Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til fleksjob ved Bakkely, Frederikshavn Kommune

Frederikshavn kommune



Vi søger en medarbejder til fleksjob – 15 timer om ugen

På Bakkely er det mennesket, der kommer først.
Vi søger en medarbejder, som har lyst til at være en del af hverdagen på vores værested og være med til at skabe et sted, hvor mennesker føler sig velkomne, set og som en del af et fællesskab.

Måske har du en faglig baggrund inden for det social- eller sundhedsfaglige område. Måske har du erfaring fra et helt andet område. Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele, men at du har noget på hjerte og har lyst til at bruge det sammen med os og borgerne på Bakkely.

Hvad er Bakkely?
Bakkely er et værested, hvor mennesker kan komme, som de er.
Her er der plads til en kop kaffe, en snak, et grin, en stille stund, en aktivitet eller bare det at være sammen med andre.
Vi ved, at det, som måske kan virke som en lille ting for nogle, kan være stort for andre. Derfor har relationer og fællesskab en helt særlig betydning hos os.
Vi arbejder recovery-orienteret og har fokus på borgernes egne ressourcer, ønsker og muligheder for udvikling.
Vi tror på, at mennesker udvikler sig i relationer, og at små skridt også er skridt.

Hvad skal du lave?
Din vigtigste opgave bliver at være til stede.
Du skal være med til at skabe en god og tryg hverdag på Bakkely og møde borgerne med respekt, nysgerrighed og anerkendelse.

Du kommer blandt andet til at:

  • være nærværende og skabe gode relationer
  • være en del af fællesskabet sammen med borgerne
  • deltage i og være med til at skabe aktiviteter
  • understøtte borgernes egne ønsker, mål og delmål
  • have blik for både små og store fremskridt
  • bidrage til den daglige drift på Bakkely
  • samarbejde med dine kolleger om den faglige indsats

Og måske har du en særlig interesse eller kompetence, som kan få nyt liv på Bakkely?
Er du god til kreative aktiviteter? Elsker du at bage? Kan du noget med musik, motion, natur, spil, IT, håndværk eller noget helt sjette?
Så vil vi meget gerne høre om det.
På Bakkely handler det også om at skabe aktiviteter og fællesskaber, som giver mening for dem, der bruger stedet.

Vi leder efter dig, der:
kan se mennesket bag udfordringerne.
Du behøver ikke have alle svarene. Men du skal have lyst til at være nysgerrig og møde mennesker dér, hvor de er.

Vi håber, at du:

  • er varm, imødekommende og god til at skabe kontakt
  • kan være nærværende uden nødvendigvis at skulle fylde rummet
  • kan se ressourcer og muligheder hos mennesker
  • har humor og lyst til at bidrage til en god stemning
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et arbejdsfællesskab
  • har lyst til at gøre en forskel, også når forskellen kan være lille

Et fleksjob, hvor dine ressourcer skal i spil
Vi ønsker at finde det gode match mellem dig, dine ressourcer og de opgaver, vi har på Bakkely.
Derfor vil vi gerne vide, hvad du er god til, hvad du bliver glad for at lave, og hvilke rammer der hjælper dig til at trives i dit arbejde.

Vi er optagede af at skabe en arbejdsdag, hvor du kan bruge dine ressourcer på en meningsfuld måde og samtidig være en vigtig del af vores arbejdsfællesskab.

Skal du være vores nye kollega?
Hvis du kan mærke, at Bakkely lyder som et sted, hvor du kunne trives, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og blive klogere på, hvad netop du kan bringe med dig til Bakkely.

Stilling: Fleksjob, 15 timer ugentligt
Arbejdssted: Værestedet Bakkely, Frederikshavn
Tiltrædelse: 1. november eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 21. september 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Randi Kvesel på telefon 30 66 24 08.

Afdeling: Socialpsykiatrien Frederikshavn

Ansøgningsfrist: 21 September 2026

Placering: Kalkværksvej 7, 9900, Frederikshavn

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikshavn kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikshavn kommune

Hovedkontor: Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

Frederikshavn Kommune er Danmarks nordligste kommune og omfatter blandt andet Frederikshavn, Skagen og Sæby. Kommunen er en stor offentlig arbejdsplads med omkring 5.000 medarbejdere og arbejder bredt med velfærd, service, erhverv, turisme og lokal udvikling i et område tæt på både hav, natur og stærke lokalsamfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3113641//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT