Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter til Brand og Club Salling

Salling Stormagasiner



Vil du arbejde med branding, kundeoplevelser og loyalitet i et af Danmarks mest kendte stormagasiner?

Vi søger praktikanter til Brand og Club Salling, hvor du får ansvar, læring og praktisk erfaring med initiativer, der møder kunderne både online og i stormagasinerne.

Du bliver en del af Sallings Brand & Customer Experience-team i Aarhus C. Området arbejder med brandstrategi, kampagner, loyalitetsprogrammer, customer insights og kundeoplevelser. Du bliver tilknyttet Brand eller Club Salling ud fra dine interesser, din profil og det samlede match og får mulighed for at arbejde med både udvikling, eksekvering og analyse.

Arbejdsopgaver
Du bliver en aktiv del af teamets arbejde og får opgaver, der giver dig praktisk erfaring med fagområdet og den daglige forretning.

Du vil få konkret erfaring med
• Bidrage til udvikling af brandkoncepter, visuelle identiteter og kundeorienterede initiativer
• Understøtte PR, sociale medier og øvrig kommunikation
• Planlægge brandaktiviteter i stormagasinerne
• Arbejde med analyser af brand awareness og kundeoplevelser
• Bidrage til udvikling af Club Sallings loyalitetsprogram
• Udvikle kampagner og digitalt indhold fra koncept til afrapportering
• Udarbejde datadrevne analyser og anbefalinger

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
• Læser en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis retail, marketing, kommunikation eller multimediedesign
• Er struktureret og god til at bevare overblikket
• Har blik for detaljer og kvalitet
• Har interesse for branding, loyalitet, digitale kanaler og kundeoplevelser
• Er analytisk og motiveret af at arbejde med data
• Tager ansvar og leverer inden for aftalte deadlines

Hvem er vi, og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med butikker i både Danmark, Tyskland, Polen og de Baltiske lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder.

En praktikplads hos Salling Group giver dig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og få erfaring med konkrete opgaver, hvor dit arbejde kan få betydning hele vejen ud i organisationen.

Vi tilbyder dig
• Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
• Mulighed for at omsætte teori til praksis
• En stejl læringskurve – både personligt og fagligt
• Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto m.m.
• 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
• Startskuddet til en mulig fremtidig karriere i Salling Group

Spørgsmål
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kenneth Holm Nørgaard på 28103048 for yderligere information.

Vil du være en del af holdet?
Send dit CV og din ansøgning senest den 21. september 2026.

Samtalerne afholdes i forbindelse med vores fælles rekrutteringsevent på Salling Groups hovedkontor i Aarhus den 6. oktober 2026 mellem kl. 15.00 og 18.00. Hvis du bliver inviteret, modtager du nærmere information om samtaletidspunkt og dagens program mellem den 25. og 29. september.

Som en del af rekrutteringsprocessen gennemfører du en personlighedsprofil og en kognitiv test inden eventet. På dagen får du mulighed for at få feedback på din profil og dine testresultater, som du efterfølgende kan tage med dig videre.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Placering
Fiskergade 62, 8000 Aarhus C

Startdato
2027-01-04

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Salling Stormagasiner



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Salling Stormagasiner

Hovedkontor: Bjødstrupvej 18, 8270 Højbjerg

I stormagasinet Salling finder du alt under ét tag. I det eksklusive stormagasin kan du finde kendte mærkevarer, eksklusivt design og de nyeste tendenser inden for både tøj, mad og boligindretning.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3107154//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT