2026

Lokation: Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Albatros Travel



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Albatros Travel

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3105859//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT