Studentermedhjælper til topledelses- og departementsbetjening for styrelsesdirektøren
Skattestyrelsen
Ønsker du at arbejde med ledelses- og departementsbetjening? Er du nysgerrig på at arbejde i spændingsfeltet mellem politik og forvaltning i Danmarks største styrelse? Er du ansvarsbevidst, proaktiv, kan holde overblikket og have øje for detaljerne, selv når det går stærkt? Så er jobbet som student i Direktionssekretariatet måske noget for dig.
I Skattestyrelsens Direktionssekretariat søger vi en studentermedhjælper, der vil hjælpe med at holde styr på betjening af vores styrelsesdirektør og departement, sikre effektiv og sikker koordination af bestillinger, understøtte gode processer og samarbejder i et miljø, hvor det til tider går stærkt.
Du bliver en del af et ambitiøst kontor med høj faglighed, stor variation i opgaverne og gode muligheder for at lære nyt og vokse fagligt. Vi hjælper hinanden, arbejder tæt sammen og har en uformel omgangstone, hvor der også skal være plads til grin i en travl hverdag.
Vi lægger vægt på, at du får ansvar og udvikler dig undervejs. Du skal kunne mærke, at du lærer noget, får indsigt i arbejdet tæt på topledelsen og opbygger erfaringer, du kan tage med videre.
Direktionssekretariatet
Direktionssekretariatet er styrelsesdirektørens forkontor og tæt på styrelsens øverste ledelse. Vi står blandt andet for kontakten mellem Skattestyrelsen og Skatte- og Vækstministeriets departementet, mødeforberedelse, kalenderstyring, planlægning og koordinering af direktions- og underdirektørmøder, og andre faste processer omkring ledelsen. Derudover bidrager vi til styrelsens strategi- og policyarbejde.
Som studentermedhjælper bliver du en del af den daglige drift i kontoret, og får blandt andet muligheden for at arbejde med oversigter, lister og overblik, hvor det at holde øje på detaljen, fristerne og gøre det muligt for andre at sætte i gang, er afgørende. Derudover vil du komme til at arbejde med at udarbejde beslutningsoplæg og sager til ledelse, direktion og departement.
Dine konkrete opgaver vil blive fastlagt efter dine kompetencer, men de kan bl.a. indebære, at du:
- Løbende betjener vores styrelsesdirektør
- Går i dialog med Skatte- og Vækstministeriets departement om folketingsspørgsmål eller bestillinger
- Kvalitetssikrer og forelægger beslutningsoplæg til godkendelse hos Skattestyrelsens direktør
- Går i dialog med Skattestyrelsens fagområder om bestillinger eller sager
- Medvirker til at udarbejde analyser, notater eller lignende
- Bidrager til kontorets koordinationsopgaver og sager
Om dig
Du er godt i gang med en videregående uddannelse inden for statskundskab, samfundsvidenskab, økonomi, jura eller lignende. Vi ser gerne, at du studerer på minimum 6. semester og har mindst et år tilbage af dit studie.
Det er også vigtigt for os, at du:
- har stærke skriftlige kompetencer
- har en positiv og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver og samarbejdet med dine kolleger
- arbejder engageret, udviser initiativ og trives i en hverdag med varierende opgaver og skiftende prioriteter
- værdsætter tæt og konstruktivt samarbejde og trives med mange kontaktflader på tværs af en stor organisation
- er ansvarsbevidst, selvstændig og struktureret, så du kan drive opgaver fremad og følge dem til dør særligt når fristerne er korte
Stabs rolle
Du bliver en del af afdelingen Stab, der understøtter Skattestyrelsens direktør, direktion og ledere med at sikre og implementere fælles retning, tværgående koordination og organisatorisk udvikling.
Vi er det primære bindeled mellem Skattestyrelsen og Skatte- og Vækstministeriets departementet, Skatte- og Vækstministeriets koncern og andre offentlige myndigheder, vi koordinerer politiske forløb og strategiske projekter, vi styrer sikkerhedsindsatsen på tværs af Skattestyrelsen og medvirker til at øje tilliden til Skattestyrelsen hos borgere og virksomheder.
Vi har mangefacetterede opgaver og projekter, og vi forventes at kunne indgå i mange og forskelligartede processer og opgaver, hvor der er brug for skarpe processer og gode sager. Vi er med, hvor det sker - og det forpligter.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning vedhæftet CV og eksamensbevis via linket ’Søg stillingen’ senest torsdag d. 24. september. Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse er d. 1. november eller hurtigst muligt efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Simon Humberto Krog på [email protected] eller tlf. 72 37 18 76.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Arbejdstiden er i gennemsnit ca. 15 timer pr. uge fordelt over tre-fire dage med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder og flere timer i travle perioder.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Alle 25, 2300 København S.
Ansøgningsfrist: d. 24. september 2026
Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
