Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ansvarlig for det offentlige ladenetværk (studentermedhjælper)

CLEVER A/S



Vi har brug for dig, der vil være med til at udvikle fremtidens ladenetværk i Danmark. Og som har lyst til at få indblik i, hvad der skal til for at etablere offentlige lynladestationer.

Din rolle
Du bliver en del af arbejdet med at udvikle og dokumentere vores offentlige ladenetværk. En stor del af rollen handler om at skabe struktur og sikre, at vigtig viden og dokumentation ligger de rigtige steder. Derfor kommer du til at arbejde med at registrere, organisere og vedligeholde information om vores projekter og samarbejdspartnere. I starten løser du opgaver tæt sammen med teamet, men med tiden får du mulighed for selvstændigt at drive en række opgaver.

I rollen får du indblik i både de strategiske, administrative og lavpraktiske sider af arbejdet med at etablere ladestationer. Når du ikke sidder ved skrivebordet, er du med ude på lokationerne for bl.a. at lave beisgtigelser og indsamle fotodokumentation.

Stillingen er på 15-20 timer ugentligt. Vi ved godt, at studielivet kan kræve stabilitet, så det forsøger vi at imødekomme, så du kan få din hverdag med arbejde og studie til at hænge fornuftigt sammen. Det er en studentermedhjælperstilling, og derfor er det nødvendigt, at du er indskrevet på en videregående uddannelse.

Hos os har vi ikke klassiske titler. Vi har profiler. Når vi kalder rollen ”studentermedhjælper”, er det, så du og resten af verden ved, hvem vi leder efter. Men når du starter hos os, bliver din profil ”Ansvarlig for det offentlige ladenetværk” – for det er netop det, du er.

Din hverdag
Dine arbejdsopgaver består af dokumentation, og de praktiske opgaver, der følger med, når nye lokationer skal bringes fra idé til virkelighed. Mere konkret vil din hverdag blandt andet være fyldt med:

  • Bidrage til gennemgang af udbudsmateriale og nye lokationer for vores offentlige ladenetværk, så vi kan vurdere, hvor der skal opsættes ladestandere på lokationerne
  • Sikre at dokumentation, kontrakter og data bliver registreret og vedligeholdt i vores IT-systemer
  • Udarbejde oversigtsmateriale, kort og dokumentation til projekter og samarbejdspartnere
  • Deltage i besigtigelser, opstartsmøder og indsamling af fotodokumentation på lokationer rundt i landet
  • Bidrage til kommunikationen for det offentlige ladenetværk f.eks. præsentationer, skilte og materiale til samarbejdspartnere
  • Aflyse forældede servitutter på vores grunde/ejendomme ved behov.

Hvem er du?
Når vi drømmer om vores nye kollega, ser vi dig, der:

  • Holder af struktur og får energi af at skabe orden
  • Er god til at samarbejde med b.la. kollegaer, kommuner og entreprenører
  • Har gode IT-evner, og kender til Microsoft 365-pakken og Dynamics
  • Kan formulere dig skarpt skriftligt og mundtligt

Dit team
Du bliver en del af team Lynladestationer, som er en del af Clevers offentlige ladenetværk. Selvom du hører hjemme i ét team, kommer du til at arbejde på tværs af hele netværket og samarbejde med kollegaer inden for både kommerciel udvikling, projektering, byggeri og landskabsarkitektur.

Teamet består af otte kollegaer med forskellige faglige baggrunde, der sammen arbejder for at gøre det lettere for danskerne at lade deres elbil. Du kommer særligt til at samarbejde med de kommercielle roller på tværs af netværket, som arbejder for at skabe ensartede processer og arbejdsmetoder.

Medledelseskompetencer - vi er nemlig organiseret anderledes

  • Du holder dit ego i skak og arbejder mod et fælles mål.
  • Du tager ansvar for både dig selv og teamet.
  • Du er en holdspiller, der ser samarbejde som vejen til de bedste resultater.

Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning. Vi modtager kun ansøgninger igennem vores hjemmeside.

Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration – men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os, på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever.

Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: d. 11. oktober 2026

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos CLEVER A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


CLEVER A/S

Hovedkontor: Støberigade 14, 2450 København SV

CLEVER har siden 2009 banet vejen for fremtidens bæredygtige mobilitet og har etableret Nordens største sammenhængende hurtig-opladningsnetværk til elbiler i Danmark, Sverige og Nordtyskland. CLEVER er blandt andet kendt for sine partnerskaber med forskellige bilproducenter i at udvikle og tilbyde innovative kunde-centrerede opladnings-løsninger, som for eksempel ‘CLEVER Unlimited’.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3116706//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT