Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv studentermedhjælper i MakerSpace på UCL

UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I



Er du vild med teknologi, kreativitet og fællesskab? Har du lyst til at være med til at udvikle og styrke MakerSpace på UCL? Så er det måske dig, vi leder efter!

MakerSpace på Campus Niels Bohrs Allé er det bankende hjerte i vores læringsmiljø – et åbent og inspirerende rum, hvor undervisere og studerende arbejder med projekt- og problembaseret læring på tværs af fagligheder. Her mødes teknologi, design og håndværk i praksisbaserede og skabende formater, der styrker både faglighed og kreativitet.

Vi søger en engageret UCL-studerende, der har lyst til at være en del af MakerSpace-teamet og bidrage til at:

  • Holde gang i både maskinerne og menneskerne.
  • Støtte studerende og undervisere med at bruge MakerSpace i kreative projekter.
  • Vejlede og hjælpe studerende og undervisere ift. brugen af rummets udstyr som 3D-printere, laserskærer, folieskærer osv.
  • Være med til at planlægge og afholde sociale events og workshops.
  • Skabe god stemning og et stærkt fællesskab omkring MakerSpace.
  • Bidrage med idéer og energi til at videreudvikle stedet.

Vi forestiller os, at du:

  • Er initiativrig, selvstændig og samarbejdsorienteret.
  • Er god til at samarbejde og formidle – og har lyst til at hjælpe andre.
  • Er nysgerrig og har mod på at lære nye teknologier at kende (du behøver ikke kunne det hele fra start).
  • Har lyst til at være med til at skabe et kreativt og inkluderende miljø.

Hvad får du ud af det?

  • Du bliver en del af et kreativt og åbent fællesskab.
  • Du får erfaring med spændende teknologier og projektarbejde.
  • Du får mulighed for at sætte dit præg på MakerSpace og udvikle dine egne idéer.

Lyder det som noget for dig?
Du ansættes med ikrafttræden medio oktober 2026 eller snarest derefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 4 timer pr. uge á 139,29 kr. pr time. Dit primære arbejdssted vil være i MakerSpace på Niels Bohrs Allé 1 i Odense.

Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – det statslige Område (OAO - fællesoverenskomst) samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder Kerstin Book [email protected].

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 1. oktober i tidsrummet kl. 14.00-17.00. Samtalerne afholdes fysisk på NBA.

Ansøgning
Send din ansøgning og kort motivation for, hvorfor du gerne vil være en del af MakerSpace-teamet senest

den 21. september på www.ucl.dk/job.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
21. september 2026

Ansættelse:
15. oktober 2026

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I

Hovedkontor: Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en stærk regional uddannelsesinstitution med uddannelser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling. Der er mere end 10.000 fuldtidsstuderende, ca. 1.000 medarbejdere, og institutionen har en årlig omsætning på omkring 800 millioner kroner.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3107387//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT