Studentermedarbejder med flair for IT
Forbrugerrådet Tænk
Vil du bruge din IT-flair til at støtte frivillige i økonomi- og gældsrådgivningen hos Forbrugerrådet Tænk?Har du lyst til at hjælpe os med at gøre en forskel for udsatte borgere med økonomi- og gældsproblemer? Er du god til at holde overblik, og har du flair for data, rapportering og IT? Så har vi en spændende stilling som studentermedarbejder i vores økonomi- og gældsrådgivning.
Forbrugerrådet Tænk driver en landsdækkende økonomi- og gældsrådgivning, hvor kompetente frivillige hjælper borgere i udsatte positioner med at få styr på deres gældsproblemer og balance i deres privatøkonomi.
Du kommer til at indgå i et team med ca. 12 dygtige og engagerede kollegaer, som arbejder med rådgivning og forebyggelse af økonomiske problemer. Du får samtidig en vigtig rolle i samarbejdet med vores 190 dygtige og engagerede frivillige.
Om stillingen
Rådgivningen foregår både ansigt til ansigt i vores otte rådgivningscentre rundt i landet og via telefon, mail og online. Vores IT-sagssystem er et centralt arbejdsredskab for de frivillige, og en vigtig del af jobbet bliver at understøtte dem i brugen af systemet. Du skal have lyst til at sætte dig ind i deres arbejdsgange og de digitale løsninger, de arbejder med. Da systemet ikke altid er intuitivt, er det vigtigt, at du har tålmodighed, teknisk forståelse og lyst til at hjælpe andre. Til gengæld sørger vi for en grundig oplæring.
Vi er samtidig i gang med at få udviklet et nyt sagssystem, som senere skal implementeres. Her får du mulighed for at bidrage til overgangen og understøtte de frivillige i at tage systemet i brug. Derudover vil du skulle hjælpe vores frivilligkonsulenter med forskellige driftsopgaver, fx udsendelse af sms-remindere, opdatering af hjemmesidetekster og støtte til frivillige i konkrete opgaver.
Vi bruger diverse Excel-ark til overblik og koordinering af vores frivillige. Har du lyst, er der også god mulighed for at bidrage til udvikling af vores værktøjer og arbejdsgange.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, fordelt på 2-3 dage. Da du skal supportere vores frivillige i brugen af sagssystemet, kan enkelte opgaver ligge i rådgivningscentrenes åbningstid, som er uden for almindelig kontortid.
Dit nye job
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- oprette frivillige i sagssystemet samt vores mail- og Microsoft 365-løsninger
- oplære og supportere vores frivillige i brugen af det nuværende og kommende sagssystem
- koordinere online-introkurser og registrere de frivilliges deltagelse
- kvalitetssikre data i sagssystemet
- lave dataudtræk og analyser i Excel, fx månedsoversigter over antallet af borgersager
- udarbejde digitale surveys i Enalyzer
- bidrage til udvikling og optimering af administrative værktøjer og arbejdsgange
- løse forskellige driftsopgaver ad hoc for økonomi- og gældsrådgivningens sekretariat
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- arbejder struktureret, holder overblik og trives med selvstændigt at løse administrative opgaver
- har interesse for digitale løsninger, arbejdsgange og administrative processer
- har stærke samarbejdsevner og brænder for at støtte og vejlede en mangfoldig gruppe af fagligt kompetente frivillige
- har nemt ved at lære nye systemer og kan formidle tekniske problemstillinger, så alle er med
- er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for digitalisering, dataanalyse eller IT, og har mindst halvandet år tilbage af din studietid
Vi kan tilbyde
- at du bliver en del af en indflydelsesrig medlemsorganisation placeret i København N
- et lærerigt, meningsfuldt og studierelevant job
- sociale aktiviteter – mød fx kollegaerne i strikkeklubben, til yogatime, når vi fejrer vores succeser eller til de halvårlige fester
- Danmarks (måske) bedste kantineordning
- en arbejdstid på ca. 15 timer om ugen, der er fordelt på 2-3 dage alt afhængigt af dit studie
- løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende AC-overenskomst på statens område med de ændringer, der følger af lokalaftale på arbejdspladsen
- tidsbegrænset ansættelse til den måned, hvor du ved ansættelsen forventer at opnå kandidatgrad
Ansøgningsprocessen
Der er ansøgningsfrist mandag den 16. september 2026.
- Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt frivilligkonsulent Ninna Juliane Greve på [email protected] eller tlf. 4188 1636
- Vi forventer at holde samtaler onsdag den 23. september
- Vi ser gerne, at du kan starte den 1. november
Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation og NGO. Vores medarbejdere er del af et fællesskab, som målbevidst arbejder for en verden, hvor forbrugerne er trygge og handlekraftige, og hvor forbruget er ansvarligt. Det gør vi ved at værne om forbrugernes rettigheder og fremme forbrugernes sag, så de kan træffe sikre og ansvarlige valg på et oplyst grundlag. Vi er stolte af vores arbejde, som gør en forskel for både vores medlemmer, den enkelte forbruger og samfundet som helhed.
I vores flotte, lyse lokaler centralt på Nørrebro vil du møde omkring 125 fagligt kompetente ildsjæle, der bl.a. arbejder med forbrugerpolitik, kommunikation, kampagner, uvildige test og medlemsrådgivning. I dagligdagen hjælper vi hinanden og samarbejder på tværs af fagligheder og afdelinger for at skabe de bedst mulige resultater. To arbejdsdage er sjældent ens, og det skal ofte gå stærkt, men samtidig har vi tid til et godt grin og til at fejre vores fælles sejre.
Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø, har gode trivselsmålinger og kort fra idé til handling, både fagligt og socialt. Vi har vedtaget en ambitiøs strategi for 2025-2028 med titlen ”Stærkere forbrugere sammen”, som du skal hjælpe os med at nå i mål med. Læs strategien her.
Ansøgningsfrist: d. 16. september 2026
Afdeling: Ryesgade 3A 2200 København N
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

