Studiejob: Business Intelligence-konsulent
Cand
Er du vild med at grave i data og få dem til at fortælle en historie? Vores samarbejdspartner sidder på store mængder forretningskritisk data, som ingen i huset i dag har tid til at sætte i system. Du får derfor frie tøjler til at bygge deres første rigtige BI-løsning fra bunden, uden en facitliste at følge.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Stillingen er forankret i en mindre techvirksomhed, der udvikler softwareløsninger til den danske sundhedssektor. Du får tæt tilknytning til det tekniske team og kommer især til at samarbejde med den medarbejder, der i dag sidder med regnskabsrelaterede data, alt efter hvilken del af opgaven du arbejder med. Grundlæggende handler rollen om at bygge et nyt Business Intelligence-fundament op fra bunden.
Det, der gør rollen særlig, er friheden til selv at forme løsningen. Der findes ingen facitliste for, hvordan BI-arbejdet skal gribes an. Du er med til at definere både data, struktur og præsentation fra dag ét. Din første store opgave bliver at afdække, hvilke data der reelt er relevante, og hvordan de bedst formidles til virksomhedens kunder gennem en ny kundevendt portal. Undervejs får du også berøring med selve systemudviklingen, hvis det matcher din profil.
Rollen passer til dig, der er nysgerrig på data og motiveres af at bygge noget fra bunden.
Opgaver:
- Opbygge virksomhedens Business Intelligence-løsning i Power BI
- Identificere og strukturere relevante data
- Udvikle en kundevendt portal med diverse nøgletal
- Samarbejde med det tekniske team om, hvilke data der skal eksponeres og hvordan
- Løbende sparring med interne stakeholders om prioritering af data og features
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en dansk techvirksomhed, der udvikler softwareløsninger til klinikker, speciallæger og privathospitaler i den danske sundhedssektor. Virksomheden er etableret og har eksisteret i snart ti år, med hovedkontor i hovedstadsområdet og et mindre satellitkontor uden for København. Der er i dag omkring 20 medarbejdere og virksomheden forventer at vokse markant i de kommende år.
Du bliver en del af et lille, fladt organiseret team, hvor de fleste kolleger er udviklere, og hvor der er kort vej fra idé til handling. Flere tidligere studerende er blevet fastansat i huset, og stillingen giver derfor et solidt afsæt for en karriere inden for Business Intelligence og digital produktudvikling.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

