Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til nye sundheds- og omsorgspladser – vær med fra starten

Kalundborg Kommune



Vil du bruge din sygeplejefaglighed dér, hvor borgerforløbene kræver både klinisk blik, koordinering og tæt tværfagligt samarbejde? Og har du lyst til at være med til at forme en ny faglig praksis fra begyndelsen?
Så kan du blive en del af vores kommende sundheds- og omsorgspladser i Høng.

Vi søger en sygeplejerske, der motiveres af komplekse borgerforløb og af at bringe sin faglighed i spil – både tæt på borgeren og i sparringen med kolleger.

Stillingen er på 32–37 timer ugentligt og er primært i dagvagt med 2–6 aftenvagter over en 12-ugers periode samt arbejde hver 3. weekend. Vi ønsker opstart 1. december 2026 eller gerne tidligere.

En arbejdsplads med rehabilitering i centrum
Fra januar 2027 åbner de nye sundheds- og omsorgspladser i Høng. Her møder vi borgere, som fortsat har behov for behandling, genoptræning, pleje eller støtte, før de kan vende tilbage til eget hjem eller videre til en midlertidig plads i kommunen.

Borgerforløbene kan være komplekse og foranderlige, og derfor arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder. Fælles for vores indsats er, at vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og arbejder målrettet for, at den enkelte genvinder mest mulig selvstændighed og tryghed.

Ud over sundheds- og omsorgspladserne har vi seks midlertidige pladser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt borgere med behov for et midlertidigt ophold, eksempelvis som aflastning for pårørende.

Din sygeplejefaglighed får en central plads
Som sygeplejerske bliver du en vigtig faglig medspiller i huset. Du varetager sygeplejefaglige opgaver omkring borgerne, men din rolle rækker også ud over den direkte sygepleje.

Du kommer blandt andet til at:

  • understøtte og sparre med kolleger om sygeplejefaglige problemstillinger
  • bidrage til kompetenceudvikling og faglig læring i hverdagen
  • planlægge og gennemføre faglig undervisning
  • bidrage til kvalitet, patientsikkerhed og faglig retning
  • skabe sammenhæng og overblik i komplekse borgerforløb
  • samarbejde tæt med øvrige faggrupper, pårørende og relevante samarbejdspartnere.

Vær med til at forme noget nyt
Du kommer ind på et tidspunkt, hvor ikke alt er færdigdefineret – og det ser vi som en mulighed.

Sammen skal vi udvikle gode arbejdsgange, finde de rette snitflader mellem faglighederne og skabe en stærk fælles praksis omkring de nye sundheds- og omsorgspladser. Vi kommer blandt andet til at arbejde med kompetencefordeling, tværfagligt samarbejde, sektorovergange, patientsikkerhed og sammenhængende borgerforløb.

Derfor er stillingen også for dig, der har lyst til at bidrage med dine perspektiver og være med til at omsætte faglighed til en praksis, der fungerer for både borgere og kolleger.

Vi leder efter dig, der...
Først og fremmest er en fagligt engageret sygeplejerske, som trives i samarbejdet med andre.

Du arbejder struktureret og kan bevare overblikket, også når et borgerforløb ændrer sig. Du har blik for hele borgerens situation og ser tværfaglighed som en forudsætning for at lykkes.

Vi leder også efter dig, der:

  • har lyst til at dele din viden og gøre andre fagligt stærkere
  • tager aktivt del i faglig udvikling
  • møder borgere og pårørende med ro, respekt og forståelse
  • ser muligheder og løsninger, når situationer ændrer sig
  • arbejder rehabiliterende og har blik for borgerens egne ressourcer
  • gerne har erfaring med komplekse borgerforløb.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø
På sundheds- og omsorgspladserne arbejder sygeplejersker side om side med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, pædagog samt hus- og køkkenassistenter.

Vi prioriterer, at du kommer godt ind i både opgaverne og fællesskabet. Derfor får du et individuelt introduktionsforløb og tilknyttes en mentor i din opstart.

Og fordi vi står foran etableringen af de nye sundheds- og omsorgspladser, får du samtidig en særlig mulighed for at være med fra begyndelsen og sætte dit faglige præg på den arbejdsplads, vi skal skabe sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Startløn er trin 4, den udgør pt ca. 30.000 kr. på 37 timer, der kan naturligvis ske individuel forhandling på baggrund af din erfaring og faglige kompetencer.

Der indhentes straffeattest inden ansættelse.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Valentin på tlf. 21 65 67 95.

Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Høng

Stillingstype:

Deltid

Ansøgningsfrist:

5. oktober 2026

Ansættelsesdato:

1. december 2026

Kontakter:

Katja Valentin
Afdelingsleder FOG TRC

[email protected]

+45 21 65 67 95

+45

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kalundborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kalundborg Kommune

Hovedkontor: Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg

Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3110354//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT