Praktikant til regnskabsafdeling
AURA Energi
Din rolle
Som praktikant bliver du en del af vores regnskabsafdeling, hvor du får mulighed for at arbejde på tværs af vores fire teams. AURA er en koncern, og derfor får du indsigt i regnskabsarbejde for flere selskaber og får en solid forståelse for, hvordan en koncernøkonomifunktion hænger sammen.
Du vil arbejde med både det daglige bogholderi og opgaver knyttet til vores månedsafslutning – og ikke mindst bliver du klædt godt på til at navigere i vores komplekse IT-landskab, særligt i Dynamics 365 Finance & Operations.
Du har styr på Excel og måske har snuset til værktøjer som Power BI eller Snowflake – men bare rolig, vi lærer dig det, du ikke allerede kanSnowflake – men bare rolig, vi lærer dig det, du ikke allerede kan.
Dine opgaver
- Registrering, kontering og bogføring af leverandørfakturaer
- Bogføring af omkostningsbilag
- Betalinger til leverandører
- Projektfakturering
- Deltagelse i månedsafslutning, herunder: Leverandørafstemning
- Momssandsynliggørelse
- Bank- og mellemregningsafstemning
- Periodiseringer
Om os
Vi er 12 engagerede kolleger, der sammen udgør AURAs regnskabsafdeling. Vi har opdelt vores arbejde i fire teams, men vi står aldrig alene – samarbejde og vidensdeling er nøgleord i vores hverdag.
Hos os bliver du ikke bare praktikant – du bliver en vigtig del af teamet og får ansvar og opgaver, der bidrager til arbejdet.
Om dig
Du er i gang med en finansbachelor og er nysgerrig på, hvordan regnskab ser ud i praksis. Du motiveres af at fordybe dig i opgaver – også når de er rutineprægede – og du lægger mærke til detaljerne.
Du er nysgerrig på data, systemer og hvordan tingene hænger sammen. Og så er du en, der trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og fejrer vores fælles resultater.
Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Søg stillingen på linket herunder – vi kalder til samtaler løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tom Meilskov Jensen
Souschef
[email protected]
Tlf.: 8792 5353
Arbejdssted:
Viby J
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

