Jurastuderende til Forbrugerrådet Tænks juridiske rådgivning
Forbrugerrådet Tænk
Vil du have et spændende studiejob, hvor du hjælper forbrugere med deres juridiske udfordringer og får praktisk erfaring med notatskrivning og anden juridisk rådgivning? Og har du lyst til at blive en del af Forbrugerrådet Tænk? Så er du måske vores nye studentermedarbejder.
I Forbrugerrådet Tænks juridiske rådgivning bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, som består af syv engagerede juridiske studentermedarbejdere, som sammen løser rådgivningsopgaver og bidrager til Forbrugerrådet Tænks arbejde for stærkere forbrugerrettigheder. Vi lægger vægt på faglig sparring og udvikling og et godt socialt sammenhold. Vores hus bærer tydeligt præg af, at vi arbejder for en fælles sag og har lyst til at samarbejde og hjælpe hinanden.
Opgaver
Dine primære opgaver består i at yde telefonisk og skriftlig juridisk rådgivning til vores medlemmer.
Du kommer blandt andet til at arbejde med problemstillinger inden for:
- køberet
- aftaleret
- forbrugeraftaleloven
- produktansvar
- markedsføringsret
- tjenesteydelser
Derudover får du mulighed for at udarbejde juridiske notater og bidrage med øvrige opgaver af juridisk karakter i samarbejde med husets jurister. Stillingen giver et unikt indblik i samspillet mellem juridisk rådgivning, forbrugerpolitik og interessevaretagelse.
Hvem er du?
Vi søger en eller to studerende på jurastudiet eller HA (jur.), der:
- har mindst ét år tilbage af studiet
- har interesse for forbrugerrettigheder og samfundsforhold
- har lyst til at blive god til at give juridisk rådgivning
- har interesse for det politiske arbejde i en NGO
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os får du:
- et fagligt udfordrende og meningsfuldt studiejob, hvor du kommer til at bruge dine juridiske kompetencer og lære en masse nyt
- et socialt og fagligt fællesskab med andre jurastuderende og husets øvrige medarbejdere
- sociale aktiviteter som fredagsbar, yoga, strikkeklub og halvårlige fester
- Danmarks (måske) bedste kantineordning
- løn- og ansættelsesvilkår efter gældende AC-overenskomst på statens område med de ændringer, der følger af lokalaftalen på arbejdspladsen
Du vil gennemgå et grundigt oplæringsforløb, så du bliver godt rustet til at håndtere arbejdsopgaverne i rådgivningen.
Arbejdstiden aftales nærmere, men forventes som udgangspunkt at være omkring 15 timer om ugen fordelt på 2-3 hverdage. Der er fysisk fremmøde på vores kontor i København N.
Stillingen er tidsbegrænset til den måned, hvor du forventes at afslutte kandidatuddannelsen.
Ansøgningsprocessen
Ansøgningsfristen er den 30. september 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 5. oktober 2026.
Du bedes vedlægge CV samt dokumentation for uddannelse, fag og karakterer. Du bedes også oplyse, hvornår (måned og år) du forventer at afslutte din uddannelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorjurist Camilla Schaumann Nederveen på [email protected] eller 4194 7909.
Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation og NGO. Vores medarbejdere er del af et fællesskab, som målbevidst arbejder for en verden, hvor forbrugerne er trygge og handlekraftige, og hvor forbruget er ansvarligt. Det gør vi ved at værne om forbrugernes rettigheder og fremme forbrugernes sag, så de kan træffe sikre og ansvarlige valg på et oplyst grundlag. Vi er stolte af vores arbejde, som gør en forskel for både vores medlemmer, den enkelte forbruger og samfundet som helhed.
I vores flotte, lyse lokaler centralt på Nørrebro vil du møde omkring 125 fagligt kompetente ildsjæle, der bl.a. arbejder med forbrugerpolitik, kommunikation, kampagner, uvildige test og medlemsrådgivning. I dagligdagen hjælper vi hinanden og samarbejder på tværs af fagligheder og afdelinger for at skabe de bedst mulige resultater. To arbejdsdage er sjældent ens, og det skal ofte gå stærkt, men samtidig har vi tid til et godt grin og til at fejre vores fælles sejre.
Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø, har gode trivselsmålinger og kort fra idé til handling, både fagligt og socialt.
Vi har vedtaget en ambitiøs strategi for 2025-2028 med titlen ”Stærkere forbrugere sammen”, som du skal hjælpe os med at nå i mål med. Læs strategien her.
Ansøgningsfrist: d. 30. september 2026
Afdeling: Ryesgade 3A 2200 København N
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

