Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter med interesse for strategi og sikkerhedspolitik til Forsvarsakademiet i foråret 2027

Forsvaret



Har du lyst til at prøve kræfter med en arbejdsplads, hvor forskning, undervisning, analyse og projektorienterede opgaver går hånd i hånd? Er du samtidig interesseret i strategi, sikkerhedspolitik, internationale konflikter, sikkerhedssamarbejde, krigshistorie, kulturforståelse og/eller krigsteori? Så er en praktikplads ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier noget for dig!

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiets (FAK) kerneopgave er at uddanne danske og udenlandske officerer og sergenter. Vi er ca. 500 ansatte - sagsbehandlere, forskere, undervisere, officerer og mange andre både civile og militære, hertil kommer ca. 550 kadetter. Læs mere om Forsvarsakademiet her.

Om Institut for Strategi og Krigsstudier
Institut for Strategi og Krigsstudier (ISK) er ét af fire institutter på Forsvarsakademiet. ISK udgør Forsvarets forsknings- og undervisningsenhed inden for strategi, sikkerhedspolitik, internationalt sikkerhedssamarbejde, stabilisering, krigs- og konfliktteori, krigshistorie og kulturforståelse. Instituttets medarbejdere har enten en militærfaglig baggrund eller en civil uddannelses- og forskningsbaggrund på kandidat- eller ph.d.-niveau inden for humaniora eller samfundsvidenskab. Læs mere om ISK her.

Instituttet består af følgende underenheder, hvor du kan søge praktik:

  • 1-2 praktikanter til Sektion for Strategi (herunder Center for Arktiske Sikkerhedsstudier).
  • 1 praktikanter til Sektion for Krigshistorie.
  • 1-3 praktikanter til Sektion for Sikkerhedssamarbejde (herunder Center for Stabiliseringsindsatser).

Praktikforløb hos os
Som praktikant ved ISK bliver du en del af et inspirerende fagligt miljø, hvor militære og civile fagkundskaber mødes. Som praktikant hos os får du:

  • Indblik i Forsvarets organisation og opgaver, og mulighed for at bidrage til Forsvarsakademiets opgaveløsning.
  • Adgang til et anerkendt forskningsmiljø med kontakt til andre universiteter og internationale institutioner.
  • Tilknytning til analyse- eller forskningsprojekter med mulighed for eget delprojekt.
  • Mulighed for at understøtte, udvikle, planlægge og deltage i fagligt relevante konferencer, møder og seminarer.

Arbejdsområder i praktikforløbet
Vores arbejde i foråret 2027 inkluderer blandt andet moduler på Forsvarets officersskoler, militærhistorisk analyse (1939-nu) samt forskning i og analyser af russisk udenrigspolitik. Derudover vil der være fokus på krigen i Ukraine, hybrid krigsførelse, maritim sikkerhed, intra-statslige konflikter, våbenkapløbet i cyberspace, kapacitetsopbygnings- og stabiliseringsindsatser, internationalt sikkerhedssamarbejde, stormagtskonkurrence i Arktis og samfundssikkerhed.

Du er velkommen til at søge hos flere sektioner – angiv blot hvilke stillinger du er interesseret i.

SEKTION FOR STRATEGI
Sektion for Strategi har til opgave at undervise, forske, levere myndighedsbetjening og formidling i Strategi. Vores fokus er rettet imod de sikkerhedspolitiske udfordringer, der har relevans for Danmark og Forsvaret. Vi uddanner Forsvarets officerskorps i strategisk tænkning, og bibringer dem viden og kompetencer, der gør dem i stand til at agere i et foranderligt strategisk miljø.

Som praktikant i Sektion for Strategi bliver du en del af et inspirerende fagligt miljø, hvor militære og civile ekspertiser mødes. Du bliver tilknyttet forsknings- og analyseprojekter, hvor du både får mulighed for at arbejde selvstændigt under vejledning af erfarne forskere og sammen med dygtige kollegaer. Din hverdag omfatter opgaver såsom undervisningsstøtte, forskningsassistance og projektudvikling. Du bidrager til kurser og moduler på Forsvarets officersskoler og deltage i forskningsprojekter. Derudover får du mulighed for at udvikle dine analytiske og formidlingsmæssige færdigheder og lære at håndtere komplekse problemstillinger.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte studieadjunkt Kasper Ly Netterstrøm på [email protected].

