Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

SDU Startup Station søger en udadvendt studentermedhjælper

Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)



Er du målrettet og alsidig – og får du tingene til at ske? Er du selvkørende, struktureret og tør tage ansvar? Er du nysgerrig og kan gennemskue, hvad næste step er?

Så læs videre, for nu har du muligheden for at blive en del af en spændende arbejdsplads under SDU, som arbejder med iværksætteri og virksomhedssamarbejder.

SDU RIO søger en studentermedhjælper til at hjælpe med daglig drift og administrativt arbejde i SDU’s iværksættermiljø SDU Startup Station.

Dine opgaver vil bl.a. ligge inden for:

  • Praktisk hjælp i forbindelse med arrangementer og events.
  • Generel go-to-person for vores startups/iværksættere, når de har brug for hjælp.
  • Håndtering af indkommende henvendelser i vores fælles mailboks.
  • Support og vejledning af husets brugere og gæster – inkl. booking af mødelokaler mv.
  • Involvering i sociale medier, i samarbejde med vores SoMe-ansvarlige studentermedhjælper
  • Interne kommunikationsopgaver
  • Løbende ad hoc-opgaver af bred karakter, primært administrative.

Dine kvalifikationer:

  • Du er frem for alt nysgerrig – og er der noget, du ikke kan, vil du gerne lære det.
  • Du trives i administrative opgaver, hvor struktur er nødvendigt.
  • Komfortabel med at medvirke i videoer til vores sociale medier.
  • Du interesserer dig for kommunikation og kan opsætte og udarbejde materialer som plakater, flyers mv., eller har interesse i at lære det.
  • Du kan begå dig nemt på både dansk og engelsk.

Hvem er du:

  • Du er ambitiøs og god til at tage initiativ og ansvar.
  • Du er vant til platforme som Instagram, Facebook og LinkedIn.
  • Du er social og har ingen problemer med at skabe kontakt til nye mennesker.
  • Du kan planlægge din tid og arbejde selvstændigt uden konstant opsyn.
  • Du trives i teams og vil indgå i tæt samarbejde med en anden studentermedhjælper.

Hvad tilbyder vi:

  • Et studierelevant arbejde.
  • Et godt arbejdsmiljø med højt humør.
  • Alsidige, udviklende og spændende opgaver.
  • Kompetente og søde kollegaer – inkl. andre studentermedhjælpere.
  • 8–12 timer om ugen fordelt på to dage – med hensyntagen til dit skema.

Hvem er vi:
Vi er en del af SDU RIO og står bag universitetets tilbud til studenter-startups samt arbejdet med at få virksomheder og offentlige institutioner tættere på studierne.

Vi er SDU’s iværksættertilbud til studerende, som gerne vil starte egen virksomhed sideløbende med deres studie. Vi tilbyder et miljø med workshops, events, sparring, karrierevejledning og – ikke mindst – et stort netværk af andre iværksættere. Derudover driver vi SDU’s erhvervspartnerskaber og står for virksomhedskontakt, så vores studerende møder mest mulig praksis gennem deres studieliv og står stærkere som værdiskabende kandidater efter endt uddannelse.

Vi har travlt. Og vi har brug for din hjælp!

Hvad nu?
Hvis du har lyst til at blive en del af vores team, så send os en ansøgning og skriv, hvorfor det netop er dig, vi skal vælge.

Deadline er den 24. september 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 29/9 mellem 12 og 16. Ansættelsen er i første omgang for ét år med opstart i oktober – med mulighed for forlængelse.

Læs mere om SDU RIO her: www.sdu.dk/sdurio. Du kan også læse nærmere om SDU Startup Station og MakerSpace her: www.mitsdu.dk/startupstation

Tjenestested: Cortex Park 26E, 5230 Odense M

Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontakt: Skriv til forretningsudvikler Jannek Solgaard på [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Location
Odense M, Danmark

Apply Before
2026-09-24T21:59:00+00:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)

Hovedkontor: Campusvej 55, 5230 Odense M

Syddansk Universitet er kendetegnet ved excellent forskning, der danner grundlag for samfundsrelevante uddannelser af høj kvalitet. Vi kombinerer klassiske akademiske dyder med innovation og nytænkning gennem tværfagligt samarbejde på tværs af vores 5 fakulteter og med eksterne partnere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3110064//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT