Studiemedarbejdere til Døgntilbuddet Attruphøj
Aalborg Kommune
Vil du have et meningsfuldt studiejob, hvor du gør en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade?
På Attruphøj søger vi lige nu studiemedarbejdere, som har lyst til at arbejde med mennesker og være en del af et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed, trivsel og samarbejde i fokus.
Attruphøj er et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Her bor 28 beboere fordelt på tre huse. Alle beboere har behov for omfattende støtte i hverdagen, og nogle modtager én-til-én støtte gennem store dele af dagen.
Kernen i vores arbejde er at sætte mennesket først og styrke den enkeltes trivsel, selvbestemmelse og potentiale. Vi arbejder ud fra Recovery Orienteret Rehabilitering (ROR) og tager afsæt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og mål. Samtidig anvender vi BVC og LA2 som centrale redskaber i både det pædagogiske arbejde og arbejdsmiljøet.
Jobbet
Som studiemedarbejder bliver du en vigtig del af hverdagen på Attruphøj. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både beboere og kolleger, og dine opgaver vil spænde over både pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser.
I nogle vagter vil du være tæt tilknyttet én beboer, mens du i andre indgår i fælles aktiviteter og opgaver omkring flere beboere. Uanset opgaven bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der altid er mulighed for sparring og støtte.
Vi tilbyder ansættelse på mellem 2 og 20 timer ugentligt, afhængigt af dine ønsker og vores behov.
Der er mulighed for en fast vagt hver anden weekend, mens øvrige vagter planlægges fleksibelt og i dialog med dig, så de passer bedst muligt med dit studie eller anden beskæftigelse. Der vil desuden være mulighed for vagter i dag-, aften-, weekend- og helligdagstimer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse, eksempelvis inden for pædagogik, socialt arbejde, sundhed eller psykologi.
- Har lyst til at arbejde med mennesker, som har behov for omfattende støtte.
- Er empatisk, ansvarsbevidst og kan skabe trygge relationer.
- Bidrager positivt til arbejdsfællesskabet og trives med samarbejde.
- Er nysgerrig, udviklingsorienteret og har mod på nye udfordringer.
- Har kørekort til almindelig personbil.
- Kan dokumentere dit arbejde fagligt eller har lyst til at lære det.
Erfaring med målgruppen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din motivation for at arbejde med mennesker.
Hvad tilbyder vi?
- Et meningsfuldt og udviklende studiejob.
- Grundig oplæring og løbende sparring.
- Mulighed for at omsætte teori til praksis.
- Fleksibel vagtplanlægning, der tager hensyn til dit studie.
- Engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig udvikling og godt kollegaskab.
- Erfaring fra et specialiseret social- og sundhedsfagligt område.
En del af noget større
Attruphøj er en del af Center for Erhvervet Hjerneskade og Fysisk Handicap under Voksensocialafdelingen i Job og Social, Aalborg Kommune.
Vi arbejder ud fra ambitionen om at være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog. Hos os møder du en kultur præget af respekt, ansvarlighed og troen på, at alle mennesker har værdi og mulighed for at bidrage til fællesskabet.
Arbejdssted
Attruphøj, Attrupvej 15, 9310 Vodskov
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: Den 28. september 2026
Samtaler forventes afholdt: Løbende samtaler, med besked på ansættelse 29. september 2026
Tiltrædelse: Den 1 november 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Forud for ansættelse indhentes straffeattest og relevante referencer.
Har du lyst til at gøre en forskel og samtidig få værdifuld erfaring til dit studie? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål?
Kontakt assisterende ledere Daniel Jensen på 25 20 29 61 eller Hans Henrik Bangsø på 20 74 41 39.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Afdeling: Attruphøj
Ansøgningsfrist: 28 September 2026
Placering: Attrupvej 15, 9310, Vodskov
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

