Engageret vuggestuepædagog til Børnehuset Tuborgvej i Hellerup (34 timer om ugen)
Københavns Kommune
Er du som pædagog anerkendende, tydelig og troværdig, og vil du være en del af et velfungerende team i en velfungerende institution?
Hvem er vi?
Børnehuset Tuborgvej er en lille integreret institution i en gammel villa med en stor og dejlig have. Børnehuset består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
I vuggestuen ser vi muligheder frem for begrænsninger. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at det er vores opgave at støtte og udfordre dem i deres udvikling.
Vores hverdag
Vores hverdag er præget af gode relationer, leg og fysisk aktivitet. Vi lægger vægt på et udfordrende legemiljø og ikke mindst plads til leg hele dagen.
Vi kan godt lide struktur, der samtidig giver plads til det spontane – at synge, lege, danse og fjolle.
Vi deler børnene op i mindre grupper, så det enkelte barn får plads og tid til at udvikle sig.
Vi søger
Vi søger en pædagog, der
- Har lyst til at indgå i og bidrage til stuens team samt det brede samarbejde med resten af huset
- Er nysgerrig på pædagogik og arbejder anerkendende, troværdigt og tydeligt
- Har en rolig energi, humor og lyst til at indgå i et velfungerende arbejdsfællesskab, hvor der også er tid til at have det sjovt
Vi kan tilbyde
- Et velfungerende team i en velfungerende institution
- Et tæt og godt forældresamarbejde
- Ligeværdighed og respekt for vores forskelligheder
- En hverdag med plads til både faglighed, nærvær, leg og humor
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Er du interesseret i at høre mere om os?
Så byder vi gerne på en kop kaffe og viser dig rundt i Børnehuset.
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sanne Bacher på 20 69 74 32.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Søg via linket senest søndag den 20. september 2026
Ansøgningsfrist: d. 20. september 2026
Afdeling: Tuborgvej 7 2900 Hellerup
Lokation: Børne- og Ungdomsforvaltningen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

