Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikariat i Nr. Vium børnehus

Ringkøbing-Skjern Kommune



Barselsvikariat i børnehaven – Nr. Vium Børnehus

Vi søger en engageret og nærværende kollega til et barselsvikariat i børnehavegruppen i Nr. Vium Børnehus med opstart 1. december 2026. Stillingen er på 34 timer.

Din primære arbejdsplads vil være i børnehaven, men da vi er ét samlet børnehus, kan der opstå situationer, hvor der er behov for, at du hjælper til i vuggestuen. Vi lægger derfor vægt på, at du har lyst til at være en del af hele huset og bidrage til et godt samarbejde på tværs.

Om os
Nr. Vium Børnehus er et mindre børnehus med mange muligheder, hvor nærvær, relationer og fællesskab fylder meget i hverdagen.

Vi er beliggende i virkelig skønne naturomgivelser, som vi aktivt bruger i vores pædagogiske arbejde. Vi holder til i en tidligere skole, der er gennemgribende renoveret, og som i dag danner rammen om lyse, indbydende og funktionelle læringsmiljøer.

Noget af det, vi er særligt glade for, er vores skønne udeområde. Her er masser af plads til bevægelse, fordybelse, leg, fantasi og nysgerrighed – og vi bruger uderummet året rundt.

Tæt på børnehuset har vi desuden vores egen hytte, som vi ofte benytter. Her åbner der sig endnu flere muligheder for at skabe gode oplevelser sammen med børnene. Det kan være leg og aktiviteter i naturen, mad over bål, små projekter, undersøgelser af naturen eller helt nye kreative påfund.

Vi ser gerne, at du kommer med idéer og har lyst til selv at være med til at præge, hvordan vi bruger de mange muligheder, vi har omkring os.

Vi prioriterer arbejdet med at udvikle og udfordre børnenes sprog og har fokus på at skabe gode og udviklende børnefællesskaber.

I Nr. Vium Børnehus arbejder vi ud fra en anerkendende, ressource fokuseret og inkluderende tilgang. Ringkøbing-Skjern Kommunes Børn- og Familiepolitik, herunder det fælles børn- og ungesyn, danner sammen med dagtilbudsloven grundlag for vores pædagogiske arbejde.

Vi er en del af Nr. Vium-Troldhede Helheden, som består af skole og to børnehuse.

Vi søger dig, der

  • møder børnene med nærvær, omsorg og anerkendelse
  • har blik for det enkelte barns ressourcer, behov og udvikling
  • kan understøtte gode og inkluderende børnefællesskaber
  • har lyst til at arbejde aktivt med sprog, leg og læringsmiljøer
  • trives med udeliv og kan se mulighederne i naturen som et pædagogisk læringsrum
  • har lyst til at tage initiativ og bringe egne idéer i spil
  • kan være med til at udvikle aktiviteter omkring vores udeområde og hytte
  • kan indgå konstruktivt i et tæt kollegialt samarbejde
  • har en fleksibel tilgang til hverdagen og kan bevare overblikket
  • vægter det gode forældresamarbejde højt
  • har lyst til primært at arbejde i børnehaven, men også kan træde til i vuggestuen, når der er behov.

Vi tilbyder

  • et mindre børnehus, hvor du får mulighed for at gøre en forskel og sætte dit præg på hverdagen
  • engagerede og kompetente kolleger
  • gode fysiske rammer og et fantastisk udeområde
  • adgang til vores egen hytte tæt på børnehuset
  • rig mulighed for aktiviteter i naturen, bål, leg og kreative projekter
  • mulighed for at bringe egne idéer og initiativer i spil
  • et tæt samarbejde omkring børnenes trivsel, udvikling og læring
  • en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og samarbejde vægtes højt.

Stillingen er et barselsvikariat med opstart 1. december 2026.

Arbejdssted: Nr. Vium Børnehus
Primært arbejdsområde: Børnehaven
Stillingskategori: Fritid, Børn og Unge

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om Nr. Vium Børnehus, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Morten Blom: 60192336

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Nr. Vium Børnehus

Ansøgningsfrist: 06 October 2026

Placering: Sønderupvej 19, 6920, Videbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringkøbing-Skjern Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringkøbing-Skjern Kommune

Hovedkontor: Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks arealmæssigt største kommune og ligger på den jyske vestkyst med en stærk kombination af natur, erhvervsliv og lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og vækst i et område præget af nærhed, handlekraft og stærke lokale fællesskaber.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 100 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3114517//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT