Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Opslag hos SECURITAS A/S

SECURITAS A/S



Vil du være med til at gøre verden et tryggere sted for vores kunder? Er du i gang med din bachelor eller kandidat, og har du lyst til at have ansvaret for at drive AI og automatisering i vores økonomiafdeling? Så læs med her:
Vær, hvor det sker
Er du studerende indenfor regnskab, IT, økonomi eller dataanalyse, og har du blod på tanden til at få det teoretiske ind i fingrene og teste det af i praksis? Så leder vi efter en studentermedhjælper, der vil være med til at styrke vores regnskabsafdeling.

Du bliver en del af vores økonomiafdeling hvor din opgave vil være at hjælpe med at automatisere manuelle processer på tværs af økonomifunktionen. Du kommer til at arbejde med bl.a. Microsoft Copilot Studio, Power Automate, Business Central agenter og PowerShell.

Vi er i fuld gang med at opbygge vores landskab med AI og automatisering, så du kommer ind i et miljø, hvor fokus er på at lære så meget som muligt af hinanden, og samtidig have mulighed for at være med til at skabe vores fremtidige regnskabsfunktion.

Du bliver en del af et team på 19 motiverede kollegaer, heriblandt en anden studentermedhjælper, med et stort fokus på faglig sparring og et stærkt, socialt fællesskab.

Er du klar til at gribe udfordringen?
Hos os er det vigtigt, at du lander et sted, hvor der er opgaver, som du også finder interessante, og som du kan vokse af. Dine opgaver vil spænde bredt, og listen er ikke udtømmende:

  • Udvikle og vedligeholde AI-agenter i Microsoft Copilot Studio
  • Registrering af lokale agenter til koncernen
  • Bygge automatiserede workflows i Power Automate
  • Udarbejde PowerShell-scripts til administrative processer
  • Analysere arbejdsgange og identificere automatiseringsmuligheder
  • Teste, kvalitetssikre og dokumentere nye løsninger
  • Samarbejde med kolleger i fakturering, regnskab og business controlling

Du vil, i samarbejde med din chef, selv få mulighed for at præge de opgaver, du sidder med.

Stillingen er på 10-15 timer om ugen, men med forståelse for eksamensplanlægning. Din primære arbejdsplads vil være på Sydvestvej 98, 2600 Glostrup.

Vi ser gerne, at det allerede kribler i dine fingre for at komme i gang snarest muligt – sammen kan vi aftale opstart og arbejdstid nærmere.

Hvad er vores forventninger af dig?
Det er vigtigt for os, at du lykkedes i rollen, og derfor ser vi gerne, at:

  • Er i gang med en bacheloruddannelse inden for regnskab, IT, økonomi, dataanalyse.
  • Interesserer dig for AI, automatisering og digitale løsninger
  • Arbejder analytisk, struktureret og selvstændigt
  • Er nysgerrig, initiativrig og lærer gennem afprøvning
  • Kan omsætte idéer til konkrete løsninger
  • Du taler, skriver og læser dansk på højt niveau samt taler, skriver og forstår engelsk på rimeligt niveau
  • Du har ren straffeattest jf. lov om vagtvirksomhed

Du behøver ikke være ekspert i værktøjerne. Det vigtigste er, at du har interesse for automatiseringer, teknologiskudvikling og lyst til at lære. Vi søger dig der tør udfordre status quo og selv opsøge viden.

Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed?
Som studentermedhjælper hos Securitas, kan du se frem til:

  • Løn efter kvalifikationer, arbejdsmarkedspension og sundhedsordning
  • God onboarding og mulighed for intern uddannelse
  • Du bliver en del af en respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med ordentlige forhold
  • Fitnesscenter
  • Kantineordning

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2026, men vi screener og indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at klikke på ”ansøg” og send dit CV og ren straffeattest hurtigst muligt.

Hvis du søger per mail, vil din ansøgning ikke blive taget i betragtning, ligesom vi ikke kan garantere, at du vil modtage et afslag.

Opstart: hurtigst muligt eller efter aftale

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Regnskabsleder, Daniel Sparwath, på mail: [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Det er en forudsætning for ansættelse i Securitas, at man kan blive godkendt af Rigspolitiet. Under rekrutteringsprocessen kan Securitas udføre online baggrundstjek af kandidater på blandt andet de sociale medier. Der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi gør opmærksom på at Securitas A/S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning og vil blive slettet ved modtagelse.

Ansøgningsfrist: d. 1. oktober 2026

Lokation: Region Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos SECURITAS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2026
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


SECURITAS A/S

Hovedkontor: Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Securitas er Danmarks største vagtleverandør, og vi hjælper i dag over 2100 kunder med at sikre deres virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3116499//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT