Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Funktionschef til Data og Indsigter i Totalkredit

Nykredit



Vil du stå i spidsen for et motiveret team, der omsætter data til business intelligence, indsigter og konkrete leverancer – og samtidig sikre et robust datafundament?

Som funktionschef for Data og Indsigter får du ansvaret for en central afdeling i Produkter og Indsigter i Totalkredit. Afdelingen har ansvar for datafundamentet, data governance og for at omsætte data til BI, rapporter, dataleverancer og forretningsrelevante indsigter. Leverancerne anvendes bredt i Totalkredit og af pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet, hvorfor det er afgørende med stabile og effektive leverancer af høj faglig kvalitet.

Et lederjob med ansvar for retning, indsigter, udvikling og drift
Du bliver leder for otte medarbejdere og to studentermedhjælpere med kompetencer inden for data, BI, rapportering, indsigter og data science. Din vigtigste opgave bliver at skabe et team med fælles retning, høj faglighed og et godt samarbejde. Samtidig skal du have fokus på resultater og på medarbejdernes faglige og personlige udvikling.

Rollen spænder fra forretningsnær og analytisk anvendelse af data til sikker og effektiv drift og udvikling af datafundament, BI-løsninger og faste leverancer. I samarbejde med kolleger i Produkter og Indsigter og resten af Totalkredit skal du skabe sammenhæng på tværs af data, BI, rapportering, indsigter og analyser. Du får desuden et tæt samarbejde med resten af Totalkredit og Nykredit-koncernen – ikke mindst vores it- og Data Governance-funktioner – om data, projektudvikling og fremdrift i tværgående initiativer.

Dine primære ansvarsområder

  • Sikre et robust og veldrevet datagrundlag af høj kvalitet til dataleverancer, BI, rapportering, indsigter og analyser.
  • Sikre at afdelingens BI-løsninger, rapporter og indsigter skaber konkret forretningsværdi for pengeinstitutterne i Totalkreditsamarbejdet, Totalkredits direktion og øvrige interessenter.
  • Sikre relevante, stabile og brugervenlige dataleverancer, rapporter og lister til pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet.
  • Skabe fremdrift i data- og BI-projekter i tæt samarbejde med IT og navigere sikkert i projektudvikling og tværgående afhængigheder.
  • Fortsætte opbygningen af Totalkredits data governance-område og bidrage til koncernens data governance-program.
  • Styrke anvendelsen af data som et værdiskabende og kommercielt aktiv gennem data science, anvendelse af koncernens dataværktøjer og en høj grad af forretningsforståelse.
  • Sikre at afdelingens tekniske kompetencer bidrager til læring og udbredelse af AI i Totalkredit.

Du er en tydelig leder med god data- og forretningsforståelse
Vi søger en leder, der kombinerer datafaglighed med solid forretningsforståelse. Du kan sætte en klar retning og prioritere på tværs af BI, rapportering, dataleverancer og indsigter. Samtidig har du blik for, at gode leverancer kræver et stabilt datafundament, høj datakvalitet og veldrevne processer.

Du har erfaring med at lede eller arbejde tæt sammen med specialister og skaber følgeskab gennem tydelighed, involvering og tillid. Du motiveres af at udvikle mennesker, faglighed og leverancer. Samtidig er du komfortabel med at gå tæt på tekniske og komplekse problemstillinger, når det er nødvendigt.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • har erfaring med data, BI, rapportering, dataleverancer og datadrift,
  • forstår samspillet mellem realkreditforretningen, data og teknologi og kan omsætte behov til klare prioriteringer og konkrete leverancer,
  • har erfaring med projekter og udviklingsforløb på tværs af organisatoriske enheder,
  • opbygger gode samarbejdsrelationer og navigerer sikkert mellem forskellige fagligheder og interesser,
  • kommunikerer komplekse problemstillinger klart og beslutningsorienteret,
  • har blik for mulighederne i data science og AI og kan omsætte dem til praktisk anvendelse,
  • har ledererfaring eller en tydelig motivation for at tage ansvar for personaleledelse.

Bliv en del af Totalkredit
Totalkredit er en del af Nykredit-koncernen og Danmarks største realkreditinstitut. Det er resultatet af et unikt samarbejde med mere end 30 pengeinstitutter, som formidler og udbyder Totalkredit-lån.

Du bliver en del af Produkter og Indsigter i Totalkredit, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder om at udvikle produkter og omsætte data til BI, rapporter, lister, dataleverancer, indsigter og analyser for vores samarbejdende pengeinstitutter, Totalkredits ledelse og interessenter og Nykredit-koncernen. Du får en central rolle med en stor kontaktflade og mulighed for at præge, hvordan vi bruger data og indsigter til at udvikle forretningen og understøtte pengeinstitutterne.

Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Magnus Persson på tlf. 20 84 98 55.

Vi inviterer løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3112600//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT