Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Markets & Communications i en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder

BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab



Er du nysgerrig på kommunikation, marketing, events og digitale værktøjer? Og har du lyst til et studiejob, hvor du får indsigt i mange forskellige områder i en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Markets & Communications hos BDO.

Om jobbet
Som studentermedhjælper bliver du en del af BDO's Markets & Communications-afdeling, hvor du får en varieret arbejdsdag med opgaver på tværs af marketing, kommunikation, events og læring.

Måske har du allerede en idé om, hvilken retning du gerne vil gå. Måske er du stadig ved at finde ud af det. Uanset hvad får du mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige områder og opbygge erfaring, som kan hjælpe dig med at finde din vej.

Den ene dag skriver du indhold til hjemmesiden, hjælper med en kampagne eller finpudser en præsentation. Den næste er du med til at planlægge et webinar, koordinere et arrangement eller opdatere digitalt læringsindhold. Undervejs bidrager du til alt fra kommunikationsopgaver og AI-initiativer til de praktiske opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen.

Du får ansvar for dine egne opgaver, men står aldrig alene med dem. Tværtimod bliver du en del af et team, hvor sparring, samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen.

Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Udarbejdelse og opdatering af indhold til hjemmeside, intranet og kampagner
  • Hjælp til præsentationer, tilbud og andet kommunikationsmateriale
  • Koordinering og planlægning af webinarer og arrangementer
  • Produktion og opdatering af digitalt læringsindhold
  • Praktiske og administrative ad hoc-opgaver
  • Bidrag til udvikling af arbejdsprocesser og anvendelse af digitale værktøjer, herunder AI-værktøjer

Hvem er du?
Du behøver ikke komme med erfaring inden for alle områder. Måske har du prøvet kræfter med kommunikation, marketing eller events gennem dit studie, et studiejob eller frivilligt arbejde. Måske er du bare nysgerrig på området og har lyst til at lære mere.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • Har gode skriftlige kommunikationsevner på dansk
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Er nysgerrig på marketing, kommunikation og digitale løsninger
  • Har lyst til at lære nyt og bidrage, hvor der er behov
  • Er serviceminded og god til at samarbejde

Hvad får du hos os?
Vi tilbyder et studiejob, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med forskellige områder inden for kommunikation, marketing, events og læring. Du bliver en del af et team, der arbejder bredt med marketing, kommunikation, events og læring, og hvor hjælpsomhed, sparring og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Du får blandt andet:

  • Indsigt i mange forskellige fagområder
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem konkrete opgaver
  • Oplæring og løbende sparring med erfarne kolleger
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Fleksibilitet, så jobbet kan kombineres med dit studie

Kort om BDO – resten skal opleves
BDO er en af Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder med over 1.700 medarbejdere fordelt på 34 kontorer i Danmark og ét i Grønland. Vi er en del af det globale BDO-netværk med mere end 120.000 medarbejdere i 166 lande, hvilket giver os et stærkt internationalt perspektiv og adgang til omfattende specialkompetencer.

Ønsker du at lære mere om BDO? Læs mere her.

Hos BDO tror vi på, at arbejdsglæde og faglig udvikling går hånd i hånd. Vi tilbyder fleksible rammer og målrettet kompetenceudvikling gennem bl.a. BDO Academy, så du kan forme din karriere i den retning, der passer til dine ambitioner.

Praktisk
Stillingen er på cirka 12-15 timer om ugen med arbejdsplads på vores kontor i Aarhus. Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder og studiebelastning.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler i uge 39.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Inger Borch Selmer ([email protected]).

Afdeling: Markets & Communications - 1037

Placering: Vestre Ringgade, 28, 8000, Aarhus, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Hovedkontor: Vestre Ringgade 28, 8000 Aarhus C

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3113412//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT