Opslag hos Tandlægen.dk
Tandlægen.dk
Er du studerende, og kunne du godt tænke dig at få foden indenfor i en økonomiafdeling?Så er det måske dig, vi søger til Danmarks største tandlægekæde - tandlægen.dk.
Jobbet som studentermedhjælper
Du vil blive en del af økonomiafdelingen på 18 kolleger på hovedkontoret i Lyngby, hvor vi er ca. 40 ansatte - herunder flere andre studerende. I økonomiafdelingen varetager vi regnskaber og løn for ca. 100 selskaber under Tandlægen.dk
Som studentermedhjælper vil du primært arbejde med vores kreditor faktura godkendelsesflow på tværs af selskaber og i samarbejde med den enkelte bogholder for hvert selskab. Derudover vil der være ad hoc-opgaver og lidt praktisk forefaldende kontorarbejde.
Din profil
Vi forestiller os, at du er færdig med HTX, STX eller lign., og du er i gang med en videregående uddannelse eller holder sabbatår. Måske overvejer du at gå økonomivejen og er nysgerrig på, hvordan et job indenfor økonomi kunne se ud. Som person er du struktureret og grundig – du har flair for tal og er gerne nysgerrig på systemer og IT generelt. Det er afgørende, at du er positiv og god til at samarbejde – resten skal vi nok lære dig.
Tandlægen.dk tilbyder:
Vi er en landsdækkende virksomhed med et godt og rummeligt arbejdsmiljø, hvor der udvises stor gensidig respekt. Vi garanterer for et udviklende job med en stærk teamånd og en flad struktur, hvor det handler om, at vi sammen når i mål.
Du vil naturligvis få en grundig oplæring, så du kommer godt fra start. Du bliver en del af en afdeling, der vægter sparring, humor og fleksibilitet højt. Vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Din ugentlige arbejdstid er 15-20 timer mandag-fredag. Opstart hurtigst muligt.
Hovedkontoret ligger i Lottenborghus på Lottenborgvej 26, Kongens Lyngby. Fem minutter fra Sorgenfri station og parkering ved døren.
Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Christian von Staufeldt på [email protected] eller tlf. 28294744.
Jobbet søges ved at klikke på 'Ansøg' feltet. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så lad os høre fra dig, hvis ovenstående passer på din profil.
Ansøgningsfrist: d. 30. september 2026
Afdeling: Lottenborgvej 26 2800 Lyngby
Lokation: Region Hovedstaden
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

