Souschef til Kundecenteret i EDC Poul Erik Bech
EDC-gruppen A/S
Souschef til Kundecenteret i EDC Poul Erik Bech
Vi søger en leder, der trives med selv at være på telefonen og skabe resultater, samtidig med at du udvikler dine kolleger og understøtter kundecenterchefen i det daglige arbejde. I rollen anvender du 80% af din tid på egne kundeopkald og resultatskabende aktiviteter, mens de resterende 20 % bruges på coaching, sparring og driftsoptimerende aktiviteter.
Træd ind i din nye dagligdag i Kundecenteret
Du bliver en vigtig kulturbærer i afdelingen og går forrest med energi, engagement og et ekstraordinært højt aktivitetsniveau. Dit aftryk bliver hurtigt synligt i afdelingen. Uden at være udtømmende, består den overvejende del af hverdagen med nedenstående opgaver:
- Gennemfører som den mest naturlige sag i verden egne opkald til tidligere, eksisterende og potentielle kunder fra EDC Poul Erik Bechs kundedatabase for at realisere afdelingens mål
- Coacher og sparrer scenevant med medarbejderne gennem ”medlyt” i hverdagen og sikrer herved udviklingen og arbejdstrivslen for den enkelte
- Forestår oplæring af nye medarbejdere via en stejl indlæringskurve, hvor den nødvendige indsigt i opgaver og systemer samt et højt fagligt niveau bliver oplevet i den anden ende af røret
- Følger op på aktivitets- og resultatmål sammen med Kundecenterchefen, så retning står klart for teamet som helhed og den enkelte
- Bidrager til optimering af arbejdsgange og kundeoplevelsen samt varetager administrative og driftsmæssige opgaver i afdelingen
- Afhængig af din erfaring og ønsker bliver der på sigt mulighed for at du får det direkte personaleansvar for afdelingens studentermedhjælpere.
Du fungerer allerede som rollemodel i dag
I dag arbejder du i et kundecenter, et callcenter, et telemarketingbureau eller med mødebooking i et lignende salgsmiljø. Dine kolleger ser dig som en naturlig rollemodel eller teamleder, der motiveres af både egne resultater og ved at hjælpe andre med at lykkes.
Resultattavlen er veldokumenteret efter flere års succes med kundedialoger og relationsskabende salg, og nu er lysten der til at tage et større ansvar og forfølge det ledelsesmæssige spor. Coaching falder dig naturligt, og du motiverer kollegaer gennem faglig sparring og nærvær. Samtidig er du struktureret og følger op på aftaler og mål. Din kommunikation er tydelig og positiv, og du evner at få kolleger til at følge dig.
Din nye daglige gang
Bliver på vores hovedkontor, som holder til i lækre lyse lokaler i hjertet af København lige ved Metroen på Kongens Nytorv. Vi er så heldige, at vi nyder en lækker og varieret frokost som vores helt egne kokke tilbereder dagligt. Er du social og glæder du dig til at hygge med dine kollegaer? Så tilbyder vi også fredagsbar og i det gode vejr, nyder vi vores tagterrasse med udsigt over København.
Foruden at blive en del af en stærk virksomhedskultur, der sætter sit tydelige præg i alle afkroge af organisationen, så tilbyder vi en varieret og fleksibel arbejdsdag, en attraktiv løn, firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring.
Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Hvad gør du nu?
Vi bestræber os mod en hurtig ansættelsesstart og holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Head of HR Jens Hein på [email protected].
Lokation: Indre København, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

