Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kordegn med ledelsesbeføjelser ved Brændkjærkirken i Kolding

Den Danske Folkekirke



Vil du være med til at præge og udvikle en levende bykirke?Brændkjærkirken i Kolding
Brændkjærkirken søger en kordegn med tiltrædelse til november 2026 eller efter nærmere aftale. Stillingen er fast og på fuld tid (37 timer gennemsnitligt pr. uge).

Hos os får du en central rolle i en smuk kirke med et aktivt sogn, højt til loftet og et stærkt fællesskab blandt både ansatte og frivillige.

Om BrændkjærkirkenVores vandmærke er:

  • Et åndehul
  • Med blik for det enkelte menneske
  • Et sted at høre til, hvor livet får klangbund og himmelrum
  • Kirke på mange måder og i alle former altid kirke

Brændkjærkirken er en markant bykirke med 4.313.00 medlemmer og 6596 indbyggere, og et rigt kirkliv året rundt. Vi afholder gudstjenester, koncerter, foredrag, børneaktiviteter og kulturelle arrangementer. Der er rigt kor og musikliv i kirken og kirken tager aktiv del i det lokale liv.

Du bliver en del af et engageret hold bestående af:

  • 3 præster
  • 1 kirke- og kulturmedarbejder
  • 1 organist
  • 3 kirketjenere (hel eller deltid)
  • 2 kordegne ( den ene på deltid)

Lidt om dig:Som kordegn med ledelsesbeføjelser er du et centralt omdrejningspunkt for kirkens daglige drift – både administrativt, menneskeligt og organisatorisk.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Personregistrering og betjening af kirkekontoret ( at betjene borgere, menighed, frivillige, bedemænd mm)
  • Kommunikation- først og fremmest har du ansvaret for at kirkens hjemmeside er opdateret, overskuelig og indbydende. SoMe og annoncering hører også under dig.
  • Overordnet økonomifunktion i samarbejde med kassereren (bogføring, kontering mm.
  • Administration (indkøb, nøgleadministration, lokaleudlån)
  • Daglig ansvar for koordinering af ansatte i forbindelse med kirkelige handlinger og aktiviteter (MUS, APV, kalendermødeleder mm.
  • Sekretærfunktion for menighedsråd og ansvar for at menighedsrådets beslutninger bliver fulgt til dørs.
  • Deltagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger efter behov (jul, påske, konfirmationer, mm.
  • Vær med til at sikre et godt arbejdsmiljø generelt i det daglige

Der må påregnes aftenmøder i forbindelse med menighedsråds- og udvalgsmøder.

Kendskab til personregistrering er en fordel – men ikke et krav. Du skal være villig til at tage et personregistreringskursus på 10 dage, som foregår i Odense eller København.

Vi ønsker os, at du:

  • Har kendskab til folkekirken
  • Har gode IT-kompetencer – og er vant til at navigere digitalt på forskellige platforme.
  • Er smilende, venlig og hjælpsom – også i travle perioder, hvor borgere opsøger dig, selv om du har travlt.
  • Har relevant uddannelse inden for kontor
  • Har forståelse for relevant lovgivning.
  • Kan arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og kan strukturere din tid
  • Har respekt for og interesse i kirkens traditioner og administration
  • Har ledelseserfaring og trives med det – i det daglige er personalegruppen selvledende og den enkelte medarbejder har ansvaret for sit eget fagområde.Såfremt der opstår tvivlsspørgsmål, er du bindeleddet til den personaleansvarlige fra menighedsrådet.
  • Ønsker at være en del af et nærværende og muntert fællesskab på tværs af ansatte, frivillige og kirkegængere. Vi løser opgaverne sammen og sætter en ære iat være en relevant kirke for dem, der kommer forbi.

Det tilbyder vi dig:

  • Et meningsfuldt arbejde med eksistentielle, sociale og åndelige aspekter og mulighed for at gøre en forskel i lokalsamfundet.
  • Stor selvstændighed og tillid i dit arbejde, som du selv tilrettelægger og udfører. Du skal være på kontoret i husets åbningstider, men derudover planlægger du selv dine arbejdstider.
  • Engagerede og kompetente kolleger, som gerne vil samarbejde med dig.
  • Et stabilt og støttende menighedsråd, der er brænder for kirken.
  • Stærkt tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for Folkekirkens lederuddannelse
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Et socialt og fagligt velfungerende arbejdsfællesskab

Praktiske oplysningerDu bliver ansat ved Brændkjær Sogns Menighedsråd, Agtrupvej 114, 6000 Kolding.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag via ansøgningsformularen senest fredag den 11. september 2026. Ansøgningsformularen findes via stillingsopslaget eller på provstiets karriereside: https://www.koldingprovsti.dk/ledige-stillinger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Formanden for menighedsrådet Jørn Ibsen 51340851, eller via mail: [email protected]

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og CO10,samt organisationsaftale for kordenge m.fl. og tilhørende protokollat indgået med Kirkeministeriet. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. I så fald skal stillingen klassificeres.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3. Årslønnen aftales indenfor intervallet 417.184,39 kr. – 500.621,27 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 39.596,64 kr. (nutidskroner).

Derudover ydes et OK24-tillæg på 3.475,85 kr. årligt (nutidskroner).

Lønnen aftales inden for det oplyste løninterval. Derudover betales 18,4 % i pensionsbidrag til CO10 pension i PFA.

Bemærk, at de oplyste lønninger og tillæg gælder for en fuldtidsstilling og beregnes forholdsmæssigt efter stillingens timetal. Endelig lønindplacering aftales mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Vigtige datoer
Oprettelse: 27. aug. 2026

Ansøgningsfrist: 11. sep. 2026

Kontaktperson
Jørn Ibsen

Hovednummer: 51340851

Email: [email protected]

Arbejdsgiver
Brændkjær Sogn

Agtrupvej 114

6000 Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Den Danske Folkekirke



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (11.09.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Den Danske Folkekirke

Hovedkontor: Johannes Ewaldsvej 42, 8230 Åbyhøj (Aarhus)

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3116590//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT