Studentermedhjælper til selskabsskat og transfer pricing i Aalborg
Skattestyrelsen
Er du på udkig efter et studiejob på ca. 15 timer om ugen og interesserer du dig for selskabsskat og det internationale skatteområde transfer pricing?
Netop nu søger vi en studentermedhjælper, som kan bistå med en række administrative opgaver i en større sagspulje og på sigt assistere med sagsbehandlingen af skattefaglige problemstillinger for større danske selskaber og internationale koncerner.
Du vil blive en del af vores enhed i ”Store Selskaber 14 – Selskabsskat og transfer pricing” i Aalborg. I enheden har vi ansvaret for complianceteamet, hvor vi håndterer en større sagspulje vedrørende indsendelse af transfer pricing-dokumentation. I complianceteamet samarbejder vi virtuelt på tværs af Danmark og har derfor løbende kontakt med kolleger i København, Odense og Århus.
Dine opgaver
- Du bliver en central medarbejder i vores complianceteam, og i forbindelse med håndteringen af den større sagspulje, vil du få ansvaret for en række administrative opgaver. Opgaverne vil bl.a. omfatte oprettelse af sager, udsende breve (digitalt), journalisering, men også gennemgang af selskabernes oplysningsskema og transfer pricing-dokumentation.
- På sigt vil du få mulighed for at udarbejde lettere kontrolarbejde på selskabsskattesager samt assistere med løsningen af mere komplekse problemstillinger indenfor selskabsskat og transfer pricing.
Du er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. cand.merc.aud., cand.merc. jur., cand.jur. eller tilsvarende. Du kan både være i gang med bachelor- eller kandidatgrad.
Vi søger dig, hvis du interesserer dig for selskabsskat og international skatteret og har lyst til at omsætte din teoretiske viden til praksis. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, og at en del af dine opgaver vil være af administrativ karakter. Derudover vil du skulle samarbejde med kolleger på tværs af Skattestyrelsen, have kontakt med rådgivere og selskaber, og det er derfor vigtigt, at du er god til at skabe relationer og kommunikere mundtligt og skriftligt.
Arbejdstiden udgør i gennemsnit omkring 15 timer ugentligt, og kan tilrettelægges med hensyn til eksamensperioder og lignende.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbeviser fra din bacheloruddannelse eller karakterblad bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 28. september 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Henrik Juhl på telefon 72 38 41 69.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.
Ansøgningsfrist: d. 28. september 2026
Lokation: Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
