Juridisk studentermedhjælper til HR på Nordsjællands Hospital
Region Hovedstaden
Vil du omsætte din juridiske viden til praksis og få erfaring med personalejura i en stor offentlig organisation?
Som juridisk studentermedhjælper i HR på Nordsjællands Hospital får du mulighed for at arbejde med ansættelsesret, offentlig ret og forvaltningsret i praksis. Du bliver en del af et stærkt juridisk fagligt miljø og får indblik i de mange spændende og komplekse problemstillinger, der opstår i en organisation med mere end 4.000 medarbejdere.
Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor HR spiller en central rolle i forbindelse med sundhedsreformen, etableringen af Region Øst og udviklingen frem mod Nordsjællands nye hospital.
Bliv en del af HR Jura
Du bliver en del af teamet HR Juramedseks personalejuridiske konsulenter. Teamet er en del af HR-enheden, hvor du også får 13 engagerede kolleger, der arbejder med arbejdsmiljø, uddannelse og udvikling. Din nærmeste leder bliver HR-chefen.
Dine opgaver
Du kommer til at understøtte de personalejuridiske konsulenter i deres daglige arbejde. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Lettere sagsbehandling inden for personalejura, herunder sagsoplysning og aktindsigt
- Administrative opgaver i forbindelse med forhandlinger
- Planlægning og koordinering af møder
- Bidrag til fortolkning af overenskomster og aftaler
- Udarbejdelse af aftaler, notater og øvrige juridiske dokumenter
- Ad hoc-opgaver
Vi investerer i din udvikling
Du får gode muligheder for selvstændighed i opgaveløsningen og for faglig og personlig udvikling. Du bliver grundigt introduceret til dine opgaver og din læring vil ske i et understøttende teamsamarbejde.
Din profil
Vi forestiller os, at du er studerende på en juridisk bachelor- eller kandidatuddannelse og har mindst ét år tilbage af dit studie.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har interesse for ansættelsesret, offentlig ret og forvaltningsret
- Kan formulere dig klart og præcist på skrift
- Har analytiske evner og kan omsætte problemstillinger til løsninger
- Arbejder struktureret og kan prioritere dine opgaver
- Trives med samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
- Er serviceminded og tager ansvar for dine opgaver
- Har gode IT-kompetencer
Erfaring med personalejura er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære.
Ansættelse
Du ansættes som studentermedhjælper med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1.
Stillingen er indtil videre tidsbegrænset på 1 år med mulighed for forlængelse. Du tilbydes et ugentligt timetal på 15 timer med tiltrædelse snarest muligt.
Vi har til huse i Hillerød og har gode muligheder for en fleksibel hverdag med en flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.
Hør mere
Du er meget velkommen til at søge yderligere oplysninger hos chefkonsulent Charlotte Fogh, tlf. 4042 1052.
Din ansøgning
Upload din ansøgning og cv, samt anden relevant dokumentation via linket på siden, senest den 14. september 2026.
Samtaler forventes afholdt den 17. september 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 14. september 2026
Lokation: Nordsjællands Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

