Praktikstilling: Frontend-udvikler med speciale inden for TypeScript og React
CleanManager
Vil du arbejde med de nyeste teknologier inden for webudvikling i en ung og dynamisk softwarevirksomhed? Så er du den praktikant, vi søger til vores udviklingsteam.
Om stillingen
Du bliver en del af vores udviklingsteam, og dine primære opgaver bliver, at assistere med front-end opgaver. Du kommer til at arbejde på dine egne projekter, understøttet af dine kollegaer, og du vil i løbet af praktikperioden komme til at implementere kode, som vil blive sat i drift hos vores kunder.
Helt konkret får du mulighed for at arbejde med:
- forbedring af systemets brugergrænseflade, tilgængelighed og brugervenlighed med nyt design
- udvidelse af vores hjemmeside, som er vores salgsvindue for vores produkter
- kvalitetssikring og test af systemet
Vi anvender bl.a. følgende teknologier: TypeScript, React, PHP, Laravel/Lumen, MySQL, Linux og git. Vi forventer at du som minimum har erfaring med TypeScript og React.
Vi forestiller os at du:
- er i gang med en IT-uddannelse
- har stor interesse for softwareudvikling, også gerne i din fritid
- er nysgerrig på og tryg ved at bruge AI-værktøjer som en del af din arbejdsproces (fx til idéudvikling, problemløsning og kodeproduktion)
- skal i 3 til 6 måneders praktik med start januar/februar 2027
- er god til at arbejde struktureret og holde overblikket
- ikke er bange for at tage ansvar
Vi kan tilbyde dig
Du bliver en del af en ung og dynamisk softwarevirksomhed, hvor vi ser vores forskelligheder som en styrke. Som praktikant hos os får du:
- dygtige kollegaer og en støttende arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden
- medindflydelse på opgaver og emner
- fleksible arbejdstider
- gratis kaffe- og frugtordning
- fælles morgenmad hver fredag
- mulighed for at deltage i frokostordning og sociale arrangementer
Om virksomheden
Fra vores kontor i Odense driver vi CleanManager, en innovativ softwarevirksomhed med et klart mål: at optimere drift og effektivitet inden for rengøringsbranchen. Vi har i dag mere end 15.000 brugere på vores software og er markedsledende i Danmark. Vi er også godt på vej ind på markederne i Tyskland og Storbritannien. Vi er i øjeblikket 24 medarbejdere, der samarbejder på tværs af teams – dog med undtagelse af når vandrepokalen i bordfodbold eller backgammon er på spil. Se mere på www.cleanmanager.dk.
CleanManager er en del af zvoove, Europas førende leverandør af software- og AI-løsninger til vikarbureauer, rengøringsbranchen og sikkerhedstjenester. zvoove digitaliserer og optimerer arbejdsgange for mere end 8.000 kunder og håndterer årligt administrationen af over 3 millioner medarbejdere, 21 milliarder euro i løn og 3 millioner ansøgninger. Med 850 medarbejdere fordelt på 23 lokationer i Europa og Latinamerika er zvoove med til at styrke konkurrenceevnen i hele servicebranchen.
Arbejdstid
Fuldtidsstilling under hele praktikforløbet.
Ansøgning
Søg via HR-On. Vedhæft CV, eventuelle anbefalinger og anden relevant information.
Praktikstillingen ønskes besat til januar/februar 2027. Samtaler afholdes løbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Jakob Witte Larsen
Founder & CEO
+45 60 95 03 48
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