SEKTION FOR KRIGSHISTORIE
Sektionen for Krigshistorie har til opgave at forske og undervise i krigshistorie og krigsteori. Gennem forskning i tidligere konflikter og krige kan der indvindes viden, der kan informere udviklingen i fremtidige konflikter. Sektionen gennemfører forskningsbaseret undervisning på officersskolerne, Master i militære studier, efteruddannelseskurser og årlige Staff Rides i Europa.

Som praktikant i Sektion for Krigshistorie bliver du inddraget i forskningsprojekter om krigshistorie og krigsteori, og du støtter ligeledes undervisningen på Forsvarsakademiets uddannelser. Gennem praktikforløbet får du indsigt i såvel specifikke krige og konflikter som militære doktriner og strategier, og du vil arbejde i sektionens flerfaglige miljø – både selvstændigt og sammen med kollegaer.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte major Adam Buschard på [email protected] eller 7281 7668.

SEKTION FOR SIKKERHEDSSAMARBEJDE (CS)
Sektion for Sikkerhedssamarbejde underviser, forsker og udvikler projekter, der relaterer sig til Danmarks militære sikkerhedssamarbejder. Vi underviser på officersskolerne, Forsvarets Sprogskole og Master i Militære Studier. Vi bidrager aktivt til Danmarks stabiliseringsindsatser gennem Freds- og Stabiliseringsfonden – blandt andet i Vestafrika, Irak, Moldova og Ukraine, hvor vi samarbejder med lokale partnerinstitutioner om akademiske aktiviteter og kapacitetsopbygning.

Som praktikant hos os bidrager du til at udvikle, planlægge og implementere internationale samarbejdsprojekter. Du kommer også til at analysere og formidle aktuelle sikkerhedspolitiske dilemmaer. Desuden vil du assistere med forskning, undervisning og projektarbejde samt undersøge et selvvalgt emne for at skrive en kort, selvstændig publikation. Du får bl.a. et unikt indblik i sikkerhedspolitisk arbejde, praktisk erfaring med formidling af komplekse problemstillinger og kompetencer i projektimplementering.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Hüseyin Yücel på [email protected] eller 4170 3717.

Hvilke praktikanter søger vi?
Vi søger dig, som er initiativrig, imødekommende og fagligt motiveret og som har lyst til at indgå i forskellige analyse- og forskningsprojekter. Du arbejder selvstændigt og fordyber dig i længerevarende projekter, mens du også er god til samarbejde.

Som praktikant hos os kommer du til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver, som indebærer forsknings- og undervisningsstøtte, selvstændige oplæg, planlægning og facilitering af seminarer, konferencer eller andre større begivenheder. Du bliver tilknyttet relevante projekter og indgår i et dagligt samarbejde med både civile og militære medarbejdere ud fra en vurdering af din specifikke faglighed og forudgående kvalifikationer.

Det er et krav, at du er studerende på en SU-berettiget kandidatuddannelse, hvor et praktikforløb på Forsvarsakademiet ville være et fagligt bidrag til din uddannelse. Det kan eksempelvis være statskundskab, historie, international sikkerhed og folkeret eller lignende. Derudover er det en forudsætning, at du har gode engelskkundskaber. Hvis du har særlige sprogfærdigheder f.eks. inden for arabisk, kinesisk, ukrainsk eller russisk må du meget gerne nævne det i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Hüseyin Yücel på mail [email protected] eller på telefon 4170 3717. Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Eva Dobronyi Jørgensen ved Personelkommandoen på mail [email protected] eller på telefon 3266 5304.

Praktikstillingerne er fysisk placeret på Svanemøllens Kaserne på Østerbro, København. Praktikophold ved Forsvarsakademiet er ulønnet og på 37 timer. Praktikaftalen udfærdiges med en sektion eller et center.

Ansøgningsfristen er mandag den 28. september 2026. Vi afholder samtaler løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristen. Alle praktikforløb løber i perioden den 1. februar 2027 og løber til og med 30. juni 2027.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Du skal i ansøgningen anføre, om der er et eller flere faglige områder/sektioner, du er interesseret i. Du er velkommen til at søge mere end én sektion. Vedlæg venligst CV, motiveret ansøgning, karakterudskrift og bekræftelse på, at du er indskrevet på en relevant uddannelse. Bekræftelsen fra dit universitet er vigtig, idet praktikforløbet forudsætter, at du er studieaktiv.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit praktikforløb.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Alle interesserede, uanset hvilken baggrund de har, er velkomne til at ansøge om stillingen, da vi anerkender, at diversitet beriger vores arbejdsplads.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere om Forsvarsakademiet her.

Ansøgningsfrist: d. 28. september 2026

Afdeling: Ryvangs Allé 1 2100 København Ø

Lokation: København by

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3114012//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT